Jeg vågner, jeg er søvnig, men jeg hører, hun hvisker det så sødt i mine ører:
– En Valmue har åbnet sig i nat!
af Per Møller Jensen
-
Krig kæmpes pr. stedfortræder. Næstekærlighed betales til indsamlere. Aflad lægges i fitnesscenteret. Skyld sones langs Søerne.
AWARDFRI BLOG
STORM P:
Man skal være glad for vejret, så længe man kan trække det
-
ROGER MOORE:
"Foie gras er en sygdom
- ikke en delikatesse"
MAHATMA GANDHI:
En nations storhed og
moralske udvikling kan
måles på, hvordan den
behandler sine dyr
-
-
LISE NØRGAARD:
Hvis folk ikke kan lide hunde,
er der sikkert også noget andet
galt med dem
DESIGN: SØREN ULRIK PETERSEN
Gyngen, jeg må eje en dag
ANITA RODDICK:
"Hvis du tror, du er for lille til at have indflydelse, så prøv at sove i samme rum som en myg"
-
BOB HOPE:
Jeg tror på alle religioner.
Jeg vil nødig gå glip af det evige liv pga. en teknisk detalje.
-
VIDSTE DU DET?
Hunde kan identificeres på deres næseaftryk på samme måde, som mennesker kan identificeres på fingeraftryk
DESIGN: OLAV ELDØY
PEEL - stolen, hvis form og funktion er inspireret af en appelsinskal.
STORM P:
"De mest behagelige mennesker har jeg truffet blandt hunde" -
FOTOS JEG NYDER:
-
-
DYRENES BESKYTTELSE:
Til dette foto hører der et digt jeg nedskrev engang i 1980erne, iøvrigt med den overskrift +de 2 linjer af digtet I har taget med hér.
Hvorfor er digtet ikke gengivet i sin helhed, og hvor har I “tagget” det fra??
Venlig hilsen
Per Møller Jensen
Jeg har endnu ikke fået svar fra Jer om, hvor I har taget digtet fra?
Jeg har udgivet flere digte der er lagt musik til og disse er udsendt på 2. stk. CD.
Jeg har intet imod mine digte bliver læst, tvært imod; så her er digtet i sin helhed.
Digtet er anmeldt med titlen:
“Længsel”
Jeg gik derhen, skønt det var silde,
Fjernt hørte jeg klokkens kilde.
En pige lukkede langsomt op og lo,
vi smilede fortroligt begge to.
Hun spurgte skælmsk, i nattøj, hvad jeg ville?
Bag hendes alt for fine silketrøje,
der skimtede jeg to bløde fulde høje.
Hun så mit blik, men lod mig roligt se,
jeg blev skamfuld og lod straks mit øje
forlegent glide bort fra disse høje,
der sås igennem silkens hvide sne.
Kom sagde hun og drog mig ind,
hun tog det heller ikke så nøje,
jeg bukkede for disse fulde høje.
En Valmue har åbnet sig i nat!
Jeg vågner, jeg er søvnig, men jeg hører,
hun hvisker det så sødt i mine ører:
En Valmue har åbnet sig i nat!
©Per Møller Jensen
Per Møller Jensen, Tak for gengivelsen af digtet i sin helhed. Det er meget smukt 🙂
Jeg ved ikke, hvor jeg har fundet de sidste linier fra dit digt. De er sikkert dukket tilfældigt op ved, at jeg har googlet ordet ‘valmue’. Jeg kan se, jeg har har skrevet dit navn under billedet. Måske har jeg fundet det på et website med digtsamlinger – eller måske dit eget site.
Jeg beklager, jeg ikke har gengivet hele digtet, men jeg syntes de skrevne ord passede til billedet af den første valmue, jeg opdagede det år, og som jeg så den pågældende morgen, hvor valmuen havde åbnet sig i løbet af natten.
Venlige hilsener fra Lone