Er der to ting,

… jeg ikke kan undvære på solskinsdage, er det solcreme og min cap.

Jeg kan ikke lide at gå med solbriller. Jeg vil gerne se omgivelserne i deres naturlige farver.
Husbonds opfattelse er, at naturen er smukkere set med solbriller. Deri giver jeg ham slet ikke ret.

Cap

Jeg tror, jeg har 12 caps i farverne pink, hvide, gule og sorte. Den gule er min foretrukne for tiden. Den er hurtig at tage på uden håret sidder i vejen.
Udover at skærme for solen, er de rigtig gode til at holde sveden fra panden, hvis man skulle finde på at arbejde i sommervarmen. Det er nok ikke uden grund, at tennisspillere har valgt den form for hovedbeklædning.

Jeg fik klippet resten af græsset i går aftes mellem 21 og 22. Måske ikke det bedst valgte tidspunkt, når genboerne sad ude og nød sommeraftenen. Men man bliver engang imellem nødt til at gøre, hvad der skal gøres.

Cap

God sommerdag til jer!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

4 Responses to Er der to ting,

  1. Madame skriver:

    Og jeg har jo set gå tur med din dejlige gule cap en morgen ved søerne – det er dit ‘vartegn’, Lone 🙂

    Jeg har aldrig prøvet sådan én, men det lyder meget behageligt, når du fortæller. Jeg synes nemlig også, at solbriller ændrer farverne alt for meget.

    Ha’ en dejlig solskinsdag :O)

  2. pernillepaa1 skriver:

    Jeg har aldrig prøvet at bruge sådan en, men det kunne da være at man skulle kaste sig ud i det.

    Jeg bryder mig heller ikke om at gå med solbriller så det ville da helt klart være en god løsning.

    Knus og dejlig dag

  3. Sister Bonde skriver:

    Giver altså Niels ret, der er meget mere smuk kontrast med solbriller på 😀

    Du får lov til at beholde dine caps i fred fra mig og Niels – hils ham 😉 Men solcremen, den er jeg med på, jo mere – des bedre.

    Også total skøn sommerdag til dig.

  4. Lone skriver:

    Ja, det har du, Madame :o) Det er helt utroligt, at du opdagede mig. Du har ret, det må være mit vartegn – men husk, det kan hænde, jeg har en anden farve på en dag. Du kan dog genkende mig på Rufus 🙂
    Jeg tror, at når man først er begyndt at bruge en cap, er den slet ikke til at undvære. Lyset ovenfra er så skarpt, selvom solen ikke skinner. Øjnene flader ligesom ud, så snart de er under cap’ens skygge.
    God fornøjelse med din dag :O)

    Du skulle prøve det, Pernille. Det er super!
    Knus til dig – og ha’ en rigtig god dag :o)

    Nu du siger det, Sister, kan jeg godt huske dine billeder med eller uden solbriller. Du foretrak vist det med briller. Jeg tror, at det er det med kontrasten, som Niels også godt kan lide.
    Jeg skal nok hilse ham og sige, at du også er til en (mis)farvet verden :O)
    Du må også ha’ en skøn – og sikkert helt vild varm sommerdag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *