… i fredags, gjorde vi holdt i en lille landsby.
Vi gik tur mellem smukke, renoverede bondehuse med hvide plankeværker. Vi gik rundt om gadekæret med en robåd liggende ved bredden og passerede kirken med den smukkeste kirkemur, jeg har endnu har set.
Midt i idyllen kom vi forbi et lille forfaldent hus med en tilgroet have, hvor der lå et gammelt køleskab, som så ud til at være kasseret for mange år siden.
Tagrenderne hængte skævt i tyngden af det nedfaldne løv, som havde samlet sig i dem gennem mange år. Græs og ukrudt stod højt i renderne. Gardinerne var trukket for undtagen i to vinduer. Det så trøstesløst ud.
Jeg fik taget et par billeder. Da jeg var ved at lægge kameraet i tasken, op-dagede jeg pludselig, at ejeren stod udenfor og luftede sin hund.
En rund mand med en cigar i hånden og et stort hår sat op til en knold i nak-ken. Hunden, en sort labrador, var smuk og velplejet.
Mandens øjne var smilende og fulde af liv. Han så rar ud.
Jeg undrede mig over, hvordan de begge kunne se så velplejede ud, når man betragtede det hus, de netop var kommet ud fra.
Vi fik en lang snak om hunde, som han vidste meget om. Han fortalte om landsbyen, hvor han var stærkt engageret i bylauget.
Rufus begyndte at hive i linen. Han ville videre. Jeg blev nødt til at afbryde, selvom jeg meget gerne ville have hørt, hvad han havde bedrevet tidligere, før end hus og hjem gik i forfald.
Dér må jeg stoppe op en anden gang og få historien.
Dugene til havebordene er vasket og lagt på plads. Jeg tror ikke, vi får brug for dem mere i år.
I den forløbne uge har jeg fået læst tre krimier – Skrig under vand, Hypnotisøren og Postkortmorderne. Nu vil jeg begynde på Herbjørg Wassmo’s Hundrede år.
I dag har jeg planer om at tage indenom Statens Museum for Kunst og se Bob Dylan’s malerier The Brazil Series eller gå i bio og se ‘Hævnen’.

Favela Villa Broncos, Bob Dylan
Og så må jeg forbi Landbohøjskolen og se, hvad dette var for en plante. Sådan en kunne jeg godt tænke mig.
Men først skal jeg støvsuge.
Rigtig dejlig dag til jer :-)

























… har jeg sat mig ind på verandaen i rosens skygge.



































Det siger I