Genoplivning

Hjemme i byen i går formiddag, stod jeg og såede majs og stokroser i spirepotter, da jeg så en lille fyr ligge og sprælle i vand i køkkenvasken. Dog ikke ret længe, så var alle benene surret rundt om den lille krop.

Det kunne jeg ikke bære. Med et stykke køkkenrulle fik jeg den manøvreret op i solen, og lidt efter lidt foldede benene sig ud igen.

Næsten druknet

Efter 20 minutter var den klar til at blive verfet ud ad vinduet 🙂

Genoplivet

Om eftermiddagen kastede jeg mig ned på ryggen på landstedet og fotograferede den blå himmel.

Blue sky

Når jeg har fået morgenmad, skal jeg en tur rundt i blogland og se jeres himler. Jeg er sikker på, at vi er mange, der har foreviget den.

Blue sky

Rigtig god weekend til jer alle!

Dette indlæg blev udgivet i Natur og tagget . Bogmærk permalinket.

5 Responses to Genoplivning

  1. Anita skriver:

    For mindre end en halv time siden, fik jeg dræbt en af de langbenede. Undskyld. Jeg harmonerer bare ikke så godt med at skulle samle den op og sætte den fri, men jeg håber på, det er det næste skridt som kommer, i min kamp for ikke at være så bange for dem :-/

    Himlen var ualmindelig smuk igår og jeg beundrede den både stille og højlydt flere gange, men jeg fik aldrig knipset. Utroligt nok, egentlig…

    God lørdag til dig, Lone 🙂

  2. Lone skriver:

    Du er ikke alene om det, Anita. Jeg tror, det er fåtallet, som ikke er bange for dem.

    God lørdag til dig 🙂

  3. Deborah skriver:

    SKØNT vejr og dejlige fotos. Jeg kan også godt finde på det NU! Men jeg har været MINDST lige så skrækslagen som Anita. Jeg kunne finde på at ringe min mor, for hun skulle komme og fjerne et af utyskerne – mange år siden, men stadig. Jeg kan anbefale at flytte i hus på landet – så lærer man det. Men jeg må sige, de skal holde sig under en vis størrelse, for ellers er jeg også hende, der er smuttet. God weekend til jer alle med el. uden edderkopper 🙂

  4. Madame skriver:

    Hvor er det dejligt, at du også redder nødstedet smådyr, Lone, men det var jeg nu også sikker på, du gjorde.

    Himlen var præcis lige så blå her ved Liseleje – og i dag klippede jeg mine hortensiablomster af, men smukke er de jo :O)

  5. Lone skriver:

    Jeg har aldrig være bange for edderkopper. Vi har overnattet i et gæstehus, hvor der var rigtig mange af dem plus ørentviste. Sidstnævnte var jeg nervøs for, hvis de skulle finde på at smutte ind i ørengangene 🙂

    Rigtig god weekend til dig, Deborah

    Jeg har endnu ikke klippet vores ned, Madame. Jeg har dog været ved det et par gange, men har ikke nænnet det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *