Tænk, at jeg ikke har kendt til det før…
Lidt har jeg dog vidst om det – altså hvilken betydning det har for blomsterne, at bierne besøger dem.
Men at bier hjemme i boet er de rene matematikgenier, vidste jeg ikke. – Og at de danser og svanser, vidste jeg slet ikke.
Når en indsamlerbi kommer hjem til familien, fortæller den, hvor der findes blomster med nektar ved hjælp af en dans/svansedans. Den har også smagsprøver med, så interesserede medlemmer kan vurdere, om det er værd at hente.
Billedet er lånt herfra
Dansene bruger bierne til at kommunikere, hvor den har fundet nektaren. En indsamlerbi, kan kommunikere både afstand fra boet – og kompasretning til nektaren i forhold til solen.
Er blomsterne tæt på boet danser bierne en cirkulær dans først i den ene retning og så i den anden. Hvis blomsterne er længere væk opfører bierne en ottetals-dans og vipper med kroppen i den retning, hvor blomsterne befinder sig.
Ja, mit biavlerkursus er godt i gang, og det er meget spændende.
Simpelthen total spændende viden, at sætte sig ind i – rigtig god fornøjelse.
Troede faktisk du havde lånt mit billede 😀
Se selv: http://www.flickr.com/photos/sisterbonde/2475600651/in/set-72157594360453347/
Hvor er det spændende , Lone, det har jeg aldrig hørt. Kommunikation på højt niveau. Det må være sjovt at holde bier og kunne høste sin egen honning. Vil du holde bier oppe på landet?
Jeg ved, at Regitze (vampypingvinen) har bistader og er meget optaget af sin hobby …
Det var sandelig også tæt på, Sister :O)
Skal love for, at det er et flot billede, du har taget 🙂
Ja, det er kommunikation på højt niveau, Madame :O)
Det er simpelthen imponerende.
Jeg kunne vældig gerne ønske mig et gammeldags bistade. Jeg kan faktisk få et gratis. Men som jeg forstår det, kræver det utrolig meget – tungt – arbejde. Endnu har vi kun haft teori. Om 14 dage skal vi ud til bistaderne og arbejde, så kan det være, jeg virkelig bliver grebet 🙂
Jeg “kender” godt Regitze og følger med derovre 🙂