september 2008

Du browser i øjeblikket det månedlige arkiv for september 2008.

Min computer meddeler mig jævnligt, at der er noget helt galt i maskinrummet.
En forklarende tekst ruller ned over skærmen, og der lukkes og slukkes, inden jeg kan nå at blinke med øjnene.

Indkøb

Jeg bliver nok snart nødt til at investere i en ny.

En ny computer! Jeg har lige erhvervet mig en ny cykel.

Derudover anbefaler tandlægen, at jeg får lavet et implantat på en kindtand til kr. 17.000.

Kameraet er til reparation for anden gang.

Hvad er det lige for en periode, jeg er kommet ind i?

I går var lykken dog med mig.
Jeg har siden min pure ungdom ønsket mig en kabeltromle som sofabord i min hybel. Som årene er gået, er det ændret til et havebord.
I går lykkedes det.

På genbrugspladsen stod der endelig en smuk kabeltromle. Den fik jeg for en 50′er.

Indkøb

Nu står den foreløbig på terrassen. Meningen er, at foden skal graves ned i plænen, så kun søjlen og bordpladen ses.

Der er oven i købet indbygget hul i midten, hvor man kan placere en parasol.

Indkøb

Det er perfekt, er det.

… sagde husbond, da han gennemlæste alle reklamebladene, som var dumpet ind af brevsprækken.

“Se selv! Det er da en god cykel”

Cyklen så da meget godt ud. Pludselig blev jeg i tvivl. Men nej, jeg stod fast. Jeg havde besluttet mig.

Der er forskel på kvaliteten.

Husbond mangler også forståelse for, hvorfor jeg ikke kan strikke med det garn, som Netto tilbyder.

“Du kan få garn til en hel trøje for de penge, du giver for ét nøgle i din garnbutik”

Jeg har for længst opgivet at belære ham om, at der er en forskel.

Bortset fra det, er det mange år siden, jeg har strikket noget af betydning.

Jeg er ved at male herhjemme, og skabe tømmes og flyttes. Forleden dukkede nogle hjemmestrikkede sweatre op, som nu er vasket. De skal sør’me bruges.
Jeg husker ikke, jeg har gået med dem. Grunden til de ikke har været brugt er måske den, at de når mig til knæene og mine hænder forsvinder op i ærmerne.

Men nu skal de tages i brug.

sweaterstwo

 

Jeg glæder mig til at gemme mig i dem på lufteturene.

… førte til, at min nye cykel skulle være en Raleigh.

Og det skulle være den gammeldags type med lukket kædeskærm, som giver den der specielle lyd, som jeg husker så tydeligt fra den gang, hvor jeg sad i barnestol på min mors Raleigh.

Bag på min mors cykel har jeg siddet mange mørke vinteraftner på vej hjem til landsbyen, efter kaffebesøg hos hendes venner. Lyden af kæden i den lukkede kædeskærm og lyden af dynamolygten mod forhjulet har gjort indtryk.
Hun havde den cykel i mange år, og den har transporteret hende mange kilometre, uden jeg kan huske, at hun har haft problemer.

Derfor endte det med en Raleigh, da jeg i går fik ny cykel.

Raleigh Tourist de Luxe

En anden ting

… som har rørt mig denne weekend er Anne-Mette Rasmussen’s rumba i
Vild med dans.

Hun var bare for lækker. Jeg kan godt forstå, Thomas Evers Poulsen kneb en tåre over, at det var lykkedes ham at finde hendes udtryk frem. Sikken en flot holdning – og flotte ben, hun har.

At de dansede til ‘Warvick Avenue’ gjorde bestemt ikke dansen nogen skade.

Vild med dans


Se smukke Anne-Mette Rasmussen og søde Thomas

… hvis du ikke så med i går.

Forleden skulle jeg købe 6,50 kr. frimærker. Jeg blev helt rørt, da jeg fik overrakt mærkerne.

Det er jo ægte dansk kolonihavestemning. Nabosnak over en grøn pils og Dannebrog vajende mod den blå himmel.

Men alligevel… Hvor er plasticstorken og møllen med muslingeskaller?

Frimærke

Nå man nu ingen PC’er har (til reparation). Når man nu ingen cykel har (stel knækket). Når man nu ingen kamera har (til reparation). Så kan man lige så godt bruge tiden på at male lejligheden.

Ikke at vores badeværelse er særlig stort. Alligevel har det taget mig en uge at få det malet.

Hvis resten tager lige så lang tid, bliver jeg sikkert færdig til påske inklusive nedtagning/opsætning af indbo.

Alt bliver malet kridhvidt. Jeg gider ikke at klistre malertape op hér og dér.

Jeg ville have terpentinbaseret maling til vinduesrammerne. Det nægtede malerdamen nærmest at sælge mig.
Jeg kom hjem med en bøtte vandbaseret.
Det er totalt umuligt at arbejde med. Arbejdet skal gøres færdig med det samme. Man kan ikke gå til og fra, som med den gode gammeldags maling.

Alligevel har jeg haft tid til at kigge lidt i gemmerne.

Hjemmegjort

Jeg fandt mine hjemmehæklede tøfler i bunden af garderobeskabet i dag. Det er tid til at tage dem i brug nu, hvor aftnerne er kølige. Som altid når jeg lærer noget nyt producerer jeg nogle stykker, mens jeg syntes, det er sjovt. Svigermor har lært mig kunsten. Mine har dog slet ikke den gode pasform hendes havde. Til gengæld kan fødderne vokse i mine.

Sidst vi var på gården, havde Lars lavet en kattelem i porten til hestestalden, hvor deres fem katte bor. Han var så betænksom at lave en trappe til dem, da de ellers skulle lave akrobatiske øvelser for at ramme hullet.

To agurker blev råsyltet i dag. Lidt husmoderlig har man da lov at være.

Hjemmegjort

Ude i Sorgenfri

… ligger Frilandsmuseet. Det er ét af de steder, som er obligatorisk for os at besøge en eller to gange om året.

Det har som regel altid været om foråret, når forårsblomsterne myldrer op ad jorden, og hvor der er mange nyfødte lam, vi har været der. Det nåede vi ikke i år.

Men vi var der i dag.

Og sådan en smuk sensommerdag på Frilandsmuseet var vidunderlig.
Det var der rigtig mange andre, som syntes. – Familier med vogne belæsset med picnickurve, plaider mv. myldrede ud i naturen for at nyde denne dejlige søndag.

Vi spadserede hele museet rundt med Rufus i en “max 10 m” lang line, som reglerne tillader. Han fik nikket skaller med et par får, så heste og gæs, og blev klappet af søde børn.

Det er den rene idyl derude i Sorgenfri.

Frilandsmuseet i Lyngby

Septembergul

Septembergul




Sagt af en livsglad 99-årig…

 

Livet er som en artiskok.

Man tager et blad ad gangen.

Måske er bunden det bedste.

I går

… var der så stille ude på landet.
Der var næsten ingen vind.
Der var lunt og fjorden var så blid.

Stille fjord

Stille fjord med hund

Lige ved siden af

… Elgiganten ligger der en skobutik, hvor jeg spottede et par støvletter i et sammensurium af fortovstilbud.

FØR 1000 NU 600!

400 er også penge. Dem ville jeg gerne tjene.

Det var et af de impulskøb, som jeg er sikker på, jeg bliver glad for, at jeg foretog.

Tilbud

… fra Elgiganten. Mit produkt (kamera) var færdigbehandlet og klar til udlevering.

Jeg steg på jernhesten og parkerede på Nørrebrogade 231 et kvarter efter åbningstid og modtog mit produkt.

En sikring og optik var blevet udskiftet uden beregning.

Hjemvendt, skulle det afprøves. Nu kunne det tændes, men så kunne det heller ikke andet. INTET!

I morgen taler jeg med store bogstaver til den 17-årige knægt, som tager imod reklamationer omme i baggården hos Elgiganten. Og dog, han kan jo hverken gøre fra eller til.

Nu har jeg dog telefonnummeret til værkstedet. De skal få glæde af min “blide” stemme i næste uge.
Nu har jeg undværet det i 3 uger. Jeg har ikke tålmodighed til at vente yderligere 3 uger.

… hvor vi igen skal ind til det hektiske storbyliv.

Jeg bliver altid så vemodig, når vi skal forlade landstedet. – Al den naturrigdom, man er omgivet af, og som man ikke kan følge hver dag.

Vi har mange rådyr omkring os. De virker meget tillidsfulde og går stille og roligt parvis gennem haven. Jeg er overbevist om, at når jeg får mere tid til at være her, kan jeg få dem til at spise af min hånd.

Noget forråd er samlet, så vi har noget at stå imod vinteren med :-)

Jeg skal have købt en kernehusfjerner-dims. Glemmer det altid. Det må lette arbejdet noget.

2008.09.11

 

2008.09.11

 

2008.09.11

2008.09.11

 

2008.09.11

 

2008.09.11

Vi ses inden længe du, min elskede fjord.

Det er lykken

… at kunne tage op til landstedet midt i ugen.

I går formiddag blev bilen pakket med Rufus, computer og de allermest fornødne madvarer og afsted gik det ud af byen.

Efter et stop ved den lille lokale brugsforening og køb af en dåse skipper-labskovs til aftensmad, flere poser vildtfuglefrø og guf til formiddags-kaffen ankom vi til sommerstedet.

Da Rufus havde fået stillet tørsten blev alle vinduer åbnet på vid gab, så huset blev levende igen. Kaffen blev sat over og indtaget  på terrassen med tebirkes og en chokoladebolle.

Siden har det været nydelse.

Udkig

Septembervejret er helt vidunderligt. – Varmt og stille. I haven bugner det med blomster og frugter. Det er et godt frugtår i år. Selv træerne langs landevejen, på vej herop, bugner med æbler og hyldebær, så grenene tynges mod jorden.

Fjorden bliver besøgt flere gange i løbet af dagen.

Fjorden

Jeg har fortrængt, at jeg er i gang med at male hjemme i lejligheden. Det må vente.

Glemt for nogen tid

En søndag i september

Nej. Det er såmænd brandslukningsslanger på en gammel brandbil.
- En veteran af slagsen.

En søndag i september

Der var mange smukke veteranbiler på Frederiksberg Runddel denne vidunder-lige søndag.

Jesper Klein var der med sin og Baron Otto Reedtz-Thott var der med nogle af sine. Vi var der uden.

En søndag i september

Alle de vidunderlige detaljer. Det kunne have været spændende at få lov at prøvekøre et par af de biler.

Rufus skal have en event eller to i weekenden.
Denne weekend kunne vi have taget ham med i Tivoli, hvor hunde er velkomne denne ene dag i sæsonen. Dér kunne han have mødt nogle kendisser.

Nu havde havde han set to af slagsen i dag, så vi kørte i stedet til Refshale-øen.

Vi skulle ud at se Halvandet, hvor husbond havde været til firmafest om fredagen.
Jeg havde aldrig hørt om stedet. Så det skulle beses.

Efter at have kørt gennem trøstesløse fabriksarealer langt ud i Københavns Havn, dukkede Halvandet op helt ude på spidsen.

Det var jo som at lande i Sydeuropa.

En søndag i september

En søndag i september

Det var et spændende sted, hvor der afholdes forskellige arrangementer med mange aktiviteter.

Denne søndag eftermiddag var der dog fredeligt. Vi sad i caféen lige ud til havnefronten med vue over til Langelinie.

Som alle andre steder er der også forbud på Halvandet. Hvorfor må man egentlig ikke se tatoveringer?

En søndag i september

På Refshaleøen ligger der store, tomme arealer mellem fabriksbygninger. Det er et besynderligt område, men ikke uden charme.

En søndag i september

Inden længe vil der sikkert ligge golde lejlighedskomplekser hér.

Jeg er ikke nybegynder i den husmoderlige verden. Alligevel sker uheldet igen.

Det nye, lækre, kridhvide “kludetæppe” blev sart rosa i vask.

Tænkte på at vaske det alene, men tog alligevel et enkelt tæppe mere med, da der var ekstra plads i maskinen. At det havde et par farvede striber, over-vejede jeg slet ikke kunne være et problem.

Var det så bare blevet ensfarvet…

Heldigvis fyldte sofabetrækket en hel maskine, så jeg ikke kunne gøre skade ved den vask.

« Ældre indlæg