… og lagde sig i en solstråle på sengen.
Rufus fik sin bodyguardvest på, og vi gik ud i det blå.
Turen gik gennem anlægget ved Forum.
Kommunens gartnere er i gang med at beskære træerne. Her sker det nænsomt, andre træer får fjernet alle grene.
Derefter gik vi over til Dosseringen. Der er stadig lidt vand, som fuglene kan svømme rundt i. Det er nok slut i morgen. Det bliver op til 10o frost i nat.
Henne i hjørnet ved Nørrebrogade var solbænkene optaget ud til søen. Jeg havde også lyst til at slå mig ned dér og nyde varmen, men det er for koldt for Rufus’ poter at sidde stille.
Så vi gik videre og var tæt på at løbe ind i en flok ældre damer med deres små, gøende hunde. Rufus ville gerne hilse på, men jeg ville ikke og kæmpede med ham for at komme videre. Havde ikke lige lyst til al den hundesnak.
Efter en times gåtur nåede vi endelig vores sti. Så er vi lige ved at være
hjemme.
Det er skønne billeder fra dit Frederiksberg, Lone! Det tager sig så godt ud, når solen skinner – og billedet ud over søen er fantastisk – men tænk at smide en grøn plastickasse ud på isen.
Mis forstår rigtigt at nyde livet, haha ….
Tak, Madame. Der er dejlige pletter herinde i byen.
Desværre bliver der smidt mangt og meget i Søerne. – Affladsbøtter, cykler m.m. Den plastickasse generede også mit øje 🙂
Jeg skulle have glattet Miss’ pels, men nænnede det ikke. Hun lå og spandt og ville bare rejse sig, hvis jeg nærmede mig.