Ikke kategoriseret

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Ikke kategoriseret

Det skal ingen hemmelighed være, hvilken kennel, som er ejer af den
nødlidende hund, som jeg har omtalt i de to forrige indlæg.

Det er Kennel Mai Tuk i Ringsted.

På et af vores “medlemmers” henvendelse, svarede ejeren, at ja det er deres hund.
Det var ok, at den stod i bur i 10-12 timer.
Den kunne sagtens klare sig uden vand.
Den behøver ikke at blive luftet osv. osv….

Kennelen fremstår som seriøs.
Når man googler på kennelen, ser det ud til at køberne er tilfredse med de hunde, som de har købt dér.
Men kender de baggrunden for tævernes lidelser i drægtighedsperioden?

Kennelejeren var meget uforskammet og havde kun hån tilovers for vores anklager. Vi kan vente os en retssag for utidig indblanding!

Den tager vi imod med kyshånd.

Her er “vores hund” præsenteret på kennelens hjemmeside under avlstæver.

Under ‘Lovgivning om hunde’ står:

Opholdsrum og løbegård:

Hundens opholdsrum på dens faste opholdssted skal være forsvarligt indrettet med hensyntagen til hundens størrelse – idet der stilles en række krav til opholdsrummets udformning (§ 2)

Opholdsrummet skal have en fast bund, og det skal være så højt, at hunden kan stå oprejst (§ 3)

Der skal på det faste opholdssted findes en løbegård, hvor hunden kan få frisk luft og motion (§ 2, stk. 2)

Ever kan ikke stå oprejst i sit bur. Hun bøjer i benene og kan ikke rejse hovedet i fuld højde.
Albuerne har store sår af at ligge på det hårde underlag.

Jeg bliver nødt til at stoppe. Denne sag optager os så meget, at det kører rundt i mit hoved ustandselig.
Men der er både politi, dyreværnsfolk og to jurister, som er med os. Puha….

Hvis du ser billederne herover af Ever, så tænk på, at hun i dette øjeblik og frem til mellem 18 og 19 i aften ligger i et trangt bur. Tænk på, at hendes vandskål står udenfor buret – 1 meter fra hendes snude. Tænk på, at der ingen udluftning er i huset, når varmen bager ind fra sydvendte vinduer. Der er tændt en lille ventilator, som blæser henover buret. Den giver ingen hjælp til at aflede varmen. Tænk på, at der i den kommende weekend bliver op til 30 gr. varme.

Tænk på, at der ingen akut hjælp er at få… Dyreværnet har ingen beføjelser til at fjerne hunden. Det skal politianmeldes, hvilket vi har gjort. De leverede hunden tilbage!


UPDATE

Tak til jer alle for jeres sympatitilkendegivelser.
Tak for jeres hjælpsomhed ved at gøre opmærksom om vanrøgten på jeres blogge og tak for forslag til, hvad vi kan gøre for Ever.

I morgen aflægger en repræsentant fra dyreværnet besøg på Kennel Mai Tuk. Så må vi se, hvad han får ud af det.

Når jeg går ind på hjemmesiden, http://www.alledyrsret.dk, som Heidi har linket til, gør jeg mig ingen forhåbninger om, at vi får hjælp til Ever.

Det er grufuldt at se, hvordan dyr mishandles og dør, uden at få den fornødne hjælp.

Nu er det weekend. Man må håbe, at døre og vinduer bliver lukket op i det sommerhus, Ever opholder sig i, så hun ad den vej får lidt frisk luft…

Stor tak til Birthe, som utrætteligt arbejder for Ever’s sag. Birthe skriver politianmeldelse, har kontakt til dyrlæge, dyreværn, DKK mv.  Hun er sej.

Birthe og jeg brød ind i et sommerhus og bortførte en schæferhund.

Den har hylet vemodigt i timevis. Ikke kun i går, men også tidligere, når jeg har været heroppe.

For at gøre en lang historie kort bortførte vi hunden i går. Døren var ikke aflåst, havde den været det, havde vi smadret et vindue.

Bur

En stor schæfer lukkes inde i et lille bur 11 timer dagligt.
Vand- og madskål kan den ligge og kigge ud på.
Buret står lige nedenfor sydvendte vinduer.
Hvis den rejser sig, må den bøje i knæene.

I går, da vi brød ind, var der over 33+ grader i stuen. Middagsheden var lige begyndt.
Hunden stod og gaspede med tungen langt ud af munden.

Ingen har nogensinde set den blive luftet. Udenfor står græsset højt til vindueskarmene, og der er ingen stier i græsset som tegn på, at den i det mindste bliver luftet i haven.

Fandeme! Vi tog den med os!

Jeg kan love jer, at jeg aldrig har set en mere taknemmelig hund end den.
Da jeg luftede den ved fjorden, hvor vi gik ud og soppede rundt, skulle I have set dens øjne. Det var, som om den så verdenen for første gang. Jeg tror aldrig, den har set langt før.

Vi var fire, som plejede den med vand, mad, våde håndklæder, lufteture mv.

Lige nu er den på en gård hos en datter af en, vi kender. Hun ved alt om det juridiske – og tænker klart. Det havde vi andre lidt svært ved.

Hvis ikke, vi havde vores Ruf’er, havde jeg simpelthen bortført den til Frederiksberg. Det er ganske vist.

Tags: ,

…  at lave fedtemadder til fuglecaféerne. De blev vellykkede. Det var tilmed rigtig hyggeligt at tilberede dem.
Opskriften fandt jeg hos Badut, som jeg tilfældig kom forbi forleden. Der er rigtig mange idéer at hente hos hende.

Udendørsliv

Nu er de kommet op at hænge. De virker lettere at komme til for fuglene – mere bløde i det. De købte mejsekugler er stenhårde. Dem har jeg mast og smidt på græsset, så de kan få glæde af dem.

Så er det på med støvlerne. Det er tid til endnu en luftetur. Rufus og jeg er ude i sneen det meste af tiden. Når vi kommer ind i brændeovnsvarmen, falder vi om på hver sin sofa og tager os en lur. Så lidt og spise – og ud igen. Livet er herligt på landet i den hvide sne :)

Udendørsliv

Der er en fugl, der drev gæk med os og tegnede pile for at vise, hvor vi kunne finde den. Det skal ikke undre mig, om den har gået modsat pilene :)
Rufus og jeg satte også spor på fjorden.

Hvor jeg er vild med de hvide veje. Der er sikkert ikke mere sne inde i byen, men hér… Hér er der bare så smukt.
Rufus viser mor vejen til fjorden.

Udendørsliv

Se så bare. Fjorden er frossen fra bred til bred. Sneen ligger løst, så det er bare med at komme ud på skøjterne.
Det ville jeg have været allerede i mandags. Nu er det torsdag og jeg har endnu ikke været ude at løbe.

Udendørsliv

Jeg har travlt med at strikke halstørklæder til birketræerne, fodre fuglene og give dem rent badevand en gang i timen.
Der skal hentes brænde og holdes gang i ilden. Der bliver bagt og lavet mad.
Madames opskrift blev afprøvet i går. Den smagte herligt og kan stærkt anbefales. Næste gang vil jeg dog udelade den ene teskefuld salt.

Et ældre ægtepar er flyttet ind i et hus i nærheden. Rygtet siger, at de har 20 katte. Det tror jeg nu ikke, de har. Jeg har kun set fire forskellige. Men Rufus og jeg holder øje med familien.

Udendørsliv

Sent på aftenen, når det er mørkt, ynder jeg at åbne et vindue i et mørkt rum, læne mig ud og stå og nyde aftenlydene udenfor. Det har jeg lige gjort. En hare hoppede rundt på græsset for at se, hvad fuglene har efterladt af føde. Der gik nogen tid, inden den opdagede mig. Nu har jeg smidt et par gulerødder ud til den. Det håber jeg, den opdager :)

Jeg tror, at Dan Turell og Halfdan E kom rundt om hele julen:

Adr bvadr
juletræer, julehjerter, julefilm
jul i købmandsgården, jul i karateklubben
jul i Københavnerkroen,
juleafslutninger, julefrokoster, julemad
flæskestegsjul, rødkåls og rødbedejul
risengrøds og ris a la mande jul
siden jul i forberedte jul.

Jubilæumsjul, krybbespilsjul,
syltejul med velsignet bud
hvor det kimer i klokker
fordi et barn er født i Betlehem
højt fra træets grønne top
i voldsom trængsel og alarm.
Glade jul, flade jul
blækspruttejul, svikmøllejul
forædthedsjul, forretningsjul,
Morten Korch jul med snesevis af hjemvendte sønner
fra Amerika og de er alle sammen Poul Reichhardt
Og lystige landpostbude
dryssende udover landets filmlærreder.

Julehæftejul, julekalenderjul
Dahls varehuskatalogjul,
kontojul, gavejul, gabejul,
gabestoksjul, overtræksjul,
gummicheckjul, White Christmas jul,
Jingle Bells jul, Silent Night jul,
Disney jul, ho ho ho jul!
Mandel og marcipanjul, granjul,
hjertejul, pertejul, familiejul,
og familieløses jul og juleløses jul
og jul i pengeløse og fodboldjul,
og frimurerjul og Peters jul
og jul med pul i skjul er sul.
Sneflimmer, sølvdrys, fehårs,
postkorts radio og drengekors jul med englelyd

En til jul og hjertet er på satans side!

Dan Turell + Halfdan E
 

… må være grunden til, at jeg har været så irritabel i dag. Jeg kan ikke komme på en anden.

Alting har irriteret mig… Men mest den chokoloademousse, som skulle være så nem. Jeg har arbejdet på den med jævne mellemrum siden i går morges. Den er stadig flydende. Nu har jeg søgt på andre chokomousser og ser, at der er æg i dem alle undtagen min. Det må være det, der er grunden til, at den ikke ter sig, som jeg vil.

Nu har jeg købt pasteuriserede æg. Mousseen får én chance til, og fungerer skidtet ikke, laver jeg blommer i portvin.

Tre ingredienser, kan man vel ikke gå helt galt i byen med…

Rufus

Heldigvis får Rufus mig ud i frisk luft, så jeg kan komme ned på jorden igen. Ellers var husbond kommet hjem til en furie.

Klokke… med den gamle ringeklokke.

Og alligevel… Den larmer som HjemIs bilerne, så andre cyklister stivner af skræk, når jeg bruger den.

Den var standardudstyr på min nye cykel, som jeg købte sidste forår.

Det er måske tåbeligt at udskifte en ringeklokke, som er forholdsvis ny, men jeg har de sidste tre år været forelsket i en, som jeg har set hér i Sankt Peder Stræde. I går købte jeg den.
Den er så smuk i al sin enkelhed.

Umiddelbart ligner den en blank CD. Nedenunder sidder en lille fjeder, som med et lille touch vipper op på skiven, som så udsender den blideste klokkelyd. Det lyder som, når man knipser til et krystalglas.

Klokke og klemmer

Egentlig kunne den med lidt tilpasning også blive en flot ring.

Nu skal jeg have husbond til at montere den. Jeg bibeholder den gamle ringeklokke, som kan få selv de sløveste på cykelstien til at manøvrere til siden.
Den nye skal kun bruges til glæde for mig og de andre cyklister.

Jeg har ikke kunne glemme dette lille vidunder, siden jeg samme sted købte mine bukseklemmer. De er jo omtrent smykker. Det er fantastisk design, han laver, ham Sören Sögreni. Og nu har han kastet sig over badeværelsesudstyr…


Æblekage

I går fik jeg afprøvet Camilla Plums æblekage efter Havehyrdens forskrifter.

Jeg har altid lavet æblekage på gammeldags facon. Det er første gang, jeg har prøvet at bage æblekage.

Det blev en glædelig overraskelse. Den var let og luftig – ikke bastant, som de nogle gange serveres.

Jeg kunne ikke se i opskriften, hvornår mandlerne skulle tilsættes. Jeg dryssede derfor de hakkede mandler på til sidst. De forsvinder ned i dejen, når den hæver i ovnen.

Tags:

… landede i Københavns Lufthavn.

Jeg stod og fulgte aktiviteterne på TV, mens jeg strøg meter efter meter gardiner.

Obama i København

Jeg blev færdig med gardinerne, netop da præsident Obama afsluttede sin tale i Bella Center.
Jeg gjorde mig klar til at tage ind til byen for at møde ham. Dvs. jeg skulle ind og købe en skintonic – måske løb jeg på ham.

Obama i København

Gl. Strand var blæst for mennesker. Obama sad lidt længere henne ad gaden og spiste med dronningen.

På land, vand og i luften var der politi…

Obama i København

og Sisse Fisker kommenterede fra Christiansborg.

Obama i København

Denne enhed var næsten det vigtigste. Vi var nogle stykker, som trængte. Det var hundekoldt.

Obama i København

En ældre mand gik rundt blandt pressefotograferne med et lommekamera og en selvgjort pressemappe.

Jeg så præsidentens mænd men ikke ham selv.
Til gengæld blev jeg begavet af Estée – helt uventet. Alene fordi jeg købte en skintonic og en rensecreme. Toilettasken indeholdt mange fine sager.

Gaver fra Estée

En hel størrelse læbestift, en hel krukke øjencreme, en halv størrelse mascara, en hel øjenskygge mv. Dejligt, at det har nogenlunde normal størrelse. Jeg får aldrig brugt de små finurlige prøver, som man engang imellem får stukket ud. Disse ting skal jeg nok få glæde af.

Tags:


Solvejen

… kunne man kalde den di-rekte vej til morgensolen fra vores gamle have gennem den tillagte grund.

Lige netop på denne tid af året dukker morgensolen op over fjorden og kigger ind i vores have gennem “hullet”.

Vi er kun nået til sensommer. Jeg tror, det er for tidligt at hængekøjen skal nedtages. Der kan endnu komme nogle lune dage til afslapning under trækronerne.

Men efteråret nærmer sig…

Sensommer

Den spåede regn nåede aldrig frem til os i denne weekend, så nogle planter har fået den livgivende væske fra haveslangen.
Inden længe drager vi mod hovedstaden. Det har været endnu nogle vid-underlige dage på landet.

Jeg håber, I har nydt jeres.

Tags:

Mariehøne med prikker

Pige med prikker

… hos vinhandleren på Vodroffsvej.

Tags:

Ja, det må det være… Der står stadig …postej på låget.

UPS!

… jeg ikke kan undvære på solskinsdage, er det solcreme og min cap.

Jeg kan ikke lide at gå med solbriller. Jeg vil gerne se omgivelserne i deres naturlige farver.
Husbonds opfattelse er, at naturen er smukkere set med solbriller. Deri giver jeg ham slet ikke ret.

Cap

Jeg tror, jeg har 12 caps i farverne pink, hvide, gule og sorte. Den gule er min foretrukne for tiden. Den er hurtig at tage på uden håret sidder i vejen.
Udover at skærme for solen, er de rigtig gode til at holde sveden fra panden, hvis man skulle finde på at arbejde i sommervarmen. Det er nok ikke uden grund, at tennisspillere har valgt den form for hovedbeklædning.

Jeg fik klippet resten af græsset i går aftes mellem 21 og 22. Måske ikke det bedst valgte tidspunkt, når genboerne sad ude og nød sommeraftenen. Men man bliver engang imellem nødt til at gøre, hvad der skal gøres.

Cap

God sommerdag til jer!

Rent naturprodukt

… er jeg hver gang, jeg har været på bi-kursus.
Jeg har simpelthen svært ved at komme ned på jorden igen. Husbond må lægge ører til al min snak, selvom han prøver at undslippe.

Forleden aften var helt fantastisk. Vi kursister var inviteret til at besøge bifamilien i bistade nr. 3.
Ikke alle 40.000 familiemedlemmer var hjemme. Nogle var stadig på arbejde. Det var jo kun sidst på eftermiddagen.

Vi entrerede deres bo i hat med slør ved at åbne taget og kigge ind. Sikke en travlhed, der herskede. Alligevel blev vi budt velkommen og fik lov at se os omkring i boet. Vi fik hilst på fruen i huset (dronningen), vi fik set hendes afkom, og vi fik lov at smage på den nyligt tilberedte honning i biernes celler.

Viggo, vores lærer, fik lov at ommøblere på vokstavlerne og opsætte et nyt værelse til ynglen. Og vi fik lov til at kæle med håndfladen henover flere tusind bier. Du tror det ikke, men det er sandt.

Man må næsten alt, hvis man opfører sig stille og roligt. Det kan bier lide, og det eneste de forlanger af deres gæster.

Bi-kursus

Vores kursusaften blev denne gang afholdt i skolebigården, som er placeret i en H.C. Andersen have med skæpper, en sø og blomstende æbletræer et sted på Frederiksberg.

Vidste du, at en kastanjeblomst normalt er helt hvid, men at den får sine røde pletter, når en bi har været på besøg?

Bi-kursus

I et bistade bor mellem 40.000-50.000 bier. Men der er også lidt trangt.

Der bliver ført logbog over hvert bo, om alt hvad man foretager sig ved hvert besøg. Nogle noterer i deres bærbare. Viggo noterer i en lille sort bog, som ligger hos bierne.

Bi-kursus

Det varede ikke længe, før vi følte os så velkomne, at vi tog hatten af.

Nye vokstavler stod parat til de bier, som trængte. På tavlerne bygger bierne deres celler, hvori nogle bruges til yngel andre til den hjembragte nektar.
En tavle er som ny meget let. Når den er fyldt med honning, vejer den ca. 2,5 kilo.

Bi-kursus

Så tæt bor de. Der er lidt trangt, men sådan kan de lide det. Tavlerne hænger i et bistade, som arkivmapper i skuffe. Hér står vi og kigger ned på dem.

Hiver man en tavle op, er den tæt besat med tusinde bier, og man kan ae hen over deres rygge, uden de tager notits. Der stiger en dejlig varme op i hånd-fladen fra deres små slidsomme kroppe.

Bi-kursus

På det sidste billede ser man, hvordan bierne har udbygget vokstavlen med celler, hvori nektaren lægges.

En arbejdsbi lever i 6 uger, så har den slidt sig selv op. Det er lidt trist. En trøst er det, at den har hygget sig i favnen på mangen en vidunderlig blomst i dens korte liv. Dronningen kan blive 5 år og er kun ud af boet den ene dag i sit liv, hvor hun parrer sig.

Jeg hjembragte tre bægre af Viggo’s vidunderlige honning.
Honning er fedtfri.
Honning kan holde sig uendeligt under de rette omstændigheder.
Min honning bliver hurtig spist.

Tags:

Men et flyvende stilladstag til genboejendommen.

Stilladsarbejder hos genboen

Det er et imponerende syn at stå på sin altan og skue lige op i den kæmpe konstruktion, som blev hejst op med en kran.

Jeg har gået og poleret, pudset og sat på plads efter malerarbejdet alt imens, jeg følger med i, hvad der sker på den anden side af gaden.

Flere gange må jeg smide, hvad jeg har i hænderne og skynde mig ud på altanen for at tage billeder. Det er da bare for flot, det de laver.

Jeg mødte en beboer fra ejendommen i dag. Han fortalte, at de snart bliver lukket inde bag plastic. De kan først kigge ud af vinduerne igen til efteråret. Det er forfærdelig trist for dem. Han og hans kone er ældre og kommer ikke så tit på gaden. Konen plejer at slikke solskin fra et vindue på på dejlige sommerdage.

Vi har selv været det hele igennem for seks år siden. Vi havde heldigvis vores sommerhus at flytte op i. Men jeg føler med dem, som ikke har den mulighed. Man bliver syg af at bo bag et sådan diffust lys.

Stilladsarbejder hos genboen

Stilladsarbejder hos genboen

Det bliver også kedeligt for os, når stilladset bliver dækket med plastic. Der bliver jo intet liv at følge med i derovre.

Stilladset tager også udsigten til himlen i vores spisestue. Det er sandelig godt, det snart er vejr til at bo på landstedet.

Herunder er der en lille fotosession om, hvordan de bygger stilladstaget op på gaden, hvorefter det bliver hejst op over 5. sal med en kran.

Stilladsarbejder hos genboen

Stilladsarbejder hos genboen

Stilladsarbejder hos genboen

Stilladsarbejder hos genboen

Det sker hver gang, vi ikke har været på landet et stykke tid, at vi får et knock out af den tykke landluft. Da vi kom hjem og havde spist frokost, sov vi i henholdsvis 1 og 2 1/2 time. Det er al for lang tid siden, vi har været deroppe.

På landstedet er der altid lyst. Vi kørte derop i går formiddag. Selv i gråvejr lyser haven. Det er alle vintergækkerne og erantis, som gør det.
Fuglene sang og den der uforklarlige, dejlige sjælefred kom over mig.

Efter at have inspiceret hus og have gik vi en tur til fjorden.
Sivene har i øjeblikket den grå-gul-blege farve, jeg holder så meget af. Havde himlen været lyseblå, findes der ikke smukkere farver.

På landet i marts

Denne vig benytter svanerne som børnehave for svaneungerne, når det er sæson. Det må være fordi, de ligger i læ for vestenvinden.

Ovre på den anden side står solen op.
Det er her, jeg oplever mine største øjeblikke om sommeren med en blank fjord og de smukkeste solopgange meget tidligt om morgenen.

På landet i marts

På landet i marts

Rufus opdagede, at mor var bagud og kommer løbende for at hente hende. Han skal have samling på flokken.

På landet i marts

En time var vi deroppe, så blev det for køligt. Næste gang bliver det for nogle dage. Der er masser at gå i gang med i haven, og jeg kan slet ikke vente.

Har I forresten set, at Petunia har skønne boliger i landlige områder til salg?

« Ældre indlæg