november 2008

… hvem som lærte mig at strikke, brodere, tråde en nål – og lave en knude på tråden.

Det kom jeg til at tænke på, da jeg skulle lægge gardinerne op og havde problemer med at finde nåleøjet. Min mor bad mig altid tråde hendes synåle, da jeg var barn.

Som hende, har jeg heller ikke mine briller i nærheden, når jeg har brug for dem og kæmper indædt for at ramme nåleøjet, inden jeg opgiver og henter hjælpemidlet.

Det var ikke min mor, som lærte mig at tråde en nål. Det var klokkerens kone. En rar ældre dame.
At tråde nålen fik hun hurtigt lært mig. At slå en knude på tråden var mere besværligt.

En af min mors veninder lærte mig at strikke ret og vrang. En anden lærte mig at brodere stramaj. Det var især kattekillinger og hundehvalpe der kom fra hånden.

Billedet er lånt fra lenesbroderier.dk

Tankerne flyver over sytøjet …

… og et garderobeskab er en nødvendighed. Jeg ville helst undvære det. Det er en stor del af rummet, som er domineret af en ensartet flade.

Jeg har overvejet at hænge vores tøj op på stativer men gik bort fra tanken, når jeg tænkte på hvor ofte, jeg støver af. Løsningen er derfor indtil videre, at dørene på garderobeskabet nu er fjernet og erstattet med gardiner af ostelærred. Gardinerne er mere levende og falder ind sammen med væggene.

Symaskine og -æske blev fundet frem fra gemmerne og opgaven er løst tilfredsstillende.

Dér, hvor jeg fandt symaskinen, fandt jeg også en pelskrave, jeg har købt på et loppemarked engang. Den luner nu om mine – til tider – myoseplagede skuldre.

… lægger jeg ansigtsmaske – sådan for hyggens skyld. I dag var det første gang i år.
Det er ikke noget kønt syn, så det bliver gjort, når jeg er alene hjemme.
Min maske består af æggehvide sammen-pisket med honning. Måske kommer jeg et par dråber citron i, hvis jeg har nogle.

Man må ikke lægge masken omkring øjnene. Det har jeg altid gjort, hvilket der ikke er sket den store skade ved. Blandingen bliver også lagt på halsen og brystpartiet.
Jeg har ingen anelse om, om det hjælper. Men det er en skøn fornemmelse at vaske den stive maske af og kunne smile til sig selv i spejlet igen.

I dag var også dagen, hvor vi tog på landet for tappe vand af huset. Der er forudsagt frost og sne sidst på ugen.
Sidste år kom frosten bag på os og et vandrør var sprunget. Det sker ikke i år.

Til min store overraskelse var græsplænen omtrent helt dækket af nedfaldne blade. De må være fra naboernes træer. Jeg rev jo alle blade sammen for tre uger siden. Der var så fint, da vi tog hjem. Nogle blade var der tilbage i trætoppene dengang. Men så mange?

Det var en regnvåd dag, vi sagde på gensyn til landstedet. Nu kommer vi først engang mellem jul og nytår.

Så blev duge og servietter vasket og strøget efter weekendens besøg. Jeg nyder at hygge mig med strygetøjet og tænke på en vellykket aften i godt selskab. De hvide duge med hulmønstre bruger jeg som overduge på ensfarvede.

 Rufus og jeg er lige vendt hjem efter vores aftentur langs Dosseringen.
Vejret er vidunderligt og stemningen langs søen var hyggelig. Joggerne joggede, par gik stilfærdigt og talte sammen, flere gik og talte i mobiltelefon, cyklister kørte på gangstien, og fodgængerne gik på cykelstien. Thai restauranten var fuldt besat. Vi må også derind at spise en dag.

Og nu? Nu vil jeg ind og se Wallander :o)

… skal vi endelig have andesteg.

Vi fik det ikke Mortens aften men har i stedet inviteret gæster til steg på lørdag. Det skal blive dejligt at få en forsmag på julen.
I dag skal jeg der laves rødkål.

I går dukkede min hjemmestrikkede, stribede kjole frem fra gemmerne. Maskerne hvirvlede henover pindene, da jeg, for cirka 35 år siden, strikkede denne og en tilsvarende kjole, imens jeg læste Pelle Erobreren.

Jeg har endnu ikke prøvet den. Jeg tror den fremhæver for meget hér og dér i dag.

… over Bryggebroen til Havnefronten i går. Der var travlt på byggepladserne.

Om jeg forstår, at der er nogen, som vil betale dyrt for at bo hér. Der var intet liv. Hverken på vand eller land. Håndværkerne var de eneste jeg mødte på strækningen fra Langebro.

Hvis jeg ikke havde taget et par billeder, kunne jeg ikke huske, jeg havde været der. Der var ingen oplevelser at hente dér.

Gråvejret fremhævede den ørkesløse triste havn.