… hvor vi igen skal ind til det hektiske storbyliv.
Jeg bliver altid så vemodig, når vi skal forlade landstedet. – Al den naturrigdom, man er omgivet af, og som man ikke kan følge hver dag.
Vi har mange rådyr omkring os. De virker meget tillidsfulde og går stille og roligt parvis gennem haven. Jeg er overbevist om, at når jeg får mere tid til at være her, kan jeg få dem til at spise af min hånd.
Noget forråd er samlet, så vi har noget at stå imod vinteren med 🙂
Jeg skal have købt en kernehusfjerner-dims. Glemmer det altid. Det må lette arbejdet noget.
Vi ses inden længe du, min elskede fjord.
