… fik vi atter nogle dage i vores have.
Det er næsten 3 uger siden, vi sidst har været på landstedet.
Valmuerne og pæonerne er afblomstret Til gengæld blomstrer roserne overdådigt lige nu.
Der har ikke regnet meget deroppe. Så der blev ødslet med livgivende væske til alle vækster i nød.
Græs, som vi ikke kan komme til at slå med græsslåmaskinen, er hevet op med rod, så der nu er luft ved alle træstammer.
Der var et mylder af fugleunger. Vi behøver ikke at være nervøse for at Miss gør dem fortræd. Hun er gammel og har for længst indset, at det ikke er umagen værd at gøre et forsøg på at nærme sig dem.
Jeg fik plantet de små kastanjer, som jeg samlede for nylig. De vil nu blive passet omhyggeligt og bliver opstammet hen ad vejen. Højden får lov at blive 2,5 m.
Mine valmuer er ikke begyndt endnu, dejligt med noget at glæde sig til 🙂 Held og lykke med de små kastanjer, smukt træ
Det er mærkeligt, at dine valmuer ikke er begyndt endnu.
Jeg troede kun, de blomstrede i juni.