… at kunne tage op til landstedet midt i ugen.
I går formiddag blev bilen pakket med Rufus, computer og de allermest fornødne madvarer og afsted gik det ud af byen.
Efter et stop ved den lille lokale brugsforening og køb af en dåse skipper-labskovs til aftensmad, flere poser vildtfuglefrø og guf til formiddags-kaffen ankom vi til sommerstedet.
Da Rufus havde fået stillet tørsten blev alle vinduer åbnet på vid gab, så huset blev levende igen. Kaffen blev sat over og indtaget på terrassen med tebirkes og en chokoladebolle.
Siden har det været nydelse.
Septembervejret er helt vidunderligt. – Varmt og stille. I haven bugner det med blomster og frugter. Det er et godt frugtår i år. Selv træerne langs landevejen, på vej herop, bugner med æbler og hyldebær, så grenene tynges mod jorden.
Fjorden bliver besøgt flere gange i løbet af dagen.
Jeg har fortrængt, at jeg er i gang med at male hjemme i lejligheden. Det må vente.
Sikke en gave at kunne køre i sommerhus midt på ugen – og dejlige billeder fra dit landsted. Det ser ud som om, du næsten kan kigge over til mig på Halsnæs fra Hornsherred?
Jeg er også meget taknemmelig for, at jeg har muligheden 🙂
Ja, det er Hornsherred. Vi kan dog ikke kigge over til hinanden. Vi bor et pænt stykke nede i herredet 🙂