… en tur i Lindevangsparken, som har en stor variation af stauder, træer og buske.
Stauderne har fået lov at visne hen. De er ikke klippet ned i efteråret, sådan som jeg har for vane at gøre det på landstedet.
Jeg ved godt, at det er bedst, at lade dem visne ned, da rødderne så er bedre beskyttet mod frost. Jeg klipper dem dog ned om efteråret, fordi det ellers er svært at se vintergækker og erantis komme op ad jorden om foråret, når den er dækket af visne blade.
Lindevangsparken er en del af husbonds barndomsland. Blandt andre steder udfoldede han og de andre rødder sig hér for nogle årtier siden. Et sted i parken står skulpturen herover.
Når husbond er med på turen, får jeg altid historien om dengang, han var knægt, og hvor han og kammeraterne skød til måls efter pigens skød med mirabelle blommer.
Andre må have brugt mere drastiske skydevåben …
Sikke en smuk skulptur! Ja, der har da været bud efter hende med kasteskyts, haha ….
Jeg kender slet ikke Lindevangsparken, og det er jo næsten pinligt, at jeg ikke kender Københavns smukke, grønne områder. Frederiksberg Have er også et af de steder, jeg meget gerne vil se, når det bliver lidt lunere.
Frederiksberg Have er så smuk.
Haveselskabets Have ligger lige ved siden af på Frederiksberg Runddel. Den er bestemt også et besøg hver. Notér det endelig i din kalender, Madame :o)
Ajj! – besøg værd, mener jeg da…
Lindevangsparken er en overset perle på Frederiksberg. Måske fordi mange ikke gider betræde området pga den, nogle gange, store mængde af mænd med ølflasker der står ved Finsensvejs indgangen. Men parken er ganske smuk specielt forår og sommer
Den er bestemt smukkere forår og sommer, Havehyrde.
Vi kommer der ikke så tit netop pga. af fyldebøtterne. Men der er heldigvis andre indgange :o)