Det var en pludselig indskydelse

… jeg fik – at tage ud på planteskolen – da Rufus og jeg gik tur i Frederiksberg Have i går. Han var træt efter turen og kunne ligge og hvile sig på bagsædet, imens jeg så på planter.

På nær en enkelt mand, som sikkert var med for at bære ud til bilen, var vi kun damer på 50+, som gik rundt og kiggede på de skønne planter. Jeg skulle faktisk ikke købe noget. Altanerne er lige blevet beplantet med henholdsvis stedmoder og påskeliljer og vi skal først på landet igen om en uge, så det var for tidligt at købe noget dertil.

Planteskolen

Men det skader ikke at kigge.
Undervejs kom jeg i tanke om, at jeg kunne finde noget til et vennepar, som vi skal besøge på lørdag i deres nyindkøbte sommerhus oppe nordpå.

På planteskolen bugnede det med farverige blomster og yndige opstammede træer. Og så var der krukker en masse i alle mulige udgaver. Denne plante-skole ligger i København og bærer præg af, at de mest sælger planter til altankasser, små haver og terrasser.

Jeg fik det lidt ligesom i et supermarked. – Når varerne står for tæt på, og der er meget at vælge imellem – bliver det for overvældende. Jeg går i baglås og kan ikke samle tankerne om, hvad jeg vil købe.

Planteskolen

Alligevel fik jeg samlet nogle gladiolusløg til vores egen have og nogle poser forskellige dahlialøg til veninden.

Næste gang skal jeg besøge min sædvanlige planteskole, som har en stor, hyggelig afdeling med træer og buske. Og så skal jeg have en dosmerseddel med hjemmefra, så jeg ved, hvad det egentlig er, jeg går efter.

Dette indlæg blev udgivet i Natur og tagget . Bogmærk permalinket.

4 Responses to Det var en pludselig indskydelse

  1. Madame skriver:

    Uha ja, det kender jeg godt, haha, man bliver ganske handlingslammet af alle de muligheder. Men det var dejligt, du fik købt en gave til veninden :o)

  2. Anette skriver:

    Ja det kender jeg bestemt også – det kan være svært at beslutte sig men når jeg så kommer hjem kunne jeg have købt en hel masse. Jeg plejer at ta min mand med i plantecentret som garant for at jeg ikke går helt shop-amok 😀 Dejlig gave du har købt.

  3. Trine-Talks skriver:

    Dejlige billeder – nu får jeg helt lyst til at overfalde den nærmeste planteskole ! God weekend :0)

  4. Lone skriver:

    Madame, Det var godt, jeg kom i tanke om at købe en gave til veninden på planteskolen. Den gjorde lykke :o)

    Anette, Jeg plejer også at have husbond med, så han kan få mig til at holde igen med indkøbene :o) Han er til gengæld for utålmodig. Vi skal vide på forhånd, hvad vi skal have – og hurtigt ud igen. Jeg kan derimod gå rundt i timevis og fordybe mig.

    Tak Trine :o) Ja, man skal ud på planteskolerne her i foråret for at få genopfrisket hukommelsen om alle de blomster, man ønskede sig sidste år. Næste gang er jeg forberedt og har noteret, hvad jeg kunne tænke mig.
    God weekend til dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *