juli 2008

Hjemvendt fra landet kunne jeg konstatere, at det stod skidt til med blomsterne i krukker og altankasser.

Jeg har læst, at det er ikke solen, som er den værste til at tørre dem ud, men blæsten.

Nu har de fået vand en masse og har rejst sig majestætisk.

Fire bryllupper og en begravelse var der ikke i vores kirke, da vi kom hjem i går. Men én af hver.

Så der var klokkeklang, grønne træer og Dannebrog i gaderummet.

Der er også dejligt i byen. Men inden længe savner jeg landet.

… at komme i køjen.

Jeg har fået en genial idé. Jeg har sat en stige ved min hængekøje, hvor jeg kan have alle fornødenheder lige ved hånden.

Alt, hvad jeg skal bruge, er lige inden for nå-afstand.

Miss er jo en ældre bedaget dame, som sover meget. Men når der sker noget anderledes er hun på pletten.

Far har klippet græs og skal nu i gang med at slibe rødvinsrande af spise- og sofabord på plænen.

Tomme emballager er der vist ingen katte, der kan stå for.

Det er et rent slaraffenland herude på landet. Lokalbefolkningen deler gerne ud af deres høst med os andre mod lidt småmønt.

Nogle varer sælger bedre end andre. Æg og jordbær er en god forretning, hvorimod squash, pyntegræskar og blomster er mindre god.

Vores James Grieve æbletræ bugner. Måske skulle jeg forsøge mig med et udsalg om en måneds tid.

… er en god ting at have.

Men alt for ofte får jeg meddelelsen:

I morges lykkedes det mig at komme lidt omkring i blogland efter at have fundet et rum i huset, hvor dimsen lige netop kunne få kontakt med det, den nu engang skal have kontakt med.

Der var hul igennem i ‘svigermors værelse’.

Servanten, som normalt har plads på kommoden blev verfet ned, så den bærbare kunne få plads.

Måske kom kraften dérfra?

… og gloede på en anden.

Tror pokker, man ikke når alverden, når man kan sidde i 40 minutter og glo på et skud.

Jeg kom forbi, idet jorden væltede ned ad siderne på knolden. Nogen var ved at bryde igennem overfladen.

Hvor heldig kan man lige være? Kameraet var klar og indstillet til makro. Nu skulle den skydes lige mellem de blinde øjne, når den dukkede op.
Jeg så allerede overskrifterne for mig:

MULDVARP SER LYSET!.

Ser og ser… Ørerne fejler ingenting. Al aktivitet gik i stå, da jeg havde trampet rundt for at finde den helt rigtige vinkel til optagelserne…

Jeg har ikke været i Zoo i mange år, desværre. Men jeg kredser jævnligt omkring Zoo fra Frederiksberg Have-siden.

Derfra har jeg betragtet det nye elefantanlæg i løbet af opførelsen, og til elefanterne blev lukket ud i herlighederne.

Nu ser jeg hos Madame, at vi ikke alle er enige om glæden ved det nye anlæg.

Iht. Zoo’s beskrivelse har man dog forsøgt at imødegå næsten alle behov for elefanter i fangenskab.

Denne elefant var virkelig i hopla den dag

… stod tidslen også med morgenhår i haven.

Muldvarpen havde lige været oppe og indsnuse luften, før den gik under jorden igen.

Sommergenboen kørte på arbejde. Inden havde han dog bakket fruens bil ud af indkørslen og tilbage igen, så den vender den rigtige vej, hvis hun skulle få lyst til at køre en tur.
Han er meget hensynsfuld.

har jeg fået vendt i de bøger, som jeg har bragt med på landstedet.

Havde planlagt at ligge i hængekøjen og læse den ene efter den anden.
Ind imellem ville jeg bare kigge på det indvendige af øjenlågene

Under hængekøjen skulle Rufus ligge og dase i skyggen af mors bagdel.
Under fyrretræet ville Miss ligge og holde øje med genboens kat.

Husbond? Han skal slå græs og klippe hæk og rydde op i redskabsskuret.

Måske bliver det på onsdag…

Høstmaskinerne kommer tættere og tættere på. Inden længe skal der gå et år, før jeg igen kan stå ved skellet og nyde den gule mark.

har vi søgt efter i lang tid.

Vi ser dem nu og da i livstilsbutikkerne. Priserne er dog helt til grin. De tror, det er Ægyptens skatte, de sælger ud af.

I dag besøgte vi derfor et loppemarked, som ligger her på egnen. Jeg håber snart vi finder et. Husbond er begyndt at tale om, at det kan han da sagtens selv lave.

Heller ikke dér var vi heldige. Selv om der var et væld af sager, var det kun kagefadet, som måske kunne friste. Men min fornuft tog overhånd. Vi har ikke plads til mere af den slags.

kom vi kørende forbi et lille bondehus.

Husbond spottede katten på sålbænken. Han kan ikke køre forbi en kat uden at skulle hilse på den og rullede derfor vinduet ned og talte indsmigrende til den.

Jeg smuttede i stedet ud på vejen og fotograferede løs. Slog det hen, at der måske sad nogen bag vinduerne.

Fra min plads kunne jeg se, at der var to katte. Den anden sad ved døren.

Kattene krummede ikke ryg, som i sangen, men sad fredsommeligt og fulgte livets gang i Lidenlund.

Hey, se! Der kommer endnu en turist.

… er der opført et Outlets Center, hvor man kan købe udgåede mærkevarer til meget billige priser.

Vi var indenom forleden på vej til Haslev.

Byggeriet er opført i gammel købstadsstil og, ser det ud som om, i gode materialer. Det er ikke endnu én stor bombastisk betonklods.

Der er butikker af forskellig slags som i andre centre. Dog hovedsageligt tøjbutikker som, efter min opfattelse, henvender sig mest til de helt unge.

Vi kørte videre uden at være blevet fristet til at købe noget.

Det er ikke et sted, jeg ville køre langt til for at spare penge.

Jeg sætter mig altid for, inden jeg begynder min morgenrundering i haven, at jeg ikke vil nippe, beskære eller hive ukrudt op.

Jeg skal kun gå og nyde og lade haven betage mig.

Alligevel kommer jeg ind med fyrrenåle og harpiks i håret, vådt tøj, snavsede hænder og rifter op og ned ad armene.

Denne morgen skulle der bare knækkes et par visne grene af den kæmpe vildrose, hvis torne er på størrelse med et papegøjenæb. Da vi var færdige med hinanden, var mine arme revet til blods.

Dernæst skulle et par (eller 10) muldvarpeskud sparkes flade og noget genstridigt ukrudt skulle fjernes.

Tilbage indendørs var jeg indsmurt i jord, blod og harpiks i skøn forening.

Jeg glemte helt at se efter, hvordan det går med høstanemonerne. De var ikke ret høje i går. Måske har gårsdagens regn fået dem til at vokse i løbet af natten…

Kornmarken er kun til pynt.