Der er dem

… som sparer op, inden de køber noget. Så er der dem, som tager et lån, når de (mig) brændende ønsker sig noget.

I min familie har vi altid været impulsive og har taget lån. Det har de ikke i husbonds, som sparer op, før de køber.

Af den grund har husbond et par gange eller tre fået et chock, når jeg stolt er kommet hjem med et maleri, et flygel en designersofa eller, hvad det nu har været hen ad vejen.
Det seneste lån var til solopgange. Det er det dyreste, jeg nogensinde har taget – men det mest givtige.

Lånet skulle bruges til køb af grunden, som ligger mod øst klos op til vores landsted. Havde jeg ikke købt den, havde den været bebygget og indhegnet med høje træer, og vi ville have ligget i skygge til hen ad 11 om formiddagen.

Lånet tog jeg for 10 år siden. Det skulle være en gave til mig selv, når jeg afsluttede erhvervskarrieren.

Udskrift

Pengene er sivet ud af min konto, uden at jeg mærket det hver måned i de år.
Nu er det slut og solopgangene er overdraget til mig.

Nu har jeg, hvad jeg behøver. Så det er slut-prut-finale med flere banklån.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

10 Responses to Der er dem

  1. Henny Stewart skriver:

    Til lykke med det! Det at købe fast ejendom er jo en opsparing i sig selv.

  2. Nu husker du lige at laegge det samme antal kr til side hver morgen indtil du skal koebe noget andet, ikke? 🙂
    Det er sgi da en skoen fornemmelse at blive faerdig med at betale et laan!

  3. Lone skriver:

    Tak for det, Henny 🙂 Lidt mere værd er den blevet gennem årene.

    Ja, det burde jeg egentlig gøre. Tina :o)
    – Det tror jeg faktisk, jeg vil forsøge. Nu har man jo alligevel ikke savnet de ekstra penge i flere år.
    Det er den slags rudekuverter, der er dejlige at modtage 🙂

  4. Madame skriver:

    Tillykke med gaven til dig selv! Hvor er det klogt gjort – og dejligt at vide, at I nu har udsigten, som I gerne vil have den. Mit helt vilde lån var, da jeg som 26-årig købte mit ønskesommerhus i Kregme 🙂

  5. Lone skriver:

    Åh, ja, Madame – Det husker jeg godt, at du skrev om. Da blev jeg helt misundelig over, at jeg ikke havde fået den idé, da jeg var ung. Det var så klogt gjort, det køb, du foretog dengang 🙂
    Jeg tog derimod et lån (meget lille) til min første bil – en brugt Fiat 500 – da jeg var 18. Jeg tænker stadig med glæde tilbage på min lille dyt. Du tænker sikkert også med glæde tilbage på en dejlig tid i dit ønskesommerhus :o)

  6. Havehyrden skriver:

    hvor er du modig. Jeg turde sørme ikke låne penge til noget uden min mand vidste om det. Men en rigtig god investering.

  7. Sister Bonde skriver:

    Stort tillykke med det hele, er du så begyndt at gå hjemme?

    Vi købte også jord, for at skubbe læhegn væk, men det var ikke nok, så om nogle år er vi totalt lukket inde. Men så flytter vi bare 😀

  8. Lone skriver:

    Nogle ægtefolk er mere fælles om tingene end andre Havehyrde :o)
    Husbond har altid styret den overordnede økonomi ud fra den fælles pulje, resten af hver vores lønninger, har vi administreret hver for sig. Det har fungeret fint 🙂

    Tak for det, Sister :o)
    Og ja, jeg er blevet hjemmegående og nyder det i fulde drag 🙂
    Det er en værre historie med læhegnet. Det var det samme, jeg frygtede ville ske her. Kom der nogen afklaring på, om han havde ret til at plante det?

  9. Sister Bonde skriver:

    Ejjjjj tillykke med hjemmetilværelsen.

    Han må det hele, fordi vi er 100 meter fra bygrænsen. Men vi afventer andres dom (som også lider læhegnsskyggen), som bliver kørt via advokat, spændende om de vinder. Det skal ligesom være en milepæl, for alle os andre læhegnschikaneramte.

  10. Lone skriver:

    Tak skal du have Sister 🙂
    Det var dog uheldigt med de kun 100 meter fra bygrænsen…
    Vi krydser fingre for, at dommen falder ud til jer læhegnschikaneramtes fordel 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *