maj 2009

Du browser i øjeblikket det månedlige arkiv for maj 2009.

Helle Godtved

… og knib sammen! kommanderede Helle Gotved os piger på gymnastikholdet for mange år siden.
Vi lærte mangt og meget om bækkenpartiet mv. den sæson, jeg gik der. Det blev des-værre kun en sæson, da der indgik nogle øvelser, hvor vi skulle hjælpe hindanden med øvelserne – dog ikke omkring bækkenpar-tiet…
Det er for grænseoverskridende for mig, under gymnastiske øvelser, at røre ved – eller lade andre røre ved mig . Oven i købet mens man er svedig og rød i hovedet af anstrengelse.

I morgen får vi gæster, og jeg har gjort rent løbende hele ugen. I dag, hvor jeg støv-sugede, tænkte jeg på Helle Gotved’s råd vedrørende støvsugning og gulvvask.

“Bøj ikke ryggen, når I støvsuger og vasker gulv. Hvad I ikke selv kan se, kan jeres gæster heller ikke se”

sagde hun.

Jeg ved ikke, om Helle Gotved aldrig fik gjort rent under senge og sofaer. Det gør jeg, men jeg tænker alligevel på, hvad hun sagde og bøjer ikke i ryggen men lægger mig ned på knæ og tager skidtet derfra.

Siden hen blev jeg hendes næsten nabo og mødte hende ofte på gaden. De sidste år af hendes liv gik hun stavgang i rask tempo – og med rank ryg.

Helle Gotved døde i 2006, 94 år gammel. Hun donerede sin rygsøjle til Anatomisk Institut i håb om, at man ville ændre beskrivelsen i anatomibøgerne i forbindelse med nedslidning af bruskskiverne i rygsøjlen med alderen.
Helle Gotved ville gerne have rettet teksten til ‘medmindre den ikke vedligeholdes’.

Tags:

… store, bløde bamsestole. Vi har to i lejligheden, men jeg havde svoret, at vi aldrig skulle have nogen på landet. Deroppe skulle der kun være lette, lyse møbler.

Men så stod den der pludselig på genbrugspladsen henne ved Stort brændbart og så så rar og indbydende ud. Jeg skulle lige prøve at sidde i den – og så var jeg solgt.

Jeg overbeviste mig selv om, at jeg fortjener sådan en blød stol på landstedet.
Når man kommer ind om aftenen efter en lang arbejdsdag i haven, trænger man til at blive omsluttet af noget blødt og hyggeligt for en stund.

Loppefund

Stolen er tung og lidt slidt. Alt det, som jeg ikke ville have inden for dørene. Men ind kom den. Farven passer nogenlunde til det øvrige inventar. En dag tror jeg dog, at jeg vil forsøge at sy et nyt betræk til den. Det må kunne lade sig gøre.

Tags:

 … denne tirsdag aften i maj. Vejret var lunt og helt vidunderligt. Alligevel sitrede luften en anelse, og jeg frygtede, at bifamilien ville være lidt irritable. Det har jeg ladet mig fortælle, at de kan være, hvis de vejrer torden i luften.

“Min” bifamilie bor ikke langt fra mig. Det tager kun få minutter at cykle derhen.

På vej til bierne

Det sidste stykke vej trækker jeg cyklen. For da er jeg i landlige omgivelser, og det skal nydes. I aften havde jeg kameraet med og havde tid til at tage billeder af gården, som ligger tæt ved.

På vej til bierne

Efter gården går jeg gennem en blomsterhave, hvor man driver planter frem, som senere skal udplantes i Landbohøjskolens have.

Pludselig står jeg på den endelige adresse – nr. 3.

Bifamilien i nr. 3

Der var ro og ingen irritation. Det er en rar familie, jeg har lært at kende her. I nabohusene var der også ro.
To på holdet blev stukket i aften. De fik smurt honning på åstedet, hvilket tager eventuel smerte. Endnu er jeg ikke blevet stukket, selvom jeg har flyttet rundt på mangen en tavle efterhånden. Jeg tror, de kan mærke, at jeg holder
meget af dem.

I aften så vi en bi, som dansede meget ivrigt. De nærmeste bier blev ivrige. Den må have fundet et rigtig godt nektar-sted.

Det har lige tordnet og lynet over vores tag. Jeg gik ud på altanen og så, at der var solnedgang til venstre. Til højre, ind over byen, var himlen skummel men med en smuk regnbue.

Solnedgang den 26. maj

Godt, at Rufus var blevet luftet, før uvejret startede.

Tags:

… uden hjælp.

Svaneparret med fire unger svømmer nu ude i søen.

Allerede for 14 dage siden, gjorde jeg hhv. Frbg’s og Kbh’s kommune opmærksom på, at svanereden var uafskærmet.
I fredags fik jeg en venlig mail fra Parkforvalteren/Landskabsarkitekten fra Københavns Center for Park og Natur.

Tak for din henvendelse om svanereden på Svineryggen.

Jeg har bedt vores entreprenør, som plejer De indre Søer, om at sætte et hegn op – lige som vi plejer at gøre det. At det ikke allerede er sket er beklageligt, men gartnerne har nok ikke været opmærksomme på reden, eller vidst at de skulle sætte et hegn op.

Med ønsket om en god weekend

I fredags så jeg en svaneunge titte op fra svanemors vinger. I weekenden var jeg ikke hjemme. I går, mandag, svømmede hele svanefamilien rundt i søen. I dag, tirsdag, er der stadig ingen indhegning opsat. Nu har det heller ingen betydning. Jeg tror ikke, de anvender reden om natten.

Til næste år må jeg være hurtigere ude med at rykke for indhegning. Denne gang gik det dog godt. Trods alt, er det dejligt, at kommunen er så betænksomme, at de vil forsøge at gøre en indsats.

Bål i haven

Kr. Himmelfartsbål

Gad vide, hvor mange henvendelser kommunen modtager fra emsige borgere, som ikke har andet at lave end følge med i alt det, som de ikke når i deres daglige arbejde…

Tags:

… at være gift med en ung mand. Jeg syntes pludselig aldersforskellen er påfaldende. Jeg har vænnet mig til hjemmelivet og roen på landet.
Husbond er stadig meget aktiv i sit job og andet i byen. Han elsker masser af socialt samvær, hvor jeg måske ikke har det store behov for selskabelighed. Denne weekend og nogle stykker frem, har husbond og jeg (jeg omend nødtvungent) takket ja til fester. Det er ikke konfirmationer, studentergilder mv. vi skal til. Det er runde fødselsdage og jubilæer. Det bliver en hektisk periode med “at finde noget at tage på”, møde mange nye mennesker, sene nætter osv.

Husbond er kun et år yngre end jeg og har det fint med alle de aktiviteter, som ligger forude. Jeg derimod ser frem til, at det hele er overstået.

Jeg takker guderne for, at jeg er fri til at tage på landet på hverdage. Ellers havde jeg ikke kunnet komme på landstedet i en måned.

Vi var deroppe et par dage i forbindelse med Kr. Himmelfartsdag. På en tur kom vi forbi en pynt ved fjorden, hvor der stod nogle smukke skotske højlandskvæg.

Prøv at lægge mærke til den røde ko’s øjne. Jeg syntes, det var som at se i menneskeøjne. Hun ser lidt bekymret og forsigtig ud og var meget observerende.

Nu kunne jeg ikke se de andre i øjnene. Måske er det noget, som ligger til racen.

Skotsk højlandskvæg

Vi tog hjem fra landstedet i fredags, da vi skulle til sammenkomst i Køge, hvor vi spiste en fin menu i det lille gule hus.
Vi var tre selskaber. Vores, et andet i stueetagen og et konfirmationsselskab på 1. sal. Utroligt, at vi kunne være så mange i det lille hus.

Efter kaffen i haven hjemme hos vores vært, var der omskiftning af fodtøj og tid til spadseretur på stranden.

Køge

Herfra kunne der ses helt ind til København. Der blev peget og gættet om, hvad man kunne genkende derinde. Det eneste, vi med bestemthed kunne placere, var Sjællandsbroen.

Længere henne ad stranden var nogle friske børn ude at bade. Det er sandelig tidligt. Jeg tror først, jeg kommer i vandet i slutningen af juli.

Tags:

… fordi det bestemt ikke er alle sommerhusboere, jeg er lige glad for at møde.

Vores have er meget åben både for ind- og udkig. Grunden er for det meste omkranset af fyrretræer, som ikke står helt tæt. Ind imellem står der lave buske. Desuden har vi lidt spiræa- og bøgehæk et stykke op langs grunden på hver
sin side.

Det er de to stykker hæk, som er min redning, når der kommer uventede forbipasserende, jeg bestemt ikke har lyst til at møde. I hvert fald ikke hver gang, de er ude at inspicere området.

Gyngestol

“De” er nogle, som bor her hele året. I reglen er det unge mænd. Èn af dem er Christian. En stor, glad, stærk fyr, som elsker at snakke. Og han kan snakke i timevis. Han tager det som en fornærmelse, når man afbryder med et “Nå, jeg må videre med arbejdet”. Han forstår ikke, at vi, som ikke bor her til dagligt, har en masse havearbejde foran os i den korte tid, vi har til rådighed heroppe.

Når jeg ser ham komme på afstand, er jeg smuttet ind bag hækken eller bag en busk. Hvis jeg kan nå det, smutter jeg ind i huset til “faren” er drevet over.

Gyngestol

Så er der ham, som har købt ostemandens hus et stykke nord for os. Det er en ældre fyr, som bor i Gilleleje, men ejer et hus her, som han lejer ud til forskellige mennesker. Han er her i perioder mellem udlejningerne for at klippe
græs mv.
Det meste af tiden går han dog rundt med en pose bajere, hvis han skulle være så heldig at møde nogen, som har lyst til en grøn over snakken. Det har jeg ikke. Så jeg sidder bag busken, mens han passerer. Ham risikerer man først at løbe ind i hen ad eftermiddagen, når rusen fra gårsdagen er sovet ud.

Så er der et par andre unge mænd, som er meget søde. To af dem er ejere af henholdsvis Rufus’ far og mor. Når jeg ser dem, står jeg på tæer og vinker bag busken. Der er nogle, som er mere velkomne end andre.

Så er der alle damerne …

Gyngestolen er afslebet og vasket med sæbespåner. Under lakken var der det smukkeste asketræ. Så den skal ikke males. Nu skal jeg bare have syet et sødt betræk. Den er allerede min yndlingsstol.

… ikke kun for bier og blomster. Sommerfugle holder jeg også meget af men har desværre ikke mange i vores have.

Vi har én sommerfuglebusk, som åbenbart ikke er tilfreds med den muld, den står i. Den er ikke vokset i de tre år, vi har haft den.

Men jeg har læst om en anden måde, man kan tiltrække sommerfugle på.
Man kan lave lokkesnore til dem. Lokkesnorene kan anvendes både til nat- og dagsommerfugle.

Sommerfugl af udenlandsk oprindelse

Ingredienserne er 1 liter rødvin og 1 kilo sukker, som blandes sammen til en lage.
I lagen lægger man ca. 1 meter lange og 4 mm tykke sisal tørresnor, hvor de skal trække et par dage.

Snorene kan hænges op i sol på træer eller buske, hvis det er dagsommer-fugle, man vil se.
Er det natsommerfugle, som man vil nyde, hænges snorene op i skumrings-timen – eksempelvis på en skovsti.

Tags:

De har sendt mig en uventet check, som jeg straks indløste i mandags. Penge skal arbejde, så jeg tog cyklen ind til byen for at købe garn.
- Måske kunne jeg også finde stof i Rosengården til min nye gyngestol.

På Danasvej mødte jeg dronningens heste på deres morgentur. De kommer dagligt her i kvarteret. Jeg har  i hundredvis af billeder af ekvipagen taget fra vores altan.

Endnu en dejlig dag

Jeg skulle også ind til Kronprinsessegade for at købe et gavekort til en ansigtsbehandling til en fætter-/kusinefest, vi skal til i weekenden. Da jeg kom til Kgs. Have, stod jeg af cyklen for at gå tværs gennem den smukke have.
Vejret var fantastisk og plænerne var ved at blive dækket af tæpper, hvor nogle solbadede og andre læste til eksaminer.

Min yndlingsstrikkebutik ligger i Fiolstræde. Jeg var eneste kunde, hvilket undrede mig. Forretningen plejer at være fuldt besat med strikkeentusiaster. Jeg havde totalt glemt, at grunden er den, at jeg er blevet hjemmegående og altså ikke længere hører til gruppen, som kommer i frokosten eller efter arbejdstid for at handle. Jeg nød at have strikkedamen helt for mig selv.

Endnu en dejlig dag

Opgangen til Rosenborg kur og spa var meget pompøs. Indenfor var indret-ningen i victoriansk stil.
Jeg håber at husbonds kusine, Aase, får en dejlig oplevelse derinde.

Endnu en dejlig dag

Hjemturen gik atter gennem Kgs. Have, hvor der blev skudt en del billeder af de flotte rhododendron.

Jeg fik garn og er begyndt på blusen, som Sister var sød at sende mig opskriften på.
Jeg fik et gavekort, og jeg kom af med nogle penge. Det lettede…

Der var så mange dejlige oplevelser på min vej, at jeg glemte at kigge efter stof til gyngestolen.

Endnu en dejlig dag

Hjemme igen var det tid til en kop mocca, hvorefter turen gik til Frederiksberg Have sammen med en meget kær ven – Rufus – og endnu mere nydelse.

Tags:

… sagde jeg til husbond, da han målrettet var på vej hen mod purløgen med en saks i hånden forleden dag. – Jeg vil først se dem i blomst, fortsatte jeg.

Han tog sig alligevel den frihed at klippe et bundt af en purløgplante. Det var så ok. Vi har fire af dem. Men jeg elsker purløg i blomst. De er så smukke og må ikke spoleres under blomstringen.
Når de er afblomstret bliver planterne klippet helt ned. Inden længe har de vokset sig høje igen. Når det sker, må vi begynde at klippe løs af dem.

Purløgblomst

Søren Ryge siger, at han elsker akelejer. Den udtalelse har vist noget at gøre med, at han er ved at blive lidt opgivende med sine udrydningsprojekter.
Jeg kan godt se, at de er smukke, men det er kun kort. Når de er afblomstret, har man triste, visne rester af akelejeplanter overalt i haven. De er mellem fliser, inde imellem andre planter, i krukker mv.

Akeleje

Jeg er ikke helt så begejstret for planten, som  Søren Ryge. Blomsten er dog smuk og lidt  ballerina-agtig.

Tags:

… til næsten ingen penge, og husbond fik et buttet brød fra den dyreste bager i byen.
Det var i dag søndag – og på Strøget.

Indkøb på søndagscykeltur

Tags:

… at bruge penge på en designer gyngestol (gnide, gnide fingre) med indbygget lys, så er det godt, at der findes alternativer.

 Gyngestol
Gyngestol af desigeren Mathias Koehler

Jeg er nemlig blevet den lykkelige ejer af en gyngestol, som ikke kostede ussel mammon. Lyset må jeg hente fra vinduet eller den nærmeste standerlampe.

Gyngestol

Den skal afslibes. Derefter må jeg tage stilling til, om den skal males eller fremstå i den træsort, der er under lakeringen. Men et nyt festlig betræk skal den have.

Tags: ,

Rent naturprodukt

… er jeg hver gang, jeg har været på bi-kursus.
Jeg har simpelthen svært ved at komme ned på jorden igen. Husbond må lægge ører til al min snak, selvom han prøver at undslippe.

Forleden aften var helt fantastisk. Vi kursister var inviteret til at besøge bifamilien i bistade nr. 3.
Ikke alle 40.000 familiemedlemmer var hjemme. Nogle var stadig på arbejde. Det var jo kun sidst på eftermiddagen.

Vi entrerede deres bo i hat med slør ved at åbne taget og kigge ind. Sikke en travlhed, der herskede. Alligevel blev vi budt velkommen og fik lov at se os omkring i boet. Vi fik hilst på fruen i huset (dronningen), vi fik set hendes afkom, og vi fik lov at smage på den nyligt tilberedte honning i biernes celler.

Viggo, vores lærer, fik lov at ommøblere på vokstavlerne og opsætte et nyt værelse til ynglen. Og vi fik lov til at kæle med håndfladen henover flere tusind bier. Du tror det ikke, men det er sandt.

Man må næsten alt, hvis man opfører sig stille og roligt. Det kan bier lide, og det eneste de forlanger af deres gæster.

Bi-kursus

Vores kursusaften blev denne gang afholdt i skolebigården, som er placeret i en H.C. Andersen have med skæpper, en sø og blomstende æbletræer et sted på Frederiksberg.

Vidste du, at en kastanjeblomst normalt er helt hvid, men at den får sine røde pletter, når en bi har været på besøg?

Bi-kursus

I et bistade bor mellem 40.000-50.000 bier. Men der er også lidt trangt.

Der bliver ført logbog over hvert bo, om alt hvad man foretager sig ved hvert besøg. Nogle noterer i deres bærbare. Viggo noterer i en lille sort bog, som ligger hos bierne.

Bi-kursus

Det varede ikke længe, før vi følte os så velkomne, at vi tog hatten af.

Nye vokstavler stod parat til de bier, som trængte. På tavlerne bygger bierne deres celler, hvori nogle bruges til yngel andre til den hjembragte nektar.
En tavle er som ny meget let. Når den er fyldt med honning, vejer den ca. 2,5 kilo.

Bi-kursus

Så tæt bor de. Der er lidt trangt, men sådan kan de lide det. Tavlerne hænger i et bistade, som arkivmapper i skuffe. Hér står vi og kigger ned på dem.

Hiver man en tavle op, er den tæt besat med tusinde bier, og man kan ae hen over deres rygge, uden de tager notits. Der stiger en dejlig varme op i hånd-fladen fra deres små slidsomme kroppe.

Bi-kursus

På det sidste billede ser man, hvordan bierne har udbygget vokstavlen med celler, hvori nektaren lægges.

En arbejdsbi lever i 6 uger, så har den slidt sig selv op. Det er lidt trist. En trøst er det, at den har hygget sig i favnen på mangen en vidunderlig blomst i dens korte liv. Dronningen kan blive 5 år og er kun ud af boet den ene dag i sit liv, hvor hun parrer sig.

Jeg hjembragte tre bægre af Viggo’s vidunderlige honning.
Honning er fedtfri.
Honning kan holde sig uendeligt under de rette omstændigheder.
Min honning bliver hurtig spist.

Tags:

… er en grøn kommune. Farvekoden er RAL6009 og anvendes på al kommunens indehave såsom affaldsbeholdere, P-standere, ino-standere, cykelstativer, bænke osv., men ikke på lygtepæle…

Farven er RAL6009

Forleden dag, da jeg tog en cykelpause og sad på en grøn bænk, ved siden af en grøn affaldsbeholder, lagde jeg mærke til, at min cykel passede fint ind i tegningen.

Indkøb

Før bænken havde der også været et stop ved en butik, som havde (et par) tilbud, som ikke var til at sige nej til.

Tags:

Der var utrolig meget liv i byen i dag. Jeg har været rundt både på cykel, i bil og på gåben. Lige meget hvor jeg kom frem myldrede det med glade afslappede mennesker. Det var som om, det var højsæson for ferietid.

paradistraer1

Liv var der også i vores anlæg nærved. Paradisæbletræerne er henrivende. Det er som at være i Paradis, når man går rundt iblandt dem.

paradistraer3

Allerede nu er de ved at være trætte. Én dag med varmt vejr, så takker de af for i år.

paradistraer2

Her står jeg midt i en cirkel med yndighederne hele vejen omkring mig. Jeg havde lyst til at lægge mig på ryggen i græsset og kigge op i de hvide blomsterkroner med den skønne himmelblå som baggrundsbillede. Men det gør en voksen dame jo ikke …

Det får mig til at tænke på “mit” digt i sidebaren ‘Hvis jeg kunne leve mit liv om’ af Nardine Star.

Tags:

… ud over tagrenderne i stedet for nedløbene. Der var ikke andre udveje. Nedløb, tag- og skotrender havde forstoppelse. Husbond tog en dyb indånding, greb en af sine mange (ubrugte) spande fra byggemarkedet og besteg taget for at se på sagen.

Landstedet

Rufus lå uforstyrret henne ved skuret, indtil genboen kom forbi med Tulle, som gerne ville lege. Det må Rufus ikke pga. sin hofteledsdysplasi, men at gnide snude og dufte var heller ikke at foragte.

Altanen

Hjemme på altanen er klematis’en sprunget ud.

Tags:

« Ældre indlæg