Jeg er med på legen

Hos Madame ser jeg, at Losarinas mor har taget en sjov leg op, som vi alle kan deltage i.

Man skal vælge de første tre områder/steder/ting i vores hjem eller have, der bringer os glædelige oplevelser. Vis dem frem og fortæl hvilken betydning, de har for dig.

Jeg har smidt malerkosten, grebet bolden og leger med.

Jeg kan ikke komme udenom Rufus. Han er ikke en ting, men han er meget betydningsfuld og fylder utrolig meget i min hverdag. Hans dejlige øjne kigger jeg dybt i flere gange om dagen.

Rufus

Jeg er født og opvokset i en landsby. Kærligheden til naturen fik jeg i vuggegave. Desperationen melder sig, hvis jeg skal opholde mig i storbyer i længere tid ad gangen.
Før det sker, har jeg pakket bilen og er draget af sted til vores landsted, hvor vi har åbne vidder.

Sennepsmark

Jeg har et helt specielt forhold til maleren, Ernst Syberg. Det er en lang historie. Men da jeg købte dette Syberg-maleri, var jeg meget ung og vidste ikke, hvem han var. Jeg blev draget af det og måtte eje det. Jeg holder meget af netop dette maleri, som er malt i området, hvor vores landsted ligger.

Ernst Syberg

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet. Bogmærk permalinket.

5 Responses to Jeg er med på legen

  1. Madame skriver:

    Det var dejligt at se, Lone, og dine tre billeder er helt utroligt smukke!

    Vi har glæden ved alle dine eksempler til fælles, og din markvej kunne være fotograferet tæt ved, hvor jeg bor – og Syberg-maleriet kunne jeg også have fundet på at anskaffe som ung. Du burde jo bo på landet hele året …

  2. conny skriver:

    Hvor passer dine fotos bare godt sammen! Og sammenholdt med din tekst lyser kærligheden ud af dem.
    God start på min dag. Og hav selv en god (og travl?) dag.

  3. Havehyrden skriver:

    Kære Lone
    Er Ernst Syberg i familien med Fritz Syberg, den berømte fynsmaler?? Og han kone Anna??? Under alle omstændigheder er det et meget smúkt maleri og kunne godt ligne noget fra Fyn.
    Og din dejlige vuf……………..det er også tydeligt for os andre der “kun” kender Rufus fra dine billeder, at han er noget specielt. Smuk er han i hvertilfælde….

  4. Lone skriver:

    Tak i lige måde, Madame 🙂
    Jeg holder, ligesom dig, også af musik og bøger, men vi skulle jo kun vælge tre ting. Det er herligt med sådanne lege.

    Tak Conny 🙂
    Jeg kan ikke komme ind på din blog for at se, om du er med på legen. Der er ikke link på dit navn.

    Ja, han er søn af Fritz Syberg, Havehyrde. Så lidt fynsmaler var der i ham :o)
    Jeg nyder dine dejlige ord om Rufus. Han har så meget personlighed. Men det syntes vi sikkert alle om vores kæledyr :o)

  5. conny skriver:

    Næ, Lone, jeg har lukket min blog, så jeg nøjes med at kommentere rundt omkring – og så være på facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *