Det var en fantastisk aften

… i går. Det er vi sikkert alle enige om. Smukkere Skt. Hans kunne man ikke ønske sig.

Vi oplevede den i Frederiksberg Have sammen med tusindvis andre i alle aldre, store og små og firbenede.
Så var der alle de glade nyudsprungne studenter. – Pigerne med picnickurve og drengene med ølkasser. Jeg nyder deres lettede, glade ansigter nu, hvor eksaminerne er overstået.

Skt. Hans 2009, Frederiksberg Have

Rufus var forundret over al den virak, der var i “hans” have. Til daglig er vi normalt kun pensionister, efterlønnere og måske en flok børnehavebørn i haven.

Skt. Hans 2009, Frederiksberg Have

De fleste havde mad- og drikkevarer med. Det lignede én stor familieskovtur. Imens vi gik rundt underholdt Alberte på scenen og derefter et band.

Skt. Hans 2009, Frederiksberg Have

Dette er kun en del af den menneskemængde, som var i Frederiksberg Have. Kl. har været omkring 20:00. Da vi var på vej ud, strømmede masser af mennesker ind.
Jeg er spændt på at læse i lokalavisen, hvor mange mennesker, man skønner, der har været.

Skt. Hans 2009, Frederiksberg Have

Hjemme igen så vi  på tv vidunderlige Hella Joof holde båltalen i Ebeltoft. Den skønneste båltale, jeg har hørt ever. Hvis I ikke så udsendelsen, skulle I prøve at se, om den ligger på nettet.

God dag til jer 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

8 Responses to Det var en fantastisk aften

  1. MissMuffin skriver:

    Lyder som en pragtfuld aften!

  2. Havehyrden skriver:

    Vi har også holdt skt hans i Frederiskberg have, for år tilbage, dengang min mor levede. Vejret var også fantastiskt og der var et menneksemylder uden lige. Det ser smukt ud på billederne, men Rufus ser dog lettere bekymrede ud. Som du selv skriver, så er det nok pga alt virvaren i den ellers stille have.

  3. pernillepaa1 skriver:

    Det ´lyder sóm om at I har haft en rigtig pragtfuld aften og vi må sige at vejret var med os. Ha jeg tror godt at Hugo kan forstå Rufus, vi bor ved Munke Mose i Odense, og normalt er der til at komme til, men de gange hvor der bliver holdt arrangemeter, der kan man godt se at han tænker – hvad sker der lige her i min have.

    Kan du have en dejlig dag

  4. Sister Bonde skriver:

    Der er ikke noget som en skøn sommeraften, der kan lokke folk ud af deres huler. Hold da fest, hvor er der mange, dejligt at skue.
    Tak for synes – og nu vil jeg lede efter Hella 😀

  5. Madame skriver:

    Dejlige billeder, Lone – men hvor er der dog mange mennesker i Frederiksberg Have! Det ligner fluepapir.
    Til gengæld hørte vi vedens dårligste båltale. Det var vores borgmester, der talte, og der var hverken hoved eller hale i den – men så fik vi det at more os over :O)

  6. Lone skriver:

    MissMuffin, Ja det var 🙂 Må over til dig og se, hvordan I fejrede Skt. Hans.

    Havehyrde, Jeg mener at kunne huske, at du også har boet på Frederiksberg og er kommet meget i Frederiksberg Have. Det er også nogle smukke rammer til sådan en aften 🙂

    Pernille, Vores hunde fornemmer hurtigt, at tingene ikke er som de plejer at være på deres luftesteder 🙂 Rufus opførte sig eksemplarisk, fordi han slet ikke havde fornemmelse for, hvor hans vante stier var. Ellers plejer han nok at vise os, hvilken vej vi skal gå 🙂
    Du må have en dejlig aften

    Sister, Det er enormt hyggeligt, når så mange mennesker mødes omkring en særlig oplevelse. Der var en vidunderlig glad atmosfære. Men I havde det altså også rigtig dejligt på jeres strand 🙂
    Jeg håber, du finder Hella Joof’s tale. Hun var rigtig go’.

    Madame, Ja – det ligner ganske rigtigt et fluepapir 🙂
    Jeg syntes altid båltaler plejer at være kedelige – især borgmestertaler. Det var alligevel godt den gav lidt morskab. Men det var et flot bål, I havde 🙂

  7. Jens skriver:

    Du godeste! Så mange mennesker har jeg ikke set i Frederiksberg have, siden Det kongelige teater flyttede operakoncerterne til søndermarken. Det ser rigtig hyggeligt ud. 😀

  8. Lone skriver:

    Jens, Jeg vidste slet ikke, at der har været afholdt operakoncerter i Frederiksberg Have. Jeg husker kun, at de blev afholdt i Søndermarken, hvor vi selv har oplevet det et par gange.
    Der var mange, mange flere mennesker, end de på billederne 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *