Pokker tage mig

… Jeg har lige set på emballagen af mine nyindkøbte trompetblomst-løg, at de er fra Holland. Nu ligger de 10 cm under jord, og dér bliver de.

Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg aldrig ville købe noget, som er importeret dér fra. Hvorfor?

Pelsdyr

Fordi. de er nogle skiderikker med hensyn til dyrevelfærd. Her tæn-ker jeg specielt på kalve.
Jeg fatter ikke, at DK, som er et stykke fremme indenfor dyrevel-færd, stadig transporterer dyr til lande, hvor velfærden halter. Nogle få kalve er dog heldige at få lov at leve deres korte liv her i landet.

Jeg plejer at være meget opmærksom på, at jeg ikke køber grønsager og frugt fra Holland. Nu skal jeg være opmærksom i timen næste gang, jeg køber ind på planteskolen. Jeg vil ikke have noget fra træskolandet.

Lande, hvor de slagter hunde og katte under grusom tortur kunne jeg ikke drømme om at besøge.

Desværre er jeg ikke klar over, om jeg har støttet den industri, idet jeg har en trøje med noget pelsværk, som måske er kattepels. Jeg ved det ikke… Men trøjen er købt før det blev forbudt at indføre pels fra hund og kat, så det kunne meget vel være…

Pelsdyr
Jeg tør ikke tænke på, hvad det kan være for en slags pels

På et loppemarked kom jeg engang til at købe dette søde collie-hundehoved. Jeg syntes, det var fantastisk godt lavet. Siden er jeg dog blevet i tvivl om, om det er en China-sag og vitterligt er lavet af hundepels. Min første indskydelse var at smide det væk. Men det ville være en hån mod det dyr, som har lidt for det. Så nu ligger det i rodeskuffen.

Pelsdyr
Der er en magnet på bagsiden af hovedet

Helt nemt er det ikke…

Dette indlæg blev udgivet i Dyr og tagget . Bogmærk permalinket.

5 Responses to Pokker tage mig

  1. Annette skriver:

    Hej,
    Tak for dit indlæg om Holland og dyrevelfærd. Jeg forstår dig så uendelig godt og giver dig fuldstændig ret. Jeg bosiddende i Holland og har utrolig svært ved at håndtere den dobbelt moral der hersker her i landet hvad angår måden som dyr behandles på.
    Med venlig hilsen
    Annette

  2. Madame skriver:

    Jeg har det præcis som dig med hensyn til dyrevelfærd, og jeg kan blive så rasende – og føle mig fuldstændig magtesløs. I min høje alder er jeg holdt op med at læse om den slags forfærdelige ting, jeg kan simpelthen ikke rummme det …

  3. Jens skriver:

    Det var et godt indlæg. Der er utrolig mange mennesker som er fuldstændig ligeglade med dyrevelfærd og det har jeg meget svært ved at forstå.

  4. Lone skriver:

    Det samme gælder i DK, Anette. Det nytter ikke meget at underskrive fine love om dyrevelfærd med den ene hånd, når man samtidig sender dyr til en krank skæbne i Holland med den anden.
    Det glæder mig, at du også føler med dyrene.

    Jeg kan heller ikke rumme det, Madame. Der er heller ikke meget, vi kan gøre andet end at råbe op.
    Som jeg skriver et sted i sidebaren, betaler jeg næstekærlighed til indsamlere. – I dette tilfælde dyreværnsorganisationer. Jeg håber, de gør en forskel.

    Jeg fatter det heller ikke, Jens. Tænk, at der er nogen, som kan sidde og nyde at spise Foie gras, burhøns, sødmælkskalve mv. med god samvittighed. Det går over min forstand.

  5. Fru dyrevelfærd skriver:

    Jeg tror desværre det hele handler om manglende oplysning samt at der findes en kæmpe (lobbyistisk) fødevareindustri, der viser os glade, dansende dyr i reklamerne (dyr der nok ikke er så glade i virkeligheden…)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *