Det var dengang,

… hvor man ikke kunne købe ottekantede glaspavilloner som samlesæt til haven. Den gang byggede man selv sit lysthus af forhåndenværende træ i et skyggefuldt sted bagest i haven.

I lysthuset stod som regel en sammentømret bænk og et par stole. Nogle havde en gammel ottoman stående, som manden i huset kunne tage en middagslur på. Lysthusene var ofte tilgroet med vedbend.

Dér i skyggen under vedbenden blev der indtaget et par øl, spillet kortspil og talt om mangt og meget med naboerne.
I Haveselskabets Have står et mere dekorativt et af slagsen.

Vores lathyrus er begyndt at blomstre. Jeg har lige plukket en lille buket, som jeg har sat på morgenbordet. Nu venter jeg på, at husbond vågner, så vi kan spise morgenmad.

Rufus og jeg er lige kommet hjem fra vores morgentur. Tidligere gik vi ture ved 5-tiden om morgenen. Med alderen har han lyst til at sove længe og vil helst ikke ud før efter 7.
I to af vore redekasser er der unger. Det er ikke musvitter men nogle grå-spurvlignende fugle, som flyver ind og ud og fodrer.

Vi har i flere år haft en rædselsfuld stor plastictønde stående hengemt i haven. Det var meningen, husbond “bare” lige skulle sætte en hane i, så vi kunne
tappe regnvand til havevanding. Det tager tid for husbond at udtænke sine planer – og få dem udført. Tænk, at han lever af det til daglig. Men så er det jo så også andre, som udfører arbejdet 🙂

Indtil han skal i gang med projektet, har jeg taget låget og bruger det nu som
fuglebad. Jeg har lagt et par store sten i, så fugleungerne har et sted at
sidde. Vandhøjden er 3-4 cm, så de skal ikke gerne drukne. Jeg tror ikke, jeg
– eller fuglene – vil af med det igen.

Varmen fortsætter… Jeg må ud og vande de blomster, som endnu står i skygge.
I dag er det den 4. juli og USA’s uafhængighedsdag. Det bliver varmt at sidde i Rebild Bakker.

I må alle ha’ en dejlig weekend 🙂