april 2009

… begynder duftene at spille i næseborene. Den første duft, jeg fornemmede i går, var gyllen. Ahhhh – så er vi på landet. Bilruderne bliver rullet ned. Rufus og jeg skal mærke landluften.

Når vi kommer til Fjorden, bliver bilruderne rullet ned igen. Vi kan nu indånde duften af frisk saltvand – og næseborene vejrer, at vi ikke er langt fra målet.

Det sidste stykke vej, inden vi når til landstedet kører vi mellem rapsmarker. Atter rulles vinduerne ned, så den svimlende sødme fra de høje gule hvirvler rundt i kabinen.

Lige før vi svinger ned ad vores vej, kigger vi til venstre, og ser at æslerne trives fint. Til højre står de tre hvide heste og guffer græs. Herefordkvæget, på marken bagved hestene, må være gået om bag “byhøjen”. Dér er græsset sikkert grønnere.

Vinduerne er stadig nedrullede, når vi kører op til huset, så vi kan dufte nyslået græs. Der må være andre, som har fri sådan en helt almindelig hverdag.
Vi lander på vores plet, får sat madvarer i køleskabet, sætter kaffe over – og så er det ud i haven til solen går ned.

Åh, dette er lykke…

Tænk, at jeg ikke har kendt til det før…

Lidt har jeg dog vidst om det – altså hvilken betydning det har for blomsterne, at bierne besøger dem.
Men at bier hjemme i boet er de rene matematikgenier, vidste jeg ikke. – Og at de danser og svanser, vidste jeg slet ikke.

Når en indsamlerbi kommer hjem til familien, fortæller den, hvor der findes blomster med nektar ved hjælp af en dans/svansedans. Den har også smagsprøver med, så interesserede medlemmer kan vurdere, om det er værd at hente.

Billedet er lånt herfra

Dansene bruger bierne til at kommunikere, hvor den har fundet nektaren. En indsamlerbi, kan kommunikere både afstand fra boet – og kompasretning til nektaren i forhold til solen.

Er blomsterne tæt på boet danser bierne en cirkulær dans først i den ene retning og så i den anden. Hvis blomsterne er længere væk opfører bierne en ottetals-dans og vipper med kroppen i den retning, hvor blomsterne befinder sig.

Ja, mit biavlerkursus er godt i gang, og det er meget spændende.

… fik jeg den geniale idé, at vi skulle have et kvashegn oppe på grunden.

Hegnet er et par meter langt, og når mig kun til maven i højden – endnu.
Jeg fortsætter med at bygge videre på det efterhånden, som grenkvas blæser til jorden fra træerne.

Det er en meget praktisk måde at komme af med småt grenaffald på. Specielt her i foråret ligger der utrolig mange smågrene fra birketræerne og det kæmpe lærketræ i haven. Store tørre græstotter bliver puttet ind i eventuelle huller mellem grenene.

Nu kan jeg på min runderinger samle grene sammen og gå hen og bygge videre på hegnet. Jeg har lagt ærteblomstfrø ved foden af hækken. Den må være ideel at krybe op ad.

Jeg bilder mig ind, at gærdesmutter kommer til at elske mit kvashegn. Måske tiltrækker den også andre småfugle.

… jeg fik – at tage ud på planteskolen – da Rufus og jeg gik tur i Frederiksberg Have i går. Han var træt efter turen og kunne ligge og hvile sig på bagsædet, imens jeg så på planter.

På nær en enkelt mand, som sikkert var med for at bære ud til bilen, var vi kun damer på 50+, som gik rundt og kiggede på de skønne planter. Jeg skulle faktisk ikke købe noget. Altanerne er lige blevet beplantet med henholdsvis stedmoder og påskeliljer og vi skal først på landet igen om en uge, så det var for tidligt at købe noget dertil.

Men det skader ikke at kigge.
Undervejs kom jeg i tanke om, at jeg kunne finde noget til et vennepar, som vi skal besøge på lørdag i deres nyindkøbte sommerhus oppe nordpå.

På planteskolen bugnede det med farverige blomster og yndige opstammede træer. Og så var der krukker en masse i alle mulige udgaver. Denne plante-skole ligger i København og bærer præg af, at de mest sælger planter til altankasser, små haver og terrasser.

Jeg fik det lidt ligesom i et supermarked. – Når varerne står for tæt på, og der er meget at vælge imellem – bliver det for overvældende. Jeg går i baglås og kan ikke samle tankerne om, hvad jeg vil købe.

Alligevel fik jeg samlet nogle gladiolusløg til vores egen have og nogle poser forskellige dahlialøg til veninden.

Næste gang skal jeg besøge min sædvanlige planteskole, som har en stor, hyggelig afdeling med træer og buske. Og så skal jeg have en dosmerseddel med hjemmefra, så jeg ved, hvad det egentlig er, jeg går efter.

… i påsken. – Hvor er der meget, som er sprunget ud her i byen i forhold til oppe på landstedet.

Vi var i Frederiksberg Have forrige weekend, hvor der ikke var tegn på, at magnoliatræerne stod på spring til at folde blomsterne ud.

I går stod dette træ ved indgangen i fuld blomst. Så skal vi i Landbohøjskolens have en af dagene. Der er der mange magnoliatræer. Det må være smukt lige nu.

Rufus og jeg gik en kort runde i Frederiksberg Have. Han har ikke lyst til de helt lange ture længere. Ved slottet trækker han stadigvæk for at komme over til Søndermarken, som han elsker. Der har han mange venner. Men han må ikke lege pga. sine hofteledsdysplasi, og jeg kan ikke bære at se, at han kun må sidde og se på, at de andre morer sig.

Så han måtte pænt dappe afsted med sin mor i den pæne have.
Vi mødte flokke af børnehavebørn, som vist nok har oplevelsesdag om onsdagen.

“Må vi ae din hund?” bliver jeg tit spurgt af de små. Og jeg bliver nødt til at svare desværre – han er ikke så venlig.
Det er han så alligevel, men han kan godt finde på at sige VOV, og det kan godt gøre en lille størrelse bange.

Den kinesiske ø (fugleøen) er åben fra 1. maj til 1. september. Endnu har jeg aldrig set, der har været åbent i de år, vi er kommet forbi.
Hejremanden har lige forladt pladsen, og hejrerne står og ser lidt rådvilde ud. – Hvad skal vi så finde på?
Jeg bryder mig bestemt ikke om dem. De udrydder næsten alle vore ællinger i Søerne.

Så er vi nået til endnu et kryds i stisystemet, og Rufus overvejer, hvilken sti vi nu skal tage. Meget tid går med at sidde og planlægge.

Det var en dejlig tur og bagefter kørte vi ud til Planteskolen.