Husbond fik mig lokket ud på en cykeltur igen i dag. Jeg steg op på min bedstemor-cykel og kæmpede mig med gennem byen. Cyklen vejer mindst et ton, og har ingen gear.
Selvom jeg syntes København er flad, dukkede der pludselig bakker og broer op overalt. Specielt området ved Langelinie er meget kuperet.
En god ting ved cyklen er, at sadlen har fjedre og er stor som en sofa. Dvs. jeg kan cykle over stok og sten og de toppede brosten ved Gl. Strand uden at få hård hud på bagen.
Byen vrimlede med turister. På Kgs. Nytorv var der markedsdag med salg af alt mellem himmel og jord. Ved Toldboden myldrede turistbusserne rundt. Men ved det nye skuespilhus var der ro.
Skønt at være hjemme igen, smide benene op og nyde et glas kølig rosévin. Speciel etikette, ikke?
Det er nogle dejlige motiver, du har fundet, selv om det har nok været en hård tur uden gear på cyklen. Jeg ville ikke vove at cykle i København – men du er nok vant til det 🙂