… sagde jeg til Rufus og pegede på “kurven”. I det samme så jeg vores venner ved middagsbordet kigge forbløffet på hinanden, og jeg kom til at knække sammen af grin.
Kurven var lædersofaen. Det er helt naturligt for os, at det er en af Rufus’ senge.
Sofaen var et fejlkøb.
Jeg havde svoret, at vi nogen sinde skulle have en lædersofa. Men denne stod dér i vinduet og så blød, lækker og indbydende ud til billige penge. Jeg mente den ville være ideel til læsning, håndarbejde, blogging osv.
Man sidder bare elendigt i den. Det er som om, man kurer ud af sofaen. Men Rufus elskede den fra dag ét. Så det har været hans alene lige siden.
Jeg kunne godt se det komiske i, at vores venner undrede sig over, at vi pegede på sofaen, når han fik kommandoen ‘kurv’.
Rigtig sjov historie. Jeg ville nok også undre mig lidt hvis “kurv” betød lædersofa. Vores venner med hund har en “rigtig” hundekurv, noget mere beskedent end Rufus luxus model. Har I også sådan en til sommerhuset?
Og hvor ser Rufus dog dejlig ud, i hans yndligssofa, han sover så smuk og fredeligt.
Åh, det var morsomt, Lone! Hund med egen lædersofa – ja, det er da perfekt, når I ikke bruger den. Er det Rufus’ tøjdyr oppe på sofaen?
Nej, Havehyrde – Rufus har ikke en seng i sommerhuset. Dér ligger han helst på gulvet.
Han er nemlig sød, når han hviler efter en lang gåtur 🙂
Han har egen lædersofa, men det kan ikke slå Jan Fog’s hund, som har egen bil 🙂
Ja, det er hans tøjdyr, som får et lille puf, inden han lægger sig.
Lone – kan ikke følge med – det går for stærkt. Du hamrer derudaf med fine flotte indlæg, altså.
Går jo i skole og har lektier og et bumpet hoved – sorry.
Heldig hund, dejlige fritidsbilleder osv. osv. – knus til dig
Nu ikke stresse, Sister!