… og er gået tidligt i seng.
Den er helt gal med vores Miss-pige. Vi bliver nødt til at køre til dyrehospitalet i morgen for at få konstateret, hvad der er galt med hende.
Miss er 17 år og har været i fin form indtil i midten af sidste uge. Vi er vant til, at hun sover meget, hvad der er normalt, når hun er så gammel. Men når hun er vågner, virker hun forvirret, og det er som om, hun ikke kan huske, hvad hun så skal.
– Gå på bakke, spise, nusse eller simpelthen bare vil vende sig om på den anden side og sove videre.
Sent i går aftes opdagede vi, at der var noget galt ved hendes mund, som stod en anelse åben. Hun lagde sig dog hen for at sove, så vi gjorde ikke mere ud af det.
I dag har hun sovet meget. Til aften ville husbond kigge nærmere på hendes mund, som stadig var lidt åben. Vi kan dog ikke komme til at se ind i den. Hun har spist og drukket næsten som normalt.
Alligevel brød husbonds verden sammen. Han er så bange for at køre hende til dyrlægen, fordi han tror, det bliver hendes endeligt. Jeg har forsøgt at gøre ham forståelig, at det jo kan være, det kun er en dårlig tand, og at det bare er en tandudtrækning og en tandrensning, der skal til.
Men ét er sikkert. Vi bliver nødt til at tage til dyrlægen i morgen. Det skylder vi vores lille pige.
Håber og ønsker det bedste for jer alle tre – det er da skrækkelig for husbond. Kram fra mig
Åh nej, Lone, jeg ved hvordan det føles for jer. Jeg håber inderligt, at det er noget uskylddigt, der er galt, og at I får hende med hjem igen.
Det var helt tragiskomisk, Sister. Jeg har ikke set ham græde siden vi mistede vores første Mis for 18 år siden, og der er da et par familiemedlemmer, som er faldet fra ind imellem.
Men hans katte har altid stået ham meget nær.
Tak for de gode ønsker.
Ja, Madame. Du må vide, hvordan det føles. Jeg håber, at dette akutte tilfælde kun handler om tænderne. Men nu vil vi lade hende gennemgå en grundig undersøgelse.
Jeg håber også, at vi får hende med hjem igen.
Jeg håber at alt er vel med den gamle missepige.
Vi har selv en kat, der bliver 12 år til sommer. For et halvt års tid siden, var jeg sikker på at han var ved at dø fra os.
Han sov konstant og han hverken spiste eller drak i flere dage. Han vaskede sig heller ikke. Jeg måtte håndfodre ham og stille skålen med vand hen foran ham for at få ham til at drikke.
For nogle år siden havde han en tand, der var betændt. Det resulterede i, at han sov meget, han spiste ingenting og han vaskede sig heller ikke (til sidst stank han virkeligt rædsomt). Det sidste er et sikkert tegn på en mund-lidelse. Vi tog ham til dyrlæge, hvor han var indlagt i et døgns tid, fordi han skulle have fjernet tanden.
Jeg vil råde jer til at kontakte dyrlægen. Og husk, det er jo ikke dyrlægen der har det sidste ord, når det kommer til aflivning. Det er jo JER der bestemmer.
Jeg håber alt det bedste for jeres lille mis.
Jeg får helt ondt i maven. Min Garbo er 16 lige straks. Men har det heldigvis godt. Men at dagen kommer, hvor jeg skal sige farvel til hende, er jo uafvendeligt. Man skal være voksen nok til at tage de svære beslutninger også, men for hulen det er hårdt. Jeg håber inderligt, at missen fejler noget, der kan fixes.
Kære alle
Vi måtte desværre sige farvel til vores Miss.
Det var en tandbyld, hun havde. Men foruden havde hun en kronisk nyresygdom, som vi ikke var bevidst om. Vi havde lagt mærke til, at hun drak og tissede meget, men hun spiste også meget tørfoder, så vi anså det ikke som bekymrende.
Hun blev undersøgt grundigt og omsorgsfuldt. Dyrlægen ville give hende antibiotika for at betændelsen skulle forsvinde, så tandbehandlingen kunne foretages efter et par dage.
Der skulle også tages en blodprøve for at fastslå nyretallet mv. Blodprøven, som skulle tages i halsen, stressede hende så forfærdeligt, at hun ikke kunne stå på sine ben bagefter. Hun var mere svag, end husbond og jeg ville erkende.
Dyrlægen anbefalede, at hun fik fred nu. Det ville være synd at stresse hende yderligere ved at lægge hende i narkose et par dage senere pga. en tandudtrækning, uden udsigt til at hun ville få det bedre pga. nyresygdommen. Miss var også så træt, så træt. Det var svært andet, end lade hende få fred.
Vi har siddet og kigget i hendes mappe med vaccinationsattester, øretatoveringer mv. I pjecen fra Inges Kattehjem, hvor vi fik hende fra, kan vi se, at hun fik sin første vaccination i april 1991. Så 18 år har hun beriget vores liv med.
Tak fru Green. Det gik ikke helt som forventet, men jeg tror, hun har det godt nu 🙂
Heidi, De symptomer du nævner, din kat havde for et halvt år siden, lyder også som en nyrelidelse – især hvis han heller ikke tissede ret meget.
Jeg sagde også til mig selv hele vejen hen til dyrlægen. Det er os, der bestemmer. Hun skal med hjem igen. Men jeg kunne godt se, at det var bedst, hun fik fred.
Du må ikke få ondt i maven, Deborah! Din Garbo har det godt og har mange gode år foran sig. Katte kan blive op til 22 år. Jeg læste på Netdyredoktor, at den længstlevende registrerede kat blev 34 år.
Men det er hårdt at miste. Det er slet ikke til at forestille sig, hvilken sorg, det er at miste et barn, når man tager kan sørge så meget over et kæledyr.
Jeg mistænkte nok, det var sådan, men selvfølgelig ville jeg være optimistisk for din skyld. Jamen fakta er jo, at Garbo er i en alder også, hvor der pludselig kan støde noget til. Hun har det fint heldigvis. Det var også mere fordi jeg kunne sætte mig ind i, hvordan I må have haft det. Godt, at I lod mis få fred, når hun havde behov og ikke kunne mere. 18 år er også flot. Trøstende Kram fra mig
Det gjorde godt med et kram. Tak for det, Deborah.
Vi måtte lade en kat aflive på grund af nyresvigt for ca. 3 år siden. Jeg ved ikke præcis, hvor gammel han var, for det var en kat, der selv havde bestemt, at den ville flytte ind her. Men dyrlægen mente ikke, den var mere end 5-6 år, hvor den så havde været hos os ca. 4. Men vi var så glade for ham, og det var i den grad hårdt at tage afsked med ham.
Han lærte os, at vi skulle have kat, så vi ville ikke vente på, at en anden tilløber skulle flytte ind, så vi hentede et par katte på et internat, da der var gået nogle uger.
Jeg føler med jer. Sådan et kæledyr er jo en del af familien.
Det må have været meget hårdt for jer, Henny. Det var jo en ganske ung kat. Men han gav jer den afskedsgave, at hans slags er vidunderlige væsener, som har meget at give. Man kan ikke undvære et kattedyr, når man først har haft én.
Når vi beslutter at få en (eller to) nye katte, bliver det igen fra et internat.
Det er sandt , at kæledyrene er en stor del af familien 🙂
Nåååh…hvor trist ;-(
Forstår Jeres tårer.
Vores Mis-Mis er også ved at være en gammel kone på ca. 14 år, med epelepsi de sidste to år. Alderen er ikke helt bestemt, da vi også fik hende fra et internat. Når hun engang går bort skal vor næste kat også være fra et internat.
Det er altid godt, at lade dyrlægen råde mht livskvalitet for dyr, da vi som ejere oftest er for følelsesmæssigt indvolveret.
Og….En hver mand der har en hund, der elsker ham betingelsesløst, bør ha’ en kat, der ignorerer ham.
Håber I får endnu en sød Mis…
Tak for din hilsen, Fivetosix.
Trist at din Mis-Mis har epilepsi, men det er noget, I kan styre, siden hun har levet med det i et par år.
Vores næste kat vil vi atter hente på et internat. Denne gang håber jeg, vi kan få en rød kat 🙂