Jeg pudser

… ikke hunden på nogen, men jeg pudser sølv, messing, mahogni, vinduer og – SPEJLE.

Parat til gæstebud

Jeg har en stor svaghed for spejle. – Ikke fordi, jeg er betaget af at se på mig selv. Nej, grunden til, at jeg kan lide spejle, er den, at de giver et vidunderligt lyssspil i rummene. De står og hænger alle vegne.

Parat til gæstebud

Jeg er blevet opmærksom på, hvor mange vi egentlig har, fordi de skulle pudses, så de funkler i morgen, hvor vi får gæster.

I dag blev tulipanerne til bordet købt. Jeg valgte en meget lys rosa farve – nærmest hvide. Jeg købte også sarte rosafarvede hyacinter, som skal blandes med tulipanerne. Blomsterne kostede en halv bondegård.
Nu står de i en krukke på altanen, pakket ind i vådt avispapir. Så knirker de friskt i morgen.

Parat til gæstebud

Nu er jeg ikke nogen ørn i et køkken, og husbond tager sig da også af selve middagsmenuen. Men jeg har sat mig på “kagen til kaffen”.
Min kage – eller kagerne – bliver flere små, runde minilagkager, som trykkes ud af lagkagebunde.
De lægges i lag med en blanding af flødeskum/råcreme med knuste makroner, hindbær og blåbær. Nogle dekoreres med flormelis andre med flødeskum. Hvis det går helt vildt for sig, bliver der måske også et par stykker med smeltet chokolade. Jeg begynder allerede i dag, så jeg ikke står med hektiske røde kinder i morgen.

Så håber jeg bare på, at der er plads til et stykke kage til kaffen.

Parat til gæstebud

Mellemlægsservietterne er blevet vasket og strøget. Lejligheden er malet. Der er gjort rent generelt. Jeg er godt tilfreds, selvom det ikke er de ting, som bliver bemærket.

Jeg kan sagtens glæde mig over, at husbonds middag bliver rost – og det store arbejde, han har haft med det.

Rigtig god weekend til jer 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Weekend. Bogmærk permalinket.

11 Responses to Jeg pudser

  1. Sister Bonde skriver:

    Kommer ALDRIG forbi her mere – du bliver ved med at pudse. LONE ! ! ! ! !
    Men det da bare så flot ud, og giver dig ret med lys og genspejl”inger”.

    Rigtig god fornøjelse og weekend.

  2. Madame skriver:

    I bor så smukt, Lone, og du leger med indretning og lysspillet på den dejligste måde. Jeg giver dig helt ret i, at spejle gør noget helt særligt.

    Dine små lagkager lyder vidunderlige. Den idé vil jeg tage til mig næste gang, vi får gæster. Er de så små, at én er passende til hver person?

    Ha’ en dejlig lørdag 🙂

  3. pernillepaa1 skriver:

    Hvor er det flot med alle de speje, jeg elsker dem også, og hvor bor i da flot, du er rigtig god til at indrette.
    Det skal nok blive godt med de små lagkager. Kan I have en rigtig hyggelig aften.
    Skøn lørdag til jer 🙂

  4. Rimkogeren skriver:

    Flot og spændende interiør.

    Det bekymrer mig,
    at hver eneste spejl
    er behæftet med
    en såre alvorlig fejl:
    Billedet af mig i dag,
    er ikke nær så godt,
    som billedet af mig i går!

  5. Olines skriver:

    Hvor er det smukke billeder af dine spejle og din indretning! Jeg får helt lyst til, at se mere.
    Dejlig lørdag til dig

  6. Havehyrden skriver:

    Det ser meget smukt ud, jeres hjem. Jeg elsker simpelthen gamle ting. Jeg har selv to gamle chatoller stående, i stuen. De fylder en del, men giver en eller anden charme blandt de nye møbler.
    God weekend!!

  7. Betty skriver:

    Der ser rigtig hyggeligt ud hjemme hos jer. Flot med spejlene.
    Jeres gæster bliver da godt forkælede med lækre små lagkager.

  8. Therese skriver:

    Lyder som om du har haft og stadig har en dejlig weekend. Fint med alle de spejle!

  9. Lone skriver:

    Sister, Jeg er i gang med at pudse glorien 🙂

    Tak Madame. Ting gør sig lidt bedre på billeder 🙂
    Mini-lagkagerne blev en succes, selvom det var lidt i overkanten efter middagen.

    Mine var 8 cm i diameter. Det er meget passende, men spring for en sikkerheds skyld desserten over og servér kagerne til kaffen. Det bliver for meget med begge dele.

    Tak Pernille 🙂 Vi bor lidt klondyke-agtig med lidt af hver. Der er ikke tænkt over noget som helst. Men vi er glade for resultatet 🙂

    Det er sandt, Rimkoger. Jeg forstår ikke, hvorfor spejlene har en evne til at krakkelere om natten :o)

    Tak til dig Oline 🙂

    Jeg omgiver mig også helst med gamle ting, som giver en hyggelig atmosfære, Havehyrde. Der er dog få designermøbler, jeg gerne ville eje. De er dog enten for dyre, eller man sidder elendigt i dem 🙂

    Tak Betty. Ja, gæsterne blev overraskede over at få en lagkage hver 🙂

    Tak til dig Therese 🙂

    Jeg håber, at I alle har haft en dejlig weekend 🙂
    Rigtig god uge til jer!

  10. viola skriver:

    Nå har jeg vært innom flere danske blogger, der det skrives om mange “tilfeldigheter” (?) av tall som går igjen.. Er det mer av dette i Danmark enn i Norge, tenker jeg da…? At man “henger seg opp i” tallkombinasjoner som går igjen..? Eller ikke henger seg opp i, men rettere “ser” tallkombinasjonene som går igjen, “merker seg” dem.. Spennende, synes jeg 🙂 Ihvertfall passer det godt til dagens tema!

  11. Lone skriver:

    Det kan der måske nok være noget om, Viola. Det har jeg ikke lige bemærket. Jeg må ind og kigge på flere norkse blogge for at se, om der er noget om det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *