… at være gift med en ung mand. Jeg syntes pludselig aldersforskellen er påfaldende. Jeg har vænnet mig til hjemmelivet og roen på landet.
Husbond er stadig meget aktiv i sit job og andet i byen. Han elsker masser af socialt samvær, hvor jeg måske ikke har det store behov for selskabelighed. Denne weekend og nogle stykker frem, har husbond og jeg (jeg omend nødtvungent) takket ja til fester. Det er ikke konfirmationer, studentergilder mv. vi skal til. Det er runde fødselsdage og jubilæer. Det bliver en hektisk periode med “at finde noget at tage på”, møde mange nye mennesker, sene nætter osv.
Husbond er kun et år yngre end jeg og har det fint med alle de aktiviteter, som ligger forude. Jeg derimod ser frem til, at det hele er overstået.
Jeg takker guderne for, at jeg er fri til at tage på landet på hverdage. Ellers havde jeg ikke kunnet komme på landstedet i en måned.
Vi var deroppe et par dage i forbindelse med Kr. Himmelfartsdag. På en tur kom vi forbi en pynt ved fjorden, hvor der stod nogle smukke skotske højlandskvæg.
Prøv at lægge mærke til den røde ko’s øjne. Jeg syntes, det var som at se i menneskeøjne. Hun ser lidt bekymret og forsigtig ud og var meget observerende.
Nu kunne jeg ikke se de andre i øjnene. Måske er det noget, som ligger til racen.
Vi tog hjem fra landstedet i fredags, da vi skulle til sammenkomst i Køge, hvor vi spiste en fin menu i det lille gule hus.
Vi var tre selskaber. Vores, et andet i stueetagen og et konfirmationsselskab på 1. sal. Utroligt, at vi kunne være så mange i det lille hus.
Efter kaffen i haven hjemme hos vores vært, var der omskiftning af fodtøj og tid til spadseretur på stranden.
Herfra kunne der ses helt ind til København. Der blev peget og gættet om, hvad man kunne genkende derinde. Det eneste, vi med bestemthed kunne placere, var Sjællandsbroen.
Længere henne ad stranden var nogle friske børn ude at bade. Det er sandelig tidligt. Jeg tror først, jeg kommer i vandet i slutningen af juli.
Jeg tror snarere, det må være forskel i gemyt end i alder, der gør sig gældende. Selv har jeg aldrig været nogen festabe, men sådan er vi jo så forskellige.
Sikke nogle fine køer!
Jeg forstår godt, du nyder roen på landet, Lone! Dejligt at du nu har muligheden for at være der på hverdage. Min husbond er også et år yngre – men sjovt nok er det mig, der hos os har et større behov for sociale aktiviteter. Jeg tænker også langsigter på, at det er godt at have et netværk, når man bliver ældre, end du og jeg er nu :O)
Dine billeder er bare så smukke!
Jeg tror også det er et spørgsmål om temperament. Selv foretrækker jeg også fred, ro og hjemlig hygge frem for alt for meget selskabelighed.
Ditto her til Madame – manden et år yngre og vil aldrig med til noget, og gider heller ikke holde noget. Det kan godt være lidt træls.
Men måske det bliver mere ligeværdigt med årene 😉
Festabe er jeg heller ikke, Henny :o) Du har nok ret i, at det mere er forskel i gemyt end alder, der gør sig gældende. Jeg syntes dog først, at det er nu, jeg mærker det. I “gamle dage” syntes jeg, det var sjovt at feste, men det er slut.
Hverdagene er blevet mine fridage, Madame 🙂 Jeg er begyndt at sige til husbond om nogle huslige pligter, at det skal gøres i weekenden, fordi jeg ikke vil bruge mine fridage på det :o)
Sjovt, at det er omvendt hos jer mht. festivas.
Det er sandt, at det er godt at have et netværk. Familie og venner kan jo falde fra. Man må gøre op med sig selv, hvor mange mennesker, man kan rumme i sit liv hen ad vejen. Går det helt galt, kan man jo gå til pensionistkomsammen i den lokale menighed, som flere af mine hundevenner gør. Der er spændende foredrag og hyggelige ture udi Danmark inkl. kaffe hér og middag dér. Men der er jo lang tid til, at vi bliver ældre :o)
Jeg havde et helt andet indtryk af dig, Jens. Troede faktisk, at du var meget til fest og farver. Måske fordi jeg ved at læse din blog har fornemmet, at du går til meget. Men det er nok ikke fester men mere dejlige oplevelser, som koncerter og operaer mv. 🙂
Det er sjovt, at du også viet dit liv til en yngre mand, så er vi tre 🙂
Jeg tror også, at Niels syntes, at jeg er træls at trækkes med. Jeg tror ikke, at lysten til fester fremmes med årene, – tværtimod for os, som ikke er festaber i forvejen. Det er rarest at sidde hjemme i den bløde stol med benene oppe :o)
Jeg er helt med dig på den der. Jeg hverken orker eller gider de store selskaber mere. Det hænger jo selvfølgelig også sammen med mit helbred, men alligevel… Jeg har jo festet en masse i masser af år, har været social helt ud i det åndssvage og jeg er ligesom tømt nu. Det passer mig bedre med små hyggelige sammenkomster og få mennesker. De to forestående koncerter i løbet af sommeren glæder jeg mig til, men allermest glæder jeg mig til at komme hjem igen. Det er lidt ærgeligt for jeg har egentlig har så stor glæde af koncert og musik oplevelser førhen, men igen… det er for meget nu.
Rigtig mange gode hilsener og tak for de dejlige billeder
Henriette
Sjovt indlæg kære Lone. Min mand er faktiskt også 1 år yngre, men gider slet ikke at være social med andre. Han elsker når kun vi to går ud og spiser, i biffen til opera osv. Alt det med andre gider han knapt. Det gør jeg, men jeg er begyndt at være meget om mine weekender. Vi har undervejs droppede nogle venner pga vi syntes at vi spildte tiden. Nu er vi nogle få men nære fælles venner, egne venner og familien som vi ser.
Men jeg forstår virkelig godt at du nyder roen og stilheden på landet. Dine “rapportager” fra det danske sommerland er rigtig hyggelige at læse. Man fornemmer rigtigt at du og Rufus hygger jer.
Det er de store selskaber, som kan være belastende at komme igennem, Henriette. Dem kunne jeg sagtens undvære. Små hyggelige sammenkomster i ny og næ er dejligt.
Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til koncerterne. Det er jo ren nydelse :o)
Også mange gode hilsener til dig 🙂
Endnu en med en yngre mand, Havehyrde 🙂 Ja, jeg har det ligesom din mand og holder mest af de rolige oplevelser. Har svært ved de timelange selskaber med alt, hvad det indebærer. De er så forudsigelige og ligner hindanden til forveksling.
Jeg foretrækker bestemt også samvær med få mennesker.
Jeg nyder også at følge med hos dig. Det er så hyggeligt, at vi kan komme på havevandring hos hinanden. Jeg må over for at se, om du har fået sat hylder op i dit drivhus.
Rigtig god dag til dig 🙂