juni 2009

… at jeg har fået set og hørt min del af glade studenter, som kører rundt på gaderne i alle mulige mærkværdige køretøjer. Vi har dyttet, vi har vinket og vi har råbt tillykke, så det er en lyst. Nu er der fred og ro i Lidenlund.

Husbond og jeg har været rundt at passe haver i dag. Foruden landstedet, som er et helårsprojekt, har vi to altaner med altankasser og krukker, som skal vandes et par gange om dagen i øjeblikket. Derudover har vi to gravsteder at passe – et i hver ende af byen. Blomsterne dér kræver også vanding minimum et par gange om ugen, mens det er varmt.

Så har vi været i husbonds yndlingshave i dag – Tivoli. Jeg var simpelthen så tørstig, at det ikke kunne gå for langsomt med at indtage et kæmpe glas iskoldt vand. Det var godt i maven.

Efter en let frokost slentrede vi rundt i vrimlen med duften af popcorn og vaffelis i næseborene.

På cykelturen hjemad skulle vi lige omkring og se et særsyn i vores bydel.
Gl. Kongevej er spærret for trafik i denne weekend pga. pålægning af en ny, støjdæmpende asfaltbelægning.

Det var meget underligt, at se den ellers meget befærdede gade nærmest mennesketom – og så på en lørdag.

Kun enkelte cyklister og fodgængere var der at se. Meget underligt…

Bag denne asfaltbil holder flere andre materielbiler. Det er utroligt, som de kan lave en vejbane i et hug.

… Bispeengen på vejen hjem fra landet, svider byens forurening i næseborene. Det er skrap kost, når man er vand til duften af frisk fjord.

I går aftes var det et helt vidunderligt vejr. Kl. 22 gik jeg stadig og nussede med noget havearbejde, og undrede mig over, at klokken var blevet så mange.

Kl. 22:30 gik solen ned. Alligevel var det lyst og horisonten var rød til i hvert fald 1:30, hvor jeg gik i seng.

Rufus og jeg havde spist aftensmad om eftermiddagen, fordi vi ikke havde fået morgenmad og frokost. Det går efter bedste beskub, når vi er alene på landet. Vi glemmer at spise.
Dvs. der står altid tørkost til Rufus, men det gode som kogt kyllingefilét til Ruf’er og madder til mig glemmer vi.
Det er bestemt ikke madlavning, jeg bruger tid på deroppe.

Til gengæld kastede jeg mig over det, husbond havde i køleskabet herhjemme. Det første jeg fik øje på var pumpernickel. – Det er godt. Jeg skyndte mig at hapse et par rundtommer med smør. Det smager himmelsk ind imellem.

Fuglene fik masser af mad og frisk drikkevand, inden vi forlod matriklen. Det er så vemodigt at lukke huset af, lige hvor det oser af sommerhygge.
Heldigvis kan vi tage derop igen allerede på mandag, hvis ikke der kommer noget andet i vejen.

På søndag skal vi til studentergilde på farmen i Haslev. Jeg glæder mig til at se Michelle med studenterhue. Nu må jeg endelig huske at oplade kameraet…

Fordelen ved at interessere sig for havearbejde er at man glemmer at spise. Det bliver til lidt melon hér og lidt grapefrugt dér. Ind imellem indtages en halv banan, og sådan går det slag i slag. Det har dog givet synlige resultater på vægten 3 kilo er tabt undervejs på få dage.
De bliver fundet igen indenfor et par dage, når jeg er under husbonds omsorg. Så får vi både morgenmad, frokost og aftensmad. Det er heller ikke at kimse ad.

Rigtig god weekend til jer.

Jeg havde blundet en times tid på liggestolen. Da jeg slog øjnene op, var det med udsigt til et flot springvand ude på plænen.

“Husk – vandslangen må ikke ligge med tryk på!” plejer husbond at sige. Det har han ret i. Det var ikke for smart.
Jeg ved ikke, hvor mange hundrede liter vand, som er nået at fosse ud på en time, men solsortene var glade for poolen. Der blev hevet nogle regnorme op til ynglen.

Så er det højsommer. Min hængekøje er hængt op og taget i brug.

I tirsdags købte jeg én mere i Inspiration. Den var på tilbud til det halve af prisen. Jeg har en forkærlighed for hængekøjer, så jeg måtte simpelthen eje dette vidunder.

Endnu har jeg ikke fundet en plads til den. Den er ret bred = 120×200. Vi har mange træer, men der står noget lavere beplantning nedenunder, som ikke gør det muligt at hænge køjen op.

Jeg vil prøve at overtale husbond til at hænge den op inde i et af værelserne i huset. Det kunne være smadder hyggeligt.

Afslutningsvis et billede af en af vores smukke roser. Den står ved terrassen og mine øjne kan ikke andet en dvæle ved vidunderet, når jeg sidder derude. Det er en høj plante med masser af blomsterhoveder, som den har svært ved at holde oppe. Jeg må dagligt lette de spinkle grene for flere hoveder, som jeg lægger i et fad vand.

I morgen tidlig pakker Rufus og jeg vores habengut og kører hjem til husbond i byen. Der er tusindvis af ting, som skal gøres derhjemme.

Husbond har købt ny cykel. Det har han talt om i 7-8 år, at han ville. Nu er den store beslutning endelig taget. Valget faldt på en Everton. Jeg er spændt på at se den.

Rigtig god dag til jer.

Sådan er det nødt til at være…
Ærteperlerne kan ikke gro ud i den blå luft.

Vores ærteplanter er gigantiske, så derfor blev jeg noget skuffet over at se, at ærtebælgene er flade. Men sådan må det være. Jeg håber virkelig, at der er ved at blive produceret nogle små grønne derinde.

Vores skur er omsluttet af efeu og kaprifolium. Det er et perfekt sted til fuglereder. I går opdagede husbond denne lille solfløjt-unge på trillebøren. Den må lige være hoppet ud fra reden ovenover.

Der er stadig unger i reden, som endnu ikke har taget springet. Jeg tror, at begge forældre mader ungerne. På landingsbanen ses både gule og sorte næb.

Senere, da jeg skulle ned til affaldsbeholderen, følte jeg mig overvåget, og opdagede denne lille fyr sidde og betragte mig.

Det må være et kæmpearbejde for fugleforældre at holde styr på deres små. – Nogle i reden, nogle i græsset og nogle på grene.

Vi fandt aldrig jordbærmarkerne ved Svanholm i går. Pyt skidt. Vi er også ved at have fået nok.

Turen derud er smuk ad små snoede landeveje med kornmarker kantet med blomster. Svanholm dyrker økologisk, så den vilde natur får lov til at blande sig med afgrøderne.
Vi har været der flere gange før. Der plejer at være et mylder af fastboende og deres børn. Men i går var der underligt stille. Måske har de holdt møde i kollektivet – eller alle var ude og arbejde i markerne.

Mit kvashegn er ved at tage form. Jeg har ikke fundet fuglereder i det, men harer sidder ind imellem og tager sig en velfortjent pause i hjørnet.