… der var alt for mange lækre retter til påskefrokosten i går. Jeg blev nødt til at springe meget over. Vi bruger det ikke med at gå lange ture, når vi har familiekomsammen. Snakken går ved spisebordet i flere timer. Vi forlader det ikke gerne. Det kunne ske vi gik glip af noget.
Alligevel gik nogle stykker af os ind imellem en runde på gårdspladsen og nussede kattene, kiggede ind til kaninen i stalden og gik ud i folden og kiggede til hestene.
Nu er vi på vores eget landsted og appetitten vendte tilbage igen til aften. Vi valgte at grille bøffer til burgers og dekorerede hver vores.
Min blev rigtig flot – og høj. Jeg kunne næsten ikke gabe over den – men jeg nægter at spise burger med kniv og gaffel.
Husbond sad sirligt med sit bestik, det skulle ikke gerne hænde, at han fik fedtede fingre.
Siden ankomsten – lidt over frokost – har jeg ligget i en liggestol oven på vattæpper. Hen ad aften, da vi trak indenfor, syntes jeg alligevel, at vi skulle have lidt påskepynt frem.
I skuffen fandt jeg æggebakken med de håndmalede æg og mine orkis-æg.
Jeg havde fuldstændigt glemt, at jeg havde orkeret dimserne og dekoreret
æggene. Så de kom op at hænge i nogle forsythiagrene.
De små påskekyllinger har jeg haft i mange år. De er faktisk rigtig søde i al deres enkelhed. Det er to pomponer viklet i angoragarn, som er hæftet sammen med lidt lim – og så et lille filtnæb. Mere skal der ikke til.
I morgen skal vi i gang med havearbejdet. Der er nok at se til derude.
Lækkert med en hjemmelavet grillet burger. Flottes orkisæg – jeg anede ikke der var noget der hed sådan. God arbejdslyst i haven i morgen
Jeg er fuldstændig lige som din husbond. Jeg foretrækker helt bestemt at spise burger med kniv og gaffel. Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst har spist en burger med fingrene, så det må være rigtig mange år siden! 😀
Jeg håber at I nyder påsken og det dejlige vejr!
Orkis er et gammelt håndarbejde, som bliver kaldt fattigmandskniplinger, Anette. Det er heller ikke særlig kendt.
God dag til dig 🙂
Det virker helt forkert at spise en burger med fingrene, Jens.
Det er slet ikke den samme nydelse. Den skal være lige ved næsetippen, så man får hele sanseindtrykket med.
Jeg håber også, at du nyder påsken og det smukke vejr :-O
Sikke nogle skønne billede, Lone – og dine påskeæg og kyllingen er bare så smukke! Det var da en rigtig god ide at lave hjemmelavede burgere – det må vi prøve her også.
Ha’ en dejlig dag på landet – vejret skulle blive lige så fint som i går og med masser af sol :O)