… begynder duftene at spille i næseborene. Den første duft, jeg fornemmede i går, var gyllen. Ahhhh – så er vi på landet. Bilruderne bliver rullet ned. Rufus og jeg skal mærke landluften.
Når vi kommer til Fjorden, bliver bilruderne rullet ned igen. Vi kan nu indånde duften af frisk saltvand – og næseborene vejrer, at vi ikke er langt fra målet.
Det sidste stykke vej, inden vi når til landstedet kører vi mellem rapsmarker. Atter rulles vinduerne ned, så den svimlende sødme fra de høje gule hvirvler rundt i kabinen.
Lige før vi svinger ned ad vores vej, kigger vi til venstre, og ser at æslerne trives fint. Til højre står de tre hvide heste og guffer græs. Herefordkvæget, på marken bagved hestene, må være gået om bag “byhøjen”. Dér er græsset sikkert grønnere.
Vinduerne er stadig nedrullede, når vi kører op til huset, så vi kan dufte nyslået græs. Der må være andre, som har fri sådan en helt almindelig hverdag.
Vi lander på vores plet, får sat madvarer i køleskabet, sætter kaffe over – og så er det ud i haven til solen går ned.
Åh, dette er lykke…
Ja lykken er en fridag på en ellers ganske almindelig hverdag. Håber du kommer til at nyde den. Skøn beskrivelse af jeres vej til landstedet. God dag.
Ja, det er lykke, Lone, og du beskriver det så smukt! Hvor er det dejligt, at I også har æsler tæt ved, hvor I bor. Dit billede er helt fortryllende 🙂
Jeg nyder også det frie liv, Anette :o)
Jeg nød meget turen herop. Det var ikke kun forårets udspring men også de vidunderlige dufte, det medfører.
Tak Madame :o)