juli 2008

Du browser i øjeblikket det månedlige arkiv for juli 2008.

Alt udsolgt

Det hænder vi enten går tur med Rufus eller cykler en tur i Valbyparken

I dag ved frokosttid besluttede vi os for en cykeltur. Det ville blive alt for varmt for Rufus at gå på de store arealer.

Vi undrede os over at så mange havde fået samme idé. Frugtboder og boder med drikke- og spisevarer var opstillet her og der.

Musik lød ud over parken fra højttalere og folk strømmede til fra alle steder.

Så gik det op for os gamle, at der skulle være Grøn Koncert. Det var gået hen over vores hoved. Koncerten skulle starte et par timer senere. Det kunne vi ikke vente på. Jeg gad ellers godt have lyttet lidt til Nik & Jay.

Valbyparken

Det var hyggeligt med alle de mennesker, som kom med børn og madkurve i vogne.

Mange dækkede op uden for koncertarealet, hvor man også sagtens kunne høre musikken.

På vores vej mod Kalvebod Brygge mødte vi store flokke med glade unge mennesker på vej til en uforglemmelig sommerdag i det grønne.

Valbyparken Valbyparken

 

Valbyparken Valbyparken

Endnu er der stille i oasen.

Valbyparken

2 1/2 time cyklede vi rundt. Hjemturen gik langs Volden, hvor der var barmhjertig skygge meget af vejen.

Det var godt, vi havde været fornuftige at have en flaske isvand med i cykelkurven.

Valbyparken

På aftenturen mødte jeg vores overbo, som havde været til koncerten sammen med sin 11-årige datter fra start til slut.

Det havde været barsk at stå under solen mellem 50.000 mennesker, fortalte hun.

Hun var helt rød på arme og bryst, selvom hun havde brugt faktor 20 flere gange i løbet af dagen. Men det havde været en dejlig dag :-)

Genoprejsning

Hjemvendt fra landet kunne jeg konstatere, at det stod skidt til med blomsterne i krukker og altankasser.

Jeg har læst, at det er ikke solen, som er den værste til at tørre dem ud, men blæsten.

Nu har de fået vand en masse og har rejst sig majestætisk.

Hjemme igen

Fire bryllupper og en begravelse var der ikke i vores kirke, da vi kom hjem i går. Men én af hver.

Så der var klokkeklang, grønne træer og Dannebrog i gaderummet.

Hjemme igen

Der er også dejligt i byen. Men inden længe savner jeg landet.

Sommerdag

… at komme i køjen.

Jeg har fået en genial idé. Jeg har sat en stige ved min hængekøje, hvor jeg kan have alle fornødenheder lige ved hånden.

Alt, hvad jeg skal bruge, er lige inden for nå-afstand.

Sommerdag

Sommerdag Sommerdag

Sommerdag

Sommerdag

Miss er jo en ældre bedaget dame, som sover meget. Men når der sker noget anderledes er hun på pletten.

Far har klippet græs og skal nu i gang med at slibe rødvinsrande af spise- og sofabord på plænen.

Tomme emballager er der vist ingen katte, der kan stå for.

For sale

Æg Honning

Det er et rent slaraffenland herude på landet. Lokalbefolkningen deler gerne ud af deres høst med os andre mod lidt småmønt.

Nogle varer sælger bedre end andre. Æg og jordbær er en god forretning, hvorimod squash, pyntegræskar og blomster er mindre god.

Æg

Vores James Grieve æbletræ bugner. Måske skulle jeg forsøge mig med et udsalg om en måneds tid.

Æble

… fordi vi lystigt udleverer dyrebare oplysninger om os selv, skrev Mette Lisby i en kronik i Søndagsavisen for et par uger siden.

“Det er ikke frygten for at blive overvåget, der nager, men derimod frygten for ikke at blive set. Angsten for ikke at være nogen, medmindre der er nogen, der kigger. Man behøver vidner for at dokumentere sin egen eksistens.

Vi skal alle sammen have vores eget sted i cyberspace. Virkeligheden er slet ikke nok.

Derfor er fænomener som YouTube, Myspace og Facebook på ustoppelig fremmarch.

Facebook anslås at have en værdi af flere milliarder kroner og er så værdifuld, fordi vi lystigt udleverer dyrebare oplysninger om os selv: Hvor vi tager hen på ferie, hvad vi læser, hvad vi hører, hvad vi ser og hvem vi er. Facebook tjekker også, hvilke andre websites, vi går ind på, samler oplysningerne og sender dem videre til sine annoncører.

Hvis efterretningstjenesten gjorde det, ville vi blive fornærmede, råbe ‘stasi-metoder’ og kræve at få vores privatliv tilbage.

Faktisk behøver efterretningstjenesten ikke at være hemmelig og mystisk; de skal bare lokke med et cyberfællesskab, hvor vi kan lægge videoer, fotos og alt med os selv ud på nettet.

Men hvad er mest sympatisk: At overvåge for at beskytte os eller for at tjene penge på os?”

Spurgte Mette Lisby

… er en god ting at have.

Men alt for ofte får jeg meddelelsen:

Forbindelser

I morges lykkedes det mig at komme lidt omkring i blogland efter at have fundet et rum i huset, hvor dimsen lige netop kunne få kontakt med det, den nu engang skal have kontakt med.

Forbindelser

Der var hul igennem i ‘svigermors værelse’.

Servanten, som normalt har plads på kommoden blev verfet ned, så den bærbare kunne få plads.

Forbindelser

Måske kom kraften dérfra?

… og gloede på en anden.

Tror pokker, man ikke når alverden, når man kan sidde i 40 minutter og glo på et skud.

Jeg kom forbi, idet jorden væltede ned ad siderne på knolden. Nogen var ved at bryde igennem overfladen.

Hvor heldig kan man lige være? Kameraet var klar og indstillet til makro. Nu skulle den skydes lige mellem de blinde øjne, når den dukkede op.
Jeg så allerede overskrifterne for mig:

MULDVARP SER LYSET!.

Ser og ser… Ørerne fejler ingenting. Al aktivitet gik i stå, da jeg havde trampet rundt for at finde den helt rigtige vinkel til optagelserne…

Sker der noget?

Sker der noget?

Jeg har ikke været i Zoo i mange år, desværre. Men jeg kredser jævnligt omkring Zoo fra Frederiksberg Have-siden.

Derfra har jeg betragtet det nye elefantanlæg i løbet af opførelsen, og til elefanterne blev lukket ud i herlighederne.

Nu ser jeg hos Madame, at vi ikke alle er enige om glæden ved det nye anlæg.

Iht. Zoo’s beskrivelse har man dog forsøgt at imødegå næsten alle behov for elefanter i fangenskab.

Elephant walk
Denne elefant var virkelig i hopla den dag

Kl. 5:30

Harry i forklædning?

… stod tidslen også med morgenhår i haven.

Muldvarpen havde lige været oppe og indsnuse luften, før den gik under jorden igen.

Muldvarpeskud

Sommergenboen kørte på arbejde. Inden havde han dog bakket fruens bil ud af indkørslen og tilbage igen, så den vender den rigtige vej, hvis hun skulle få lyst til at køre en tur.
Han er meget hensynsfuld.

Ikke en side…

har jeg fået vendt i de bøger, som jeg har bragt med på landstedet.

Havde planlagt at ligge i hængekøjen og læse den ene efter den anden.
Ind imellem ville jeg bare kigge på det indvendige af øjenlågene

Under hængekøjen skulle Rufus ligge og dase i skyggen af mors bagdel.
Under fyrretræet ville Miss ligge og holde øje med genboens kat.

Husbond? Han skal slå græs og klippe hæk og rydde op i redskabsskuret.

Måske bliver det på onsdag…

Rufus

Høstmaskinerne kommer tættere og tættere på. Inden længe skal der gå et år, før jeg igen kan stå ved skellet og nyde den gule mark.

Kornmark

Et flueskab

har vi søgt efter i lang tid.

Vi ser dem nu og da i livstilsbutikkerne. Priserne er dog helt til grin. De tror, det er Ægyptens skatte, de sælger ud af.

I dag besøgte vi derfor et loppemarked, som ligger her på egnen. Jeg håber snart vi finder et. Husbond er begyndt at tale om, at det kan han da sagtens selv lave.

Heller ikke dér var vi heldige. Selv om der var et væld af sager, var det kun kagefadet, som måske kunne friste. Men min fornuft tog overhånd. Vi har ikke plads til mere af den slags.

Loppesager

 

Loppesager

kom vi kørende forbi et lille bondehus.

Husbond spottede katten på sålbænken. Han kan ikke køre forbi en kat uden at skulle hilse på den og rullede derfor vinduet ned og talte indsmigrende til den.

Hist hvor vejen...

Jeg smuttede i stedet ud på vejen og fotograferede løs. Slog det hen, at der måske sad nogen bag vinduerne.

Fra min plads kunne jeg se, at der var to katte. Den anden sad ved døren.

Hist hvor vejen...

Kattene krummede ikke ryg, som i sangen, men sad fredsommeligt og fulgte livets gang i Lidenlund.

Hist hvor vejen...

Hey, se! Der kommer endnu en turist.

Ud i Ringsted

… er der opført et Outlets Center, hvor man kan købe udgåede mærkevarer til meget billige priser.

Vi var indenom forleden på vej til Haslev.

Outlets Center i Ringsted

Byggeriet er opført i gammel købstadsstil og, ser det ud som om, i gode materialer. Det er ikke endnu én stor bombastisk betonklods.

Outlets Center i Ringsted

Der er butikker af forskellig slags som i andre centre. Dog hovedsageligt tøjbutikker som, efter min opfattelse, henvender sig mest til de helt unge.

Vi kørte videre uden at være blevet fristet til at købe noget.

Det er ikke et sted, jeg ville køre langt til for at spare penge.

 Kornmark

Jeg sætter mig altid for, inden jeg begynder min morgenrundering i haven, at jeg ikke vil nippe, beskære eller hive ukrudt op.

Jeg skal kun gå og nyde og lade haven betage mig.

Alligevel kommer jeg ind med fyrrenåle og harpiks i håret, vådt tøj, snavsede hænder og rifter op og ned ad armene.

Denne morgen skulle der bare knækkes et par visne grene af den kæmpe vildrose, hvis torne er på størrelse med et papegøjenæb. Da vi var færdige med hinanden, var mine arme revet til blods.

Dernæst skulle et par (eller 10) muldvarpeskud sparkes flade og noget genstridigt ukrudt skulle fjernes.

Tilbage indendørs var jeg indsmurt i jord, blod og harpiks i skøn forening.

Jeg glemte helt at se efter, hvordan det går med høstanemonerne. De var ikke ret høje i går. Måske har gårsdagens regn fået dem til at vokse i løbet af natten…

Kornmarken er kun til pynt.

Indkøberne bestemmer, hvad jeg skal bruge af vaskemidler, hvad jeg skal spise, drikke mv.

Engang kunne jeg rigtig godt lide Mayo-salater. Især deres makrelsalat. Pludselig en dag var alle Mayo-produkter fjernet fra hylderne, og Københavns Salater havde overtaget pladsen.

Lux opvaskemiddel var mit foretrukne mærke i flere år. Nu kan jeg kun få Vel.
Senest er mine forskelligfarvede vatkugler fjernet, og jeg kan kun få vatrondeller.

Jeg bruger ikke gerne tid på indkøb. Løber ikke langt for at finde alternative indkøbsmuligheder. Jeg må leve med, hvad indkøbschefen i det store supermarked tæt på syntes, er det bedste for mig.

Supermarkedet

Men se nu en prisskiltning, forretningen har fået. En elektronisk dims.

Supermarkedet

« Ældre indlæg