… ad små hyggelige gader ind til Rosengården, for at købe lynlåse i min yndlingsstofforretning.
Jeg øjnede lige, at de havde nylonsnor og palietter, så når symaskinen er pakket sammen, skal der sættes glimmer på snor.
Vejret var dejligt, så jeg cyklede videre til Magasin, hvor jeg altid køber scintonic og rensecreme i Estée Lauder standen.
Når man nu er på de kanter, skulle jeg lige se, hvad InWear på den anden side af gaden havde fået hjem af nyheder.
Jeg skulle bestemt ikke have noget, men kom alligevel ud af butikken med et par bluser. Bluserne fik jeg overdraget i en InWear-taske, som udgør deres plasticposer. Fik ikke spurgt, om det var noget miljøvenligt materiale. Men de er da mere fancy end en plasticpose.
På hjemvejen måtte jeg lige hoppe af cyklen for at knipse denne boxer. Den stod dér med hængemule og så sød ud, mens den observerede alt, hvad der rørte sig i gaden.
Min egen lille vovse skulle luftes, da jeg kom hjem. Der er hunhunde i løbetid, så det er vi også. Det går over stok og sten i pigernes spor. Det hænder, at han er heldig og får opsnuset de små popoer. Så er den dag reddet.
Rufus blev lige hægtet til et træ ved Søerne, fordi jeg fik øje på svanefamilien, som jeg ikke har set noget til i over en uge. Jeg skulle lige se, hvor mange unger der var.
Der var sør’mer seks 🙂
Nu er de heldigvis blevet så store, at jeg ikke tror, de bliver snuppet af hverken fisk eller hejrer. Så er det kun ræve og løsgående hunde, som kan true dem.
Hannen er altid lige omkring. Han ligger et stykke ude i søen, hvor han har bedre overblik over, hvad der rører sig på gangstierne.
En blitshønemor har to unger tilbage. Jeg krydser fingre for, at hun får lov at beholde dem.
Rufus ser noget observerende ud – og sød 😉
Hvor er det nogle dejlige billeder af svanefamilien og blishønemor 🙂
Han er en nuser, Anette – og tak :o)
Ja de bevingede væsener er så søde. Jeg nyder dem også hver dag.
God dat til dig og dine 🙂
Sikke en masse dejlige oplevelser, Lone! Jeg kan slet ikke stå for svaneungerne og blishønsene. Jeg håber virkelig, de klarer sig. Men de er vel for store til, at hejrerne tager dem nu.
Jeg kan lige se jer to halse efter alle de lækre damehunde, haha 🙂
InWear-tasken er meget flot. Og jeg tror, de har fat i noget – man bliver en reklamesøjle for firmaet. Men det er jo også smukt og lækkert tøj! Og her siddder jeg bare oppe på 3. – suk …