… tog jeg Ikea-posen med vasketøj over skulderen, satte mig på cyklen og kørte til møntvaskeriet og satte en maskine i gang.
Derefter cyklede jeg i adstadigt tempo til Guldsmed Dirks på Gl. Kongevej. Jeg havde sat mig for, at jeg måtte have et nyt lykkearmbånd. Mit forrige, som jeg fik gratis med et ugeblad, ligger stadig i stumper i en lille skål på bordet. Det har givet mig held, og jeg tør ikke smide stumperne ud, før jeg har fået et nyt. “Den slags fører vi ikke” lød svaret hos Dirks på spørgsmålet, om de havde lykkearmbånd.
Så kunne det også være lige meget. Jeg cyklede i endnu langsommere tempo til Haveselskabets Have og gik en tur rundt under træernes svalende skygge.
Gartnere arbejdede her og der. Det idylliske gule hus, tror jeg, er gartnernes pausehus.
Jeg måtte lige omkring bistaderne. Der er tre styks. Så så jeg dette mærkelige syn af en masse bier, som sad i klynger udenfor indgangen til boet.
Gad vide, om bifamilien er blevet så stor, at der ikke er plads indenfor til dem alle? Det må jeg spørge min bi-lærer, Viggo, om næste gang vi ses.
Rundt om i haven var der fri adgang til rindende vand fra haner. Åh, hvor jeg trængte! Jeg havde ikke selv fået vand med hjemmefra. Troede ikke, det ville være så varmt så tidligt på formiddagen.
Jeg kom til udgangen og måtte videre tilbage til vaskeriet.
Hjemme blev der hængt vasketøj op i badeværelset og soveværelset ud til altanen. Jeg orkede ikke at sidde på et varmt vaskeri og tumble tøj i en halv time. Eftermiddagen gik med strygning.
God torsdag aften til jer derude 🙂
Godmorgen Lone, sikke nogle dejlige billeder fra dit smukke Frederiksberg. Ja, jeg gad også vide, hvorfor bierne sidder uden på deres bo i hundredvis. Det ser mærkeligt ud.
Ha’ en dejlig fredag – det skulle desværre blive skrækkelig varmt, har jeg set 🙂