maj 2010

… i regnen skal jeg ud på planteskolen og købe forskellige bærbuske og en sommerfuglebusk eller to.

Vi skal til Langeland i weekenden, og værtinde(op)gaven er overladt til mig af husbonds kusiner, “fordi du er så kreativ”…

Da jeg ikke engang har fantasi til at ønske mig noget til mig selv, har jeg udbedt mig forslag til gaven. Et af forslagene var gamle, smukke duge, som man en sjælden gang kan finde hos marskandisere.

Det rækker min tålmodighed ikke til at lede efter.

Jeg selv ønskede mig netop bærbuske og sommerfuglebuske for nylig  og blev meget glad for mine planter.
Og man giver jo andre, hvad man selv ønsker sig. Så derfor bliver kusine Sonja og husbond begavet med buske.

Jeg har klippet skilte, som skal have en sjov tekst på, når jeg ved, hvad jeg
har købt.

Derefter bliver skiltene hængt om “halsen” på buskene med sejlgarn.

Nu er det ved at være opholdsvejer, så jeg tror Rufus og jeg tager derudaf :)

… onsdag formiddag belæsset med to fyldte Ikea-poser plus en ekstra med vasketøj. De er endnu ikke helt pakket ud…

Det eneste, som er pakket ud er Rufus og min mad. Jeg har intet fået lavet indendørs. Al aktivitet er foregået ude.

Vi får gæster i pinsen, og jeg burde vaske alle drikkeglas i skabene af.
Det er sjældent, husbond og jeg når ind og bruger de bageste, hvorfor de ser en anelse grumsede ud.
Jeg bliver nødt til at påbegynde den store afvaskning i morgen.

Men haven, den er flot. Græsplænen er slået, undtagen i de områder, hvor forglemmigejerne breder sig. Det meste skvalderkål er fjernet, og mælkebøtterne er halshugget.

En citronmelissebusk dukkede op af det høje græs. Så til en afveksling blev kaffen erstattet af the med de forårsfriske blade.

Jeg har talt et par gange med de damer, som ved alt om alle heroppe, i disse dage.

Jeg fik til min bestyrtelse at vide, at vores æggedame er meldt til politi og Dyrenes Beskyttelse, fordi hun holder to hunde i en stald, hvor de lever i deres eget skidt, så gammelt, at der er mug på. De bliver aldrig luftet.
Kommer de ud, bliver labradoren placeret i et 2 kvm stort bur på gårdspladsen, og Jack Russel terrieren bliver lænket til buret i en 2 m lang snor. Der bliver aldrig gået tur med dem.

Jeg bemærkede selv, da jeg var oppe på gården for nogen tid siden, at der stod hunde og glammede inde i stalden.
I dag var jeg deroppe igen for at købe æg, da så jeg ved selvsyn, den ene hund stå i det lille bur og den anden lænket til det.

“Sagen” har kørt i nogen tid. Dyrenes Beskyttelse vil ikke røre en finger (som i mange andre tilfælde). Politiet har tjekket forholdene tre gange, og konen har fået en advarsel. Sker der ikke en forbedring af hundenes forhold, fjernes de.

Det er en lang historie. Der skrives om det på nettet og nogen har taget billeder af det svineri hundene lever i.

Det er helt uforståeligt. Umiddelbart virker gården så idyllisk. Men det skal man åbenbart ikke lade sig narre af.

Min første indskydelse var, at jeg aldrig ville købe æg dér mere, men det bliver jeg nødt til, idet jeg udpeget mig selv som spion.

Jeg er inde i en periode, hvor jeg er ret opfindsom.
Se nu lige en bakke, hvor der manglede lidt dekoration under glasset. I mangel af en fin hvid dug i rette størrelse, krøllede jeg nogle papirservietter sammen og monterede dem.
Det må ku’ gøre det, til jeg finder en smuk dug på et loppemarked.

Inden jeg tog herop på landet, købte jeg to store håndfulde hasselnødder, som jeg skulle sidde og hygge mig med i går aftes. Men jeg havde ikke fået en nøddeknækker med.

Panikken var ved at brede sig.

En hvidløgspresser reddede min aften :)

… kører jeg mellem gule rapsmarker.

Forude venter en herlig kop kaffe på terrassen med to stk af de gode tebirkes fra den lokale brugs. Dér vil jeg sidde og overveje, hvad der skal gøres i haven i dag.

I går aftes gik vi en lun aftenstur omkring Skt. Jørgens Sø.

Der var trængsel på stierne. Alle var vi ude i det dejlige vejr. Jeg må indrømme, at storbyen også er dejlig på sådan en forårsdag.

Men jeg holder mest af landet.

Rigtig dejlig onsdag til jer fra Rufus og mig :)

… for min nye regnfrakke.

Det har jo været et strålende vejr at få den afprøvet i i dag.
Inden vi tog på landet, skulle Rufus luftes. Det skete i øsende regnvejr.
Våd hund og våd Lone ind i bil.

Regnfrakken nåede at blive tør, inden vi nåede vores lille landsby heroppe (det gjorde Rufus ikke).
Ved Brugsen blev jeg atter plaskvåd , da jeg skulle stå og vælge pelargonier til vores ampler.

Frakken… Den holdt tæt.

Rufus blev først tør, efter at have ligget i varmen fra brændeovnen.
Så skulle vi på luftetur igen. Denne gang regnede det kun en anelse, så han han ikke blev drivende våd. Denne gang sad regndråberne kun på yderpelsen, som perler på snor.

Nu er vi begge tørre. Huset er opvarmet, og vi venter på, at husbond arriverer til nogle forhåbentlig dejlige dage heroppe – med sol.

Men grønt og friskt er det derude. Senere skal jeg ud og beundre alle de tulipaner, som er sprunget ud de seneste dage.
I morgen tror jeg, vi alle heroppe skal slå græs :)

Rigtig dejlig Kr. Himmelfartsdag til jer :)

… is like a broken mirror…

Og knækkede spejle var der masser af på facaden på kolonihavehuset.
Udover de physcadelliske farver og de knækkede spejle var der skruet træskærerfigurer ind i facaden og hængt flagrende tylvimpler på snor.

Jeg kan godt lide sprækken mellem gardinerne ud mod gangstien. Beboerne griner sikkert bag blonderne, når de ser os søndagsturister tabe næse og mund, når vi kommer forbi efter at have passeret flere yndige kolonihavehuse.

… det var lige så koldt, som nu på denne tid. Men den 14. slog vejret om på en nat.

Jeg husker det tydeligt, fordi en kollega havde fødselsdag den 14., og som hvert år på hendes dag, tog vi – vores afdeling - ud til Frederiksdal og spiste frokost med alt godt fra picnickurven. Det år på den dag blev der 30^o varme :)

Dagen efter holdt min svigermor rund fødselsdag i en af ‘De små haver” på Pile Allé. Vi sad udendørs og det var omend endnu mere varmt. Vist nok et par grader ekstra.
Måske kan man være så heldig i år også?

I går var himlen blå. I dag er den blygrå.

Svanepigen ligger på rede. Gemalen ligger tæt på og holder skarpt øje med Rufus

Vi er lige kommet hjem fra vores luftetur. Det er hamrende koldt derude. Jeg overvejede at tage mine vanter på, men tænkte, at det var for tåbeligt i maj måned, hvor andre går i shorts og joggerne løber med bare arme. Men jeg fortrød, jeg ikke gjorde det.

På vores aftenstur kommer vanter, hue og uldne tørklæder frem. Det er ganske vist.

… og brændekurven fyldt op, så vi er klar til at fyre op i weekenden.
Om lidt drager Rufus og jeg ad byen til. Rufus er ved at gå til af savn over sin far. På fredag vender vi alle tilbage, hvis vejret er til det.

Jeg forstår ikke, at husbond keder sig på landet. Der sker noget hele tiden.
På de få dage, vi har været hjemme i byen er et sommerhus nedbrændt. En ældre mand er fundet død i sit hus. Han blev fundet af en nabo, som så til ham dagligt. Og kattemor- og -far har, ved andres hjælp, fået neutraliseret deres katte. Nogle er givet til gode hjem gennem dyreinternater. 12 stk. har de beholdt selv.

Så her sker noget. Jeg har nok endda ikke hørt det hele endnu. De damer, der ved alt, har jeg endnu ikke talt med :)

Hjemme i byen skal jeg ud at købe garn til et babytæppe, til den lille nye verdensborger, vi venter i familien i juni måned.

Det er så forfærdelig lang tid siden, vi har haft babyer i familien, så jeg er helt uvant med, hvad man køber til sådan en størrelse.
Tæppet har jeg tænkt mig den lille skal have, når vi ser ham/hende første gang på fødegangen.

… dage, vi har på landet Rufus og jeg.

Vi kom i torsdags. Nu er det mandag og først nu, har jeg fået alle indtryk ind under huden.

Haven favner en med al sin overdådighed og kraft. Her er alle forårsblomster. – Ikke pænt grupperet, men spredt med løs hånd på hele grunden. Græsset står højt visse steder. Endnu har jeg ikke fundet græsslåmaskinen.

Jeg har gået mange runder og får hver gang øje på detaljer, jeg ikke så tidligere. Jeg har ligget på maven og har taget billeder af mælkebøtter, af Rufus og af mine fødder i sæbevand.

Ind imellem sover vi. Luften gør os trætte. Vi er jo ikke helt unge længere nogen af os.

Håndværkerne er færdige med tagarbejderne. Nu kan jeg snart gå i gang med at male huset sort.

Gulvene er vasket, vinduerne er pudset og de nyvaskede gardiner er hængt op.

Rufus og jeg er lige kommet hjem efter en tur i strandengen og skoven. Han har badet i fjorden og indsnuset duften af anemoneskovbund.
Om lidt skal vi sove igen og senere på dagen, skal haven have en overhaling.