Euforisk

Rent naturprodukt

… er jeg hver gang, jeg har været på bi-kursus.
Jeg har simpelthen svært ved at komme ned på jorden igen. Husbond må lægge ører til al min snak, selvom han prøver at undslippe.

Forleden aften var helt fantastisk. Vi kursister var inviteret til at besøge bifamilien i bistade nr. 3.
Ikke alle 40.000 familiemedlemmer var hjemme. Nogle var stadig på arbejde. Det var jo kun sidst på eftermiddagen.

Vi entrerede deres bo i hat med slør ved at åbne taget og kigge ind. Sikke en travlhed, der herskede. Alligevel blev vi budt velkommen og fik lov at se os omkring i boet. Vi fik hilst på fruen i huset (dronningen), vi fik set hendes afkom, og vi fik lov at smage på den nyligt tilberedte honning i biernes celler.

Viggo, vores lærer, fik lov at ommøblere på vokstavlerne og opsætte et nyt værelse til ynglen. Og vi fik lov til at kæle med håndfladen henover flere tusind bier. Du tror det ikke, men det er sandt.

Man må næsten alt, hvis man opfører sig stille og roligt. Det kan bier lide, og det eneste de forlanger af deres gæster.

Bi-kursus

Vores kursusaften blev denne gang afholdt i skolebigården, som er placeret i en H.C. Andersen have med skæpper, en sø og blomstende æbletræer et sted på Frederiksberg.

Vidste du, at en kastanjeblomst normalt er helt hvid, men at den får sine røde pletter, når en bi har været på besøg?

Bi-kursus

I et bistade bor mellem 40.000-50.000 bier. Men der er også lidt trangt.

Der bliver ført logbog over hvert bo, om alt hvad man foretager sig ved hvert besøg. Nogle noterer i deres bærbare. Viggo noterer i en lille sort bog, som ligger hos bierne.

Bi-kursus

Det varede ikke længe, før vi følte os så velkomne, at vi tog hatten af.

Nye vokstavler stod parat til de bier, som trængte. På tavlerne bygger bierne deres celler, hvori nogle bruges til yngel andre til den hjembragte nektar.
En tavle er som ny meget let. Når den er fyldt med honning, vejer den ca. 2,5 kilo.

Bi-kursus

Så tæt bor de. Der er lidt trangt, men sådan kan de lide det. Tavlerne hænger i et bistade, som arkivmapper i skuffe. Hér står vi og kigger ned på dem.

Hiver man en tavle op, er den tæt besat med tusinde bier, og man kan ae hen over deres rygge, uden de tager notits. Der stiger en dejlig varme op i hånd-fladen fra deres små slidsomme kroppe.

Bi-kursus

På det sidste billede ser man, hvordan bierne har udbygget vokstavlen med celler, hvori nektaren lægges.

En arbejdsbi lever i 6 uger, så har den slidt sig selv op. Det er lidt trist. En trøst er det, at den har hygget sig i favnen på mangen en vidunderlig blomst i dens korte liv. Dronningen kan blive 5 år og er kun ud af boet den ene dag i sit liv, hvor hun parrer sig.

Jeg hjembragte tre bægre af Viggo’s vidunderlige honning.
Honning er fedtfri.
Honning kan holde sig uendeligt under de rette omstændigheder.
Min honning bliver hurtig spist.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret, Natur og tagget . Bogmærk permalinket.

8 Responses to Euforisk

  1. Anita skriver:

    Sikke en fantastisk fortælling! Jeg håber at du, når en dag du selv får en summende famillie, vil fortælle lidt om livets gang i Bistaden. Det bliver man, som læser, jo dejligt klogere af på en spiselig og lettilgængelig måde 🙂

  2. henriette skriver:

    Godmorgen der.

    Tusind mange tak for den fortælling. Jeg anede for det første slet ikke at der var den slags på Frb, jeg anede heller ikke det med blomsterne på kastanjerne, ej heller vidste jeg noget som helst om bier, så jeg er rigtig glad for at du delte den oplevelse med os.

    Det er også nogle dejlige billeder der er kommet ud af kameraet. 🙂

    Rigtig god weekend til dig

  3. Madame skriver:

    Det var så spændende at læse, Lone!

    Jeg vidste ikke ret meget af det, du fortæller. Tænk at en arbejdsbi kun lever i få uger… Og de røde pletter på kastanjeblomsterne – det er sjovt at vide, at de skyldes, at der har været en bi på besøg.

    Det er nogle utroligt dejlige billeder, du har taget 🙂

  4. Henny Stewart skriver:

    Det er ret fascinerende med biers samfund og arbejdsdeling. Nej, jeg vidste ikke det om kastanjeblomsterne.

  5. Havehyrden skriver:

    Nej hvor er det fantastiskt at du sådan har fået så megen viden om bier og deres familier. Jeg er dybt misundelig, drømmer jo stadig om to bistader i haven. Jeg må på sådan et kursus. Fantastisk indlæg!

  6. Lone skriver:

    Jeg skal nok fortælle, Anita. – Tror slet ikke, at jeg kan lade være. Bierne er så fascinerende, at jeg bliver nødt til at komme ud med oplevelserne 🙂

    Jeg vidste heller ikke meget om bierne indtil for kort tid siden, Henriette. Det er meget mere spændende, end jeg overhovedet havde forventet, da jeg tilmeldte mig kursus 🙂

    Det var interessant, at de afsætter mærker på blomsterne, Madame. Det gør de mange steder, hvor vi ikke kan se det, for at fortælle andre bier, at hér har en af dem været forbi 🙂

    Ja, jeg er helt oppe at køre af begejstring, jo mere jeg lærer om bierne, Henny.
    De er meget fascinerende. Det er myrer også, men de er sværere at studere 🙂

    Du skal altså tilmelde dig, Havehyrde. Du vil bestemt ikke fortryde. Man kan jo sagtens tage kurset, uden at man behøver at anskaffe sig en bifamilie.
    Biavlere er nogle søde og rare mennesker, som elsker at fortælle om deres bier og lære fra sig. Der er løbende møder, hvor man er meget velkommen til at møde op og få gode råd – eller bare lytte. Vi elever er meget velkomne i skolebigården en gang om ugen, når vores kursus er færdigt. De garvede biavlere er tilstede for at passe bierne, hvilket vi andre er mere end velkomne til at deltage i. Det vil jeg gøre i nogen tid for at være sikker i min sag, inden jeg investerer i noget.

    Rigtig god weekend til jer!

  7. Nej, hvor spaendende, men ogsaa lidt skraemmende. Jeg er ikke sikker paa jeg ville hue mig ved at gaa paa besoeg hos bierne.

  8. Lone skriver:

    Ja, det var lidt skræmmende, Tina. Man skal abstrahere fra, at man står mellem flere tusinder bier 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *