… gerne en maskine med sans for vask og tumbling.

Rufus og jeg tog hjem fra landet i går eftermiddag. Vi måtte simpelthen til byen for at se, hvad husbond havde gang i herhjemme. I telefonen lød det:
“Jeg er ved at føre et kabel ud på badeværelset. Ved 3. forsøg var der hul gennem væggen”.
Jeg kender husbond, når han går igang med noget og måtte ved selvsyn se, hvad der var sket.
Ganske rigtigt var der boret tre huller for at få et kabel igennem.
Et gråt kabel snoede sig rundt under mit nymalede, hvide entréloft ud mod badeværelset.
På badeværelset hænger det i guirlander. Hér skal det også sømmes op mod loftet det halve badeværelse rundt.
Havde jeg vidst det, tror jeg ikke, jeg havde ønsket mig en vaskemaskine. Kønt bliver det ikke, men måske hjælper det, når det bliver malet hvidt…
Så ved jeg, hvad jeg skal lave i næste uge :)
Inden vi tog hjem fra landet i går, lykkedes det Rufus at få jaget en kat højt op i et birketræ.

Den stoppede heldigvis halvvejs oppe. Den var meget snakkesalig og vi talte sammen i rum tid. Den ville dog ikke komme ned, imens jeg stod der. Så jeg gik indenfor og så efter, om den kunne finde ud af det. Det kunne den, men ikke uden besvær.
Jeg troede en kat klatrede baglæns ned af et træ. Det gør de ikke. Det foregik forlæns på besværlig vis.
Der er noget om snakken oppe på landet. Ejerne af katten har rigtig mange af slagsen.
Jeg så hende en af dagene gå hen ad stien med, hvad jeg kunne se i forbi-farten, 7-8 halvstore killinger, som hoppede, legede og småløb efter hende.
Det så meget sødt ud, men det tror jeg ikke, jeg syntes, når mine fugle får unger. Især solsorteungerne er længe om at komme på vingerne, og jeg havde nok at gøre med at holde vores egen kat i skak, da hun levede.
Tænk, hvis jeg nu skal holde øje med 20 stk…!
Det siger I