december 2009

Husbond skulle til et møde ude i byen midt i juleferien. Så kan jeg i ro og mag tage billeder af min velfortjente kop kaffe med hans nybagte finske brød (som jeg ikke må røre), uden at han ryster på hovedet over, hvorfor i al-verden det er interessant at foto-grafere en kop kaffe – og mine nyind-købte gavebånd.

Jeg har cyklet rundt til forskellige butik-ker for at se, om der ikke skulle være en ballonkjole at finde. Det var der ikke. Men jeg fik Naturkalenderen, som Madame anbefalede i morges. Ligeledes kom Maylands ugekalender i hus.

Vi har en pose fuld af gavebånd i guld, sølv, sejlgarn og silke i diverse mønstre og farver. Det er ikke det, vi mangler. Men pinkfarvet bast, havde vi ikke. Det skal jeg bruge til mine 50 kroners ga-ver. Det samme skal det hvide kage-papir.

Jeg har bagt kokostoppe. Det var den nemmeste småkageopskrift, jeg kunne finde – og så blev de flade… :)

Spurgte ‘hus forbi’ 12 hjemløse om, og bad dem fortælle, hvad det vigtigste i deres liv er.
Det er der blevet en kalender ud af, som jeg købte i går af den søde hjemløse, som står ved vores supermarked. Jeg glæder mig meget til at læse, hvad per-sonerne svarer.

Sidste nye ‘hus forbi’ har jeg læst. I bladet fortæller Master Fatman, at han har omkring 20 nøgler til sin hoveddør i omløb hos hjemløse, som er velkomne til at benytte fire værelser i hans lejlighed. Han sørger altid for, at der står mad i køleskabet, så man kan få frokost og aftensmad.

Bladet har også et eksklusivt interview med Bob Dylan, hvor han fortæller om sit eget forhold til den kommende højtid.

Så er to medlemsblade fra dyreværnsforeninger kommet ud af de fire, jeg er
medlem af. De to andre er ‘Foreningen til værn for værgeløse dyr’ og ‘Inges kattehjem’, hvor vi fik vores Miss fra for 17 år siden.

Dem sad jeg og bladrede i i går, hvor neglene havde fået en omgang lak. Det er omsonst at lakere negle. Det holder ikke en meter. Jeg er alt for aktiv til at gå med neglelak. Er endog ikke væbnet med tålmodighed til at vente på det tørrer.

Jeg kom også til at gnide noget af på et af mine medlemsblade.
Men når jeg nu har 5-6 farver stående i medicinskabet, ville jeg forsøge om én af dem kunne gå an at have på juleaften.

Det skulle så lige afprøves i går, hvor jeg havde bestemt mig for at lave risengrød til middag – som selvfølgelig brændte på, og hvor der skulle 
knofedt og grydesvamp til at få gryden ren. Men ok, husbond gjorde det for mig.

Alligevel har jeg ikke kunnet sidde med hænderne i skødet for at holde på lakken. Den holdt et døgn…

Støvet er rystet af, og de har fået nyvasket tøj på.

Nu tror jeg, at det meste er på plads, hvad rengøring og pynt angår. Nu er det bare husbond, som skal i gang med at lave noget. Indtil nu har han kun skrevet dosmersedler. Men han har juleferie fra i dag, så sker der nok noget :)

Vores dåbskrus hænger bagerst i vitrinen bag glassene. De skulle også pudses.
Hver gang jeg gør det, tænker jeg på svigermors fortælling fra husbonds dåbsdag.

Svigermor var et elskeligt menneske. Hun havde bestemt ikke til hensigt at såre nogen.
Hun fortalte mig, at hun aldrig har været så flov, som da en gæst til husbonds barnedåb afleverede gaven – et sølvkrus, og svigermor ubevidst vendte det om og kiggede i bunden, som for at se, om det var sølv eller sølvplet.

Sådan mente hun, giveren må have opfattet det, men det var ikke hendes hensigt at kontrollere og var ked af, at det måske blev misforstået. Historien har gjort stort indtryk på mig. Jeg tør slet ikke tænke på alle de dumme ting, jeg har bedrevet.

For et par måneder siden investerede jeg en hulens masse penge i et par vinterstøvler. Men nænner jeg at bruge dem, nu hvor vejret er til det?
Nej, det gør jeg ikke. De er alt for fine til det vejr, vi har i øjeblikket.

Til gengæld fandt jeg mine meget gamle kernelæderstøvler i skabet, som blev malet fornylig.
Jeg blev superglad, da jeg opdagede, at jeg har været så fornuftig at gemme dem. De er varme (modsat de nye), og de står godt fast på is.

Dem tager jeg på, hver gang jeg lufter Rufus. De bliver bare skyllet, når vi kommer hjem. Jeg har opgivet at fjerne saltkanter. Det må vente til frost og saltlage er af gårde.

Jeg tror, de er 30-40 år gamle…

… står på 3 minusgrader tæt op ad vores ikke-energiruder, så er der koldt på de åbne pladser.
Sneen ligger som en dyne på juletræet derude – og nede på gaden…

Rufus og jeg skal ud og lufte os meget tidligt i morgen.
Vi skal på gaden, inden saltbilerne rykker ud. Saltkrystallerne er skarpe og napper i poter.

Hr. og fru Frost har lige rejst sig for at gå en tur :)

Alle de gamle hvide flakoner og duge, som pynter i stuerne til daglig er ved at blive kogt.
Jeg holder meget af duften af koge-vask, som minder om barndommens vaskedage.

Kun hver anden gang bliver de stivet. Det springer jeg over i dag og venter til foråret.
Om lidt bliver de hængt til tørre og i eftermiddag, skal de stryges, mens de endnu er fugtige.

Jeg nyder at arbejde med de gamle småduge og flakoner, som er fundet på diverse loppemarkeder.

Det er meget længe siden, jeg har været på loppemarked. Men det skal snart være. Jeg skal have fundet noget gammelt, smukt gardinstof, som skal bruges som festremse, når jeg dækker bord.

Idéen er set på nettet (husker ikke hvor).