Himmel og fjord

Tallerkensmækkere blev pakket i poser til Karoline og Cecilie. Dem skulle vi plante i bedene i vuggestuens have.

Bedstefar var allerede ankommet, da jeg kom, og både han og Cecilie var i højt humør fra morgenstunden.

Ballonerne var de mest interessante. Den lille fyr ville også gerne have en ballon. Hvorfor pokker havde jeg ikke taget flere med? Jeg har en hel skuffefuld, de kunne have fået glæde af.

Nå, men glæden var kort. Små fingernegle fik hurtigt taget pusten fra ballonerne :-)

Karoline bød på sandkage i legehuset og Cecilie fik en drik, som hun foretrak at indtage fra bunden.

Denne lille søde pige var meget optaget af mine solbriller, som sad oppe i håret. Kær var hun med syltetøjsmad om munden :-)

Bedstefar og jeg (som er reservebedste) nød at have børnene for os selv. Når vi er sammen hele familien, er det svært at få lidt alenetid med de små.
I går havde vi et par timer med dem, hvor vi fik leget, krammet og ristet brød over bål, så vi kunne få syltetøjsmadder.

Formiddagen sluttede med, at vi gik inden døre med de små, fik taget overtøjet af og sutsko på og vasket hænder. Så skulle vi have musik/hviletid. Vi kom ind i et næsten mørkt rum, hvor der lå madrasser på gulvet og stille musik  lød fra højttaleren. Børnene lagde sig stille på madrasserne og lyttede. Jeg var meget imponeret over den pludselige stilhed mellem alle de små børn.

Efter at have slappet af skulle de have frokost og sove. Da gik bedstefar og jeg efter et par vidunderlige timer, hvor vi havde holdt i hånd med mange børn, tørret snotnæser, munde og hænder med syltetøj og havde fået masser af spørgsmål og store smil.

Hvor er jeg taknemmelig over at været blevet inviteret :-)

Den grønne sti er i sandhed blevet grøn.

Her er det stykket mellem Rolighedsvej og Thorvaldsensvej.
Vi fortsatte over Thorvaldsensvej og ind på Landbohøjskolen, hvor jeg gik indenom dyrehospitalet for at veje Teddy. 39,5 kilo kunne han svinge viseren op på.

I anlægget ved Forum står træerne nu i blomst.

Vi skal atter have ny græsslåmaskine. Det lykkes mig at ødelægge en hvert år. Græsset er en halv meter højt visse steder. Typisk, maskinen sætter ud nu, hvor haven virkelig trænger.

På tur i nærområdet, landstedet

Og jeg som troede, at Teddy var bange for vand.
Da vi fik ham sprang han over vandpytter for ikke at få våde poter. Nu kan han ikke gå forbi vand af nogen art, uden han skal pjanke. Det gælder både springvand, haveslangen, fjord og hav.

Og så er han vild med at grave efter …?

Om et øjeblik vil vi køre på landet og fodre fugle. I morgen tager vi hjem igen. Jeg skal jo til bedsteforældredag på fredag :-)

Rigtig god dag til jer :-)

Jeg har noget kobbertråd i værktøjskassen, du kan få. Det må gøre det ud for det samme, var husbonds kommentar.
Jeg tror nu mere på, at en lille plade kobber skjult af rustfrit stål og “guld” har en større virkning ;-)

Fra lynxdesign.dk

Jeg har købt et magnetisk armbånd, som skulle give kroppen nogle positive energier.

En af frokostpigerne forleden, havde haft sit i nogen tid og syntes, det havde hjulpet på hendes begyndende slidgigt.
Jeg har også fået konstateret let slidgigt, så sådan et måtte jeg prøve.

“Troen kan flytte bjerge” og “placebo effekt” – siger mange. Men dyr kender ikke til de begreber – og hos dem virker det.
Heste med sygdomme i ankler er blevet helbredt ved hjælp af kobber-magnetisme.

Min gamle hund, Rufus, blev smertefri af sin hofteledsdysplasi, da han fik indlagt guldstumper i begge hofter. Han haltede ikke de fem år, han levede efter operationen. Dyrlægen kunne ikke sige, hvorfor det hjalp, men at det gjorde i
90% af tilfældene.

Vi er blevet inviteret til bedsteforældredag i Cecilies og Karolines vuggestue den 11. maj. Det blev jeg meget rørt over, nu det ikke er mine egne børnebørn.

Længere nede i invitationen står der, at vi er velkomne til at tage spiselige blomster med til børnene, som vi kan plante i haven.

Jeg må have googlet, hvilke blomster, som er spiselige. Jeg kender kun til tulipaner violer og morgenfruer. Måske skulle jeg hellere give et lille minifrugttræ.

Det er næsten en uge siden, jeg har været her sidst. Det hele gror helt vildt, og jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde.
Græsset er ankelhøjt og der er skvalderkål alle vegne, så jeg har svært ved at se, hvad der er hvad.

Husbond tog en halv fridag i går, så vi kunne køre på landet ved frokosttid.
Solen havde skinnet hele dagen, og det kunne ikke gå for hurtigt med at komme ud på terrassen og slikke solskin.

Sollotion var indkøbt. Jeg var parat.

Men lige netop på vores plet lå et tykt skydække. Hvorfor ligger vores hus ikke derovre, hvor himlen er blå?

Lidt senere dukkede solen da frem her også. Men det var først sidst på dagen.

Min barnddomsvenindedag i onsdags forløb rigtig godt – både hvad mad og snak angår. Ok, stegen blev lidt branket (sort), men det var kun sjovt, at det ikke var helt perfekt. De var blevet advaret.

Nogle af os for ca. 52 år siden

Pigerne havde blomster og gaver med. Kortet, som var vedhæftet, var fra vores danseskole i forsamlingshuset. Der var kun få drenge på holdet. De var sikkert blevet tvunget til at gå til dans :-)

Sidste weekend slentrede vi en tur på Kastellet. Det gjorde vi flere gange med Rufus, nu var det tid til, at Teddy skulle opleve de smukke omgivelser.

Mindevæg med navne for danske faldne

Finn Reinbothes monument over faldne ligger på Prinsessens Bastion.
Det er smukt, at alle faldne er nævnt ved navn, og det ikke bare er en skulptur, som gør det ud for et mindesmærke.

Kastellet

På onsdag skal jeg holde pigefrokost. 3 piger fra barndommens gade kommer.
Jeg har haft oceaner af gode idéer om alt det, jeg ville servere. Nu er jeg ikke den store madkunstner. Det er husbond derimod, men han er desværre på arbejde og kan ikke opvarte os. Dog har han lovet at lave sin lækre fiskeret, som jeg kan servere. Så er det op til mig at finde på resten.

Jeg har droppet alle mine vilde planer om alt det, jeg ville servere. Det kan ende med, jeg står i køkkenet det meste af tiden, og det har jeg bestemt ikke lyst til. Jeg skulle nødig gå glip af snakken ved bordet. Derfor er jeg ret taknemmelig over, at vi har Frederiksberg Smørrebrød lige i nærheden.
Husbonds fiskeret, et stykke højt belagt, en lun ret, en god salat og friturestegt camembert må kunne gøre det. Bare der er masser af vin er alle glade :-)

Jeg har kigget babybilleder hos Medine i dag.

Her er det fx tvillinger i fars og mors hånd. Medine er portrætfotograf og har specialiseret sig i at forevige nyfødte på en lidt anderledes måde.

Når jeg er hjemme i byen, søger jeg altid hen til byens åndehuller. Du finder mig sjældent på Vesterbrogade, Nørrebrogade, Kgs. Nytorv, Strøget osv.

Her, hvor jeg bor, går jeg ture ad de stille veje. Dér, hvor man finder mest mulig stilhed. Vi bor tæt ved Åboulevard/H.C. Andersens Boulevard, som jeg ofte skal passere på Teddys og mine lufteture. Når man er kommet over på Nørrebro-siden gælder det om at finde grønne områder at færdes i. Der er heldigvis mange.

For et par år siden gik jeg gennem porten til De Gamles By på Nørrebro.
Indenfor porten åbenbaredes det dejligste fristed med et areal på 50.000 m2 stor offentlig park med gamle bygninger, som anvendes til plejehjem.

Der er store græsarealer og alléer med gamle træer.
I et område derinde, finder man ByOasen – en bybondegård med høns, kaniner og marsvin. Det forlyder, at der også snart er får.

Her er små kolonihaver til brug for gamle og børn, her er et orangeri med fugle, og her er haver i kasser med henholdsvis sommerblomster og grønsager.

Der er sågar et slot.

I den store indhegning går høns, kaniner og marsvin sammen.

Billederne er fra 2011

Giver dem væk?! I en storby med lejligheder…
Det er ikke bolsjer, man deler ud, men levende dyr, som kræver særlig pleje. Jeg håber, at man informerer gratisterne grundigt om, hvad det indebærer at modtage en kaninunge.

De Gamles By er blevet en af mine favoritoaser i byen :-)