Madlavning har aldrig interesseret mig, så det er ikke mange retter eller gode opskrifter af mine egne, jeg har kunne fremvise her på ‘Himmel og fjord’.
I ferien fik jeg dog en ubændig lyst til muslingesuppe.
Da jeg var den eneste, som havde trangen, måtte jeg selv i gang i køkken-regionerne.
Jeg købte ikke råvarene fra fiskehandleren men købte en pose frosne muslinger fra Chile i supermarkedet inkl. opskrift.
Suppen blev fantastisk, når jeg selv skal sige det. Indholdet var beregnet til 4 personer. Jeg spiste det hele selv.
Nu kan jeg både lave tomat- og muslingesuppe så englene synger.
Min muslingesuppe med groft brød
I weekenden var vi til middag hos venner, hvor hovedretten var laks med nye kartofler og ovnbagte løg og æbler med drys af krydderurter.
Fisken havde vennerne købt hér, og de var meget begejstrede for de råvarer, de havde modtaget derfra gennem en lang periode.
Hér i husstanden rækker vores fantasi ikke så langt, når vi skal have en ret med fisk.
Det ender altid med rødspætter, ål eller fiskefrikadeller udover det, som man bruger i forretter.
Kattegatfood har givet mig blod på tanden. Jeg må til eksperimentere med nogle fiskeretter.
Ummmm, du kunne altså godt lige have sendt en invitation, jeg var kommet – HURTIGT 😀
Du skulle have været hjertelig velkommen, Sister 🙂
Når det endelig lykkes mig at lave en perfekt ret, er det ærgerligt, vi ikke har gæster.
Husbond “skal ikke nyde noget”. Tør heller ikke tage chancen med at lade mig lave en af retterne, når vi har gæster.