Jeg har læst,

… at i vort sogn findes der, til forskel for det øvrige Fredeiksberg, hulter-til-bulter stort set alt, hvad man kan forestille sig: Et forsikringspalads, en kæmpehal, store både gamle og nye skole- og kontorbygninger, fornemme patricierlejligheder, gamle etageejendomme af vidt forskellig standard, grimme boligsiloer af beton, spændende baggårde med værksteder og mindre virksomheder, små og store villaer med smukke haver, uddannelsesinstitutioner, præmieret funkisbyggeri, et utal af daginstitutioner og meget, meget mere.
Så har vi ikke mindst fået Det Kgl. Danske Musikkonservatorium ind i sognet med domicil, hvor radiohuset flyttede ud. Så der er stadig adgang til koncertsalen.

Vores kirke

Sognets kirke er imponerende. Jeg må med skam meddele, at jeg ikke kommer der ret ofte. I dag så jeg på kirkens opslagstavle, at der i februar bliver spillet Mendelssohns samlede orgelværker I-III i samarbejde med Det kgl. Danske Musikkonservatorium. Det tror jeg, jeg vil overvære.

Nogle gange på vores aftenture strømmer der vidunderlig orgelmusik ud fra kirken, selvom der intet lys er derinde. Det er sikkert organisten, som øver sig. Måske er han blind, hvilket jeg har hørt at netop organister og pianostemmere ofte er.

Dette indlæg blev udgivet i Musik. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Jeg har læst,

  1. Madame skriver:

    Sikke et smukt billede af kirken, Lone! Den er jeg gået forbi i årevis på vej fra Vesterport til Radiohuset. Jeg har aldrig oplevet en kirkekoncert andet end på tv, men jeg kan godt forstå, du får lyst til at høre Mendelssohn i kirkerummet – det må være en betagende oplevelse. Jeg vidste ikke, at du bor lige der i nærheden, men nu ved jeg, at jeg kender dit kvarter ud og ind 🙂

  2. Lone skriver:

    Tænk, at du har haft din gang her i kvarteret i mange år, Madame. Måske er vi flere gange passeret hinanden, idet jeg – også – i mange år har gået til Vesterport Station herfra :o)
    Vi savner jer radiomennesker herude. Der var mere aktivitet omkring huset dengang, I arbejdede her.
    Jeg bor skråt overfor kirken.

  3. Madame skriver:

    Det var sjovt at læse, Lone – ja, vi kan sagtens have mødt hinanden mange gange! Jeg begyndte i DR i 1968, såeh … Det er et dejligt sted, du bor, og jeg savner det – Ørestaden er helt gold og uden butikker og cafeer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *