På aftenturen langs Søerne så jeg fire store skrubtudser, som passerede gangstien.
De kom fra søsiden og var på vej over til de grønne anlæg og haver på den anden side af stien.
Det var tusmørke, og de var ikke nemme at se. Især ikke når de sad stille indimellem. De kunne godt ligne et blad, der lå på stien.
Fodgængere kan nå at se dem, hvis man ser efter, hvor man går. Men joggere, der kommer løbende har ikke en chance for at se dem i farten.
Jeg holdt øje med at de fire, jeg så, kom over i god behold ved at “mande mig op” foran joggerne med et: “Pas på. Der er tudser på stien”.
Men jeg kunne jo ikke stå dér hele aftenen.
Jeg krydser fingre for, at det var nogle årvågne joggere, som var ude i aften. Både for deres egen – men især for tudsernes skyld.
Jeg ser hér, hvor billedet også er lånt fra, at skrubtudsen kan blive op til 20 cm i længden, og at den kan opnå en alder af 50 år.
Det er en imponerende alder for sådan en størrelse.
Åh den har jeg også være på. prøvet at redde alle tudserne i vores nærområde. Det er en umulig opgave. Riglig mange var fladmaste af biler, og det er umuligt at se dem på vejen i mørket. Men min mand og jeg rendte rundt og samlede tudser op fra vejen (dem i live) og satte dem ind i haverne. Forhåbentlig overlevede de. De er fantastisk til at bekæmpe snegle i haven med.
God weekend.
Ja, det er desværre en umulig opgave, Havehyrde.
Vi var en hel del kollegaer, som engang gik gennem en kolonihave til vores arbejde.
Jeg nåede altid senere frem, fordi jeg lige skulle have fjernet vinbjergsnegle, frøer og regnorme, inden næste hold fra S-tog stationen skulle igennem kolonihaven.
Jeg kunne ikke bære, at de skulle trædes ihjel.
Åh, jeg ser så mange overkørte skrubtudser, Lone – det er bare så trist. Lad os to redde alle dem, vi kan overkomme 🙂