Himmel og fjord

… af vinduerne i lang tid. Bogen, jeg lånte i går, optog mig fuldstændigt.

Da jeg rejste mig og kiggede ud , opdagede jeg, at der var helt diset udenfor. Det er kommet inden for de sidste par timer. Vejret var klart, da Rufus og jeg gik vores middagstur.

Gik og gik er så meget sagt. Vi luntede afsted. – Rufus luntede, og jeg måtte lægge bånd på mig selv for at holde hans tempo.

Jeg har lovet mig selv, at uanset hvad, så skal han have den tid, han behøver til at nusse sig færdig på vores ture. Det gælder også at få tid til at læse “hundeaviser”.

På middagsturen sad han mest. Gjorde hurtigt, hvad han skulle – og satte sig. Nægtede simpelthen at gå videre.
Er det nu? er altid min første tanke. Han er 11 år og en stor hund. Bøgerne siger, at det er deromkring, hvor man kan forvente miste ham. Tanken er ikke til at bære.
Vi kender hinanden så godt lige nu. Har vore daglige rutiner og lidt udenom.

I formiddag blev han redt og børstet, fik efterset poter og ører. Det sker næsten hver dag.  Bagdelen bliver også undersøgt. Han er langhåret og kan have svært ved at nå om, efter han er blevet ældre, selvom han gør sit bedste.

Jeg elsker at rede hans pels. Jeg kender hver en hvirvel i den. Vi hygger os under seancen med kys, leg og hans lettere knurren, hvis jeg mig nærmer mig steder, som han nok selv skal passe.
Mange år før Rufus’ tid, havde jeg en airedaleterrier, hvis pels og skæg, jeg også hyggede mig med at pleje. Det er en stor fornøjelse for både hunden og mig, når det er gjort.

Jeg har altid holdt af de stunder sammen med de to hver især.

I dag rumlede Rufus’  mave ildevarslende. Han fik et par tykke skiver rød roastbeef i går. Det er sikkert det, der giver ubehag i dag. Vi skal vist holde os til den kost, dyrlægen anbefaler til ældre hunde, selvom vi i misforstået godhed, syntes han skal have råt kød ind imellem.

Jeg fik heldigvis lokket ham med hjem. Nu ligger han og sover på ryggen med alle ben hvilende op af altandørene.

Er det diset derude? Eller trænger vinduerne til at blive pudset?

… er titlen på en bog som journalist, Eva Jørgensen, udgav i 2008. Bogen er en beretning om at være pårørende til et menneske, som bliver ramt af en dødelig sygdom.

I Eva Jørgensens tilfælde fik hendes mand journalist, Steffen Knudsen, i 2005 stillet diagnosen ALS (Amyotrofisk Lateral Sklerose). En frygtelig sygdom, hvor alle muskler sætter ud en efter en. Levetid er måske to til fire år.
Steffen Knudsen levede et år. Min svigerinde døde af samme sygdom i 2007. Hun levede også kun et år, efter diagnosen blev stillet.

Da min svigerinde fik konstateret sygdommen, ALS, var der ingen i familien, som havde hørt om den før. Vi søgte alle informationer om sygdommen på nettet. Det samme kunne min svigerinde. Desværre…
Jeg ved ikke, om det er bedre at leve i uviden-hed end at læse alle facts om sin alvorlige sygdom.

I går hørte jeg et interview med Eva Jørgensen i radioen omkring en ny bog fra hendes hånd – Sorrig og glæde, hvor hun skriver om sorgen efter at have mistet sin mand og begynder at kunne mærke livet igen.

I dag vil jeg gå på biblioteket og låne hendes bog, Vi ses i morgen.
Det var Steffen Knudsens sidste ord til Eva.

Du kan læse meget mere om bogen hér.

‘Sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs’

Husbond har ofte foreslået, at vi skulle anskaffe os en vaskemaskine i stedet for at benytte møntvaskeri. Jeg har dog strittet imod, da det i så fald også ville kræve en tørretumbler. Det ville komme til at tage god badeværelsesplads op. Desuden hygger jeg mig med at vaske ude, hvor der er alt, hvad man skal bruge af centrifuger, tumblere og ruller. Samtidig med vasken er over, går Rufus og jeg en dejlig tur.

Men nu har jeg alligevel forelsket mig i én. Det er en AEG L76850, som kan det hele. Den stod på badeværelset, hvor vi var til middag lørdag aften. Værtsparret havde haft den et år, og den har fungeret upåklageligt. Maskinen skulle også være kåret som den bedste i forbrugerbladet ‘Tænk’. Så det ender nok med sådan en inden længe.

Vi bliver jo heller ikke yngre. Jeg har fået svar på mine røntgenbilleder,  jeg fik taget forleden. Der er en anelse slitage på den ene hofte, var meldingen. Det betyder sikkert, at jeg ikke skal bære for meget på tunge ting – vasketøj fx…

Husbond skal også passe på. Han havde taget en fridag i fredags, og vi havde planlagt forskellige ting, vi skulle nå. Deriblandt at tage til hans læge for at få en henvisning til røntgen af hans skulder. Lægen målte rutinemæssigt blodtryk mv. og bad husbond om straks at køre på hospitalet for at blive undersøgt nærmere pga. hjerteflimmer. Det kom heldigvis under kontrol i løbet af det døgn, han blev indlagt.

Uha… hvor kan der hurtigt ske noget. Tak, fordi vi fik en blød advarsel.

Nu må vi snart have kat igen. De er så beroligende for husbond :)

… som jeg befandt mig i i går var en væg beklædt med børnetegninger.
Jeg fik studeret hver og én.

… Især tegningerne med hunde :)

Om ikke murens fald, så terminalens fald.

Busterminalen på Rådhuspladsen står for fald. Den har været hadet af mange.
Jeg syntes, den har været så neutral, at jeg end ikke har bemærket den, når jeg har krydset pladsen.

… Så har jeg fået motion nok for en dag.

Vi bor på 4. sal uden elevator. Flyttemændene sagde, da vi flyttede ind, at vi faktisk bor på 6., da der er højere til loftet end i nyere byggeri.

• Min første tur op og ned af trapperne i dag var vores luftetur kl. 06:30
• Kl. 11:00 skulle jeg til tandlæge
• Kl. 12:30 skulle Rufus og jeg gå middagstur
• Kl. 15:00 skulle jeg til røntgenlæge

I aften går vi luftetur igen. Fem gange op og ned af trapperne plus et par cykelture. Det må gøre det for i dag …

I røntgenklinikkens venteværelse fik jeg lyst til en kop kakao. Der skulle ikke herske tvivl om, hvor man skulle betale :)

Det var forøvrigt en meget velsmagende kakao.

3. sal tv. hængt dynerne til udluftning på altanen

4. sal tv. rystet dynerne ud over altanen

4. sal th. banket sin støvekost ud af vinduet

Billedet er hentet her.

Morale: Hæng ikke tekstiler til udluftning på altanen, hvis du har overboere :)

… på MissMuffins fastelavnsboller og fik en forfærdelig lyst til at bage noget med chokoladecreme på bare for at prøve at pynte med de yndige farver.
Der er fire forskellige slags pynt i bøtten, som fås i Føtex.

Det blev atter til muffins, som er noget nær det eneste kagebagværk, som jeg har held med.
Til glasuren brugte jeg min 70% chokolade med rigeligt flormelis. Tykkelsen på glasuren er nok i overkanten, men den smukke pynt skal jo kunne sidde fast ;)

Nu vil jeg prøve at bage fastelavnsboller og vil springe over, hvor gærdet er lavest. Jeg vil købe en pakke Maizena Quickboller. Så kan det ikke gå helt galt.

Derfra vil jeg pynte med min egen chokoladeglasur og marmelade og fyld efter Badut’s opskrift.
Men først skal jeg have spist 18 muffins…

… lidt for tidligt at bruge den, selvom solen skinner fra en skyfri himmel.

Jeg havde stor lyst til at sætte mig i altandøren for et øjeblik siden. Solen giver god varme, når man sidder i læ, men man skal passe på sit bagstykke, som bliver koldt.
Men nu har jeg den. – Købt for det halve i Rema i går. Inden længe er det fuld pris.

Vi må dog erkende, at det stadig er vinter.
Rufus og jeg er lige hjemkommet fra vores middagstur, som gik over Peblinge-søen.

Jeg kunne næsten ikke se noget, idet vi gik mod solen. Jeg skal huske at tage solbriller på næste gang.

Arbejderne med nyanlagte cykelstier på Danasvej ved at være tilendebragt. Netop i dag er man startet igen efter at have haft en ufrivillig pause pga. frosten.
Det fryser stadig, men arbejdet kan ikke vente længere. Nu har vi også humpet rundt på glatte jernplader og isoleringsmåtter i et par måneder, så det skal blive herligt, når alt vender tilbage til normalen.

Cykelstierne er vi meget glade for :)

… står hvide enkelte hyacinter. På spisebordet står dobbelte lyserøde ditto. På sofabordet står en buket afklippede dybrøde amaryllis fra planten, jeg købte i december.

Da jeg købte den amaryllisplante, følte jeg, at jeg blev taget ved næsen, idet den stod sammen med andre planter, som kostede det halve af, hvad jeg skulle give for den.
Den var længe om at blomstre men nåede det lige op til jul. Fire smukke blomsterhoveder frydede os i juledagene.

Jeg troede ikke, vi fik mere for den femøre, men tænk engang – 17 blomster har den henrykket os med. Det har været helt imponerende.
Blomsterne er udsprunget som fyrværkeri ud af et batteri. I dag var planten dog så afkræftet, at jeg klippede de sidste to stængler af med tre hoveder på hver og satte dem i en vase. Det løg har været alle pengene værd.

For første gang i mit liv har jeg købt acrylgarn.
Forleden så jeg noget spøjst boblegarn i til en 5′er per nøgle i Rema1000. Der var to forskellige slags. Jeg købte to nøgler af hver bare for at prøve, hvordan det var at strikke med.

Det var meget sjovt og gik stærkt med pinde nr. 10. Det blev til et skønt, blødt og meget varmt tørklæde.

Nu har jeg under et par krimier strikket to sjælevarmere og et bobletørklæde. Enderne på sidstnævnte er hæftet efter billedet er taget :)
Nu tror jeg, jeg vil til at læse bøger. Jeg har fire påbegyndte liggende, som ikke har fænget. De må have en chance.