Jeg går og snupper blomsterfrø i offentlige parker og anlæg samt fra private haver, hvor planterne rækker ud over hækken.
Førhen lagde jeg dem i mine lommer, hvor jeg først fandt dem, når de var vasket rene på kogevask.
Nu bruger jeg høm-høm poser, og mine fund bliver lagt i en skål, når jeg kommer hjem.
I dag blev det til frø fra sorte stokroser.
Vi har mange stokroser i haven. Alle er/bliver pinkfarvede.
Jeg mener, at jeg har sået både gule og sorte tidligere. Enten blev de ikke til noget, eller de har skiftet farve under opvæksten.
Frø skal i jord, så Rufus og min eftermiddagstur gik til Rema 1000, hvor jeg, foruden jord, købte et kludetæppe formeldest 59,-, som man altid kan bruge enten hér eller på landet.
Muldjorden blev bragt hjem. Nu skal der sås. Næste problem er, hvor jeg skal placere potterne.
En bærepose med 10 kg jord i den ene hånd, et kludetæppe under armen og Rufus i snor i den anden hånd tog på kræfterne på hjemvejen.
Vi måtte begge hvile poterne i anlægget, mens vi betragtede de unge mennesker spille rundbold på græsplænen.
Jeg elsker også at tage frø – og stiklinger – alle vegne. Når du undrer dig over farven for dine stokroser, kan de så ikke være bestøvet af en bi, der har haft snabelen nede i en sort blomst?
ja madame har ganske ret. Ved frøformering ved man ikke hvilke egenskaber der gives videre, dvs har man en gul blomst bliver frø fra denne plante ikke nødvendigvis gule. Men stokroser er jo bare flotte lige gyldig hvilken farve de har
Madame
Jo, det kan meget vel være en bi, som har haft en snablen med i spillet 🙂
Havehyrden
Jeg har også hørt, at jordbundsforholdene har betydning. Sådan er det med hortensiaer.
Jo, det er ligegyldigt med farven – og alligevel syntes jeg, at en sort ville stå sig rigtig flot med de pinkfarvede 🙂