Fjorden fosser ud i Kattegat

Der er lavvande ved fjorden i disse dage. Man kan se, at vandet er på vej op mod Kattegat i fuld fart. Det går fint uden vind.

Fjorden
Morgenvandring langs fjorden

Jeg fik ikke trimmet omkring træerne i går. Kom i tanke om, at det er lidt tosset at gå under trækronernes skygge, når solen skinner.

Husbond solbader kun to-tre gange på en sommer. I går var en af dem, og jeg valgte derfor at gøre ham selskab og dovnede det meste af dagen.

Alt græs er klippet, og der er luget om diverse vækster. Ærterne er spredt og bundet op, så de kan suge kraft og næring fra oven og fra neden.

Hønsene, i landsbyhaven nær ved, valgte at støvbade. Det er nydelse at betragte frie skabninger. Tænkte på de stakler, som lider sammenklemt i bure.

Jeg undgår al mad med fjerkræ, hvor jeg ikke har fået oplysning om, hvorfra det kommer. Jeg bliver knotten på husbond, når han køber hønsesalat til sig selv. Han skal ikke støtte den industri. Endnu har han ikke hørt efter.

Støvbadning

Støvbadning

I dag vender vi tilbage til den brusende storby. Altankasserne skal også passes. Jeg tror den store klematis er sprunget ud.

Rigtig god søndag 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

4 Responses to Fjorden fosser ud i Kattegat

  1. Madame skriver:

    Sikke nogle dejlige billeder, Lone, og hønsene der støvbader er et fortryllende syn. Nej tak, ingen burhønseprodukter her heller. Det er sjovt – min husbond solbader også højst et par gange på en sommer. Jeg synes jo det føles så livgivende.

    Går jeres grund helt ned til fjorden?

    God tur hjem og ha’ en dejlig søndag 🙂

  2. Havehyrden skriver:

    smukke billeder, især af hønsene der støvbader. De er bare søde, og jeg er enig, det er uhyre vigtigt at købe produkter hvor man ved at opdrættet er foregået humant. Jeg tænker over det hver gang jeg køber økologiske æg, idet buræggene står lige ved siden af. Tænk at nogen stadig køber dem, bare navnet buræg er da ganske uhyggeligt.
    Mht solbadning er det helt omvendt her i huset. Min mand elsker det, jeg hader det. Muligvis er jeg for restløs, det kræver jo at man sidder stille. Det har jeg svært ved! Fortsat god søndag.

  3. Petunia skriver:

    Man må ha slike late dager også da man bare nyter livet og hverandre!
    Deilige bilder:)
    Jeg har hørt at høns trenger slike sandbad for å holde seg rene akkurat som vi bader i vann.
    Ha en fin dag der nede i ditt vakre land!

  4. Lone skriver:

    Madame, Vores grund ligger i 3. række fra fjorden. Der er store friarealer, så man skal kun gå nogle få skridt, før vi kan se den 🙂

    Havehyrde, Sådan tænker jeg også, når jeg køber æg. Det er trist, at der stadig kan købes burhønsæg. Det samme gælder billigt fjerkræ. Flere fravælger (heldigvis) burhøns/-æg, når de køber ind, men støtter stadig industrien gennem grill-, restaurations- og kantinemad.

    Jeg har også hørt, at støvbadning holder fjerdragten ren, Petunia.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *