Udetemperaturen faldt

Mere varme!… til under 25o ved 20-tiden eller deromkring.
Det var for galt, så der måtte fyres op. De sidste to aftener har vi haft gang i bålet.
En stabel med brænde, skåret i størrelse til den gamle brændeovn, passede ikke til den nye. Det var nemmere at fyre det af på bålet end at skære 10 cm af hver pind.

Endnu har vi ikke taget aktion på noget som helst af det, som vi har planlagt.
Luftfugtigheden er høj og solen stikker, så vi går kun til og fra.

Husbond har spist aftensmad – min var et par glas hvidvin i skyggen af cox orangetræet.

Dugperler

Ellers har jeg mest opholdt mig i skyggen. I dag var det for varmt at tage en eftermiddagslur i hængekøjen. Måske ville det have hjulpet, hvis jeg havde smidt sokkerne, men jeg tror det ikke. Det har været meget lummert.

Varme julidage

Husbond kørte en tur til købmanden i dytten, som har aircondition og derfor er det mest behagelige sted at opholde sig, siger han. Jeg havde bestilt wienerbrød og et ugeblad. Det sidste havde han glemt. Men wienerbrødet var også det vigtigste.

Varme julidage

I mandags, hvor vi stadig havde noget energi i behold, kørte vi til genbrugs-pladsen med en trailer fyldt med haveaffald, som har stået fra tidlig forår.
Turen går forbi Selsø Sø, som udmunder i Roskilde Fjord.

Det er et meget smukt landskab, som maleren Ernst Syberg, har penslet mangen et maleri af. Vi er selv de lykkelige ejere af et af hans malerier fra Hornsherred.

Varme julidage

Der var et værre leben på genbrugspladsen sådan en mandag eftermiddag… Der er andre end os, som ikke kan bakke med en to-hjulet trailer. Det var totalt kaos, og vi havde besvær med at slippe ud igen.

Mandag aften skulle vi forsøge at grille pinde med mørbradstykker, små pølser omviklet med bacon, løg peberfrugter mv. Vi fik det til noget festivitas fornylig, og da var det super lækkert.

Billedet af vores grillspyd er taget, mens maden endnu havde farve. Kort tid efter var det mest sort 🙂
Husbond er bedst til at stege hele stykker kød.

Lidt græs har vi da fået slået – mest dér, hvor vi går mest. Bøgehækken er også blevet klippet og lidt ukrudt er hevet op. Noget er der sket…

Dette indlæg blev udgivet i Ferie og tagget . Bogmærk permalinket.

3 Responses to Udetemperaturen faldt

  1. Madame skriver:

    Sikke dejlige billeder fra dit landliv – og fra hængekøjen 🙂 Det er rigtig rart, når tempoet kan sættes efter vejret, og man ikke halser rundt i varmt og fugtigt vejr. Er det på Hornsherred, jeres sommeresidens ligger, Lone?

  2. Lone skriver:

    Ja, det er det, Madame.
    Jeg takker guderne for, at vi ikke er taget et sted hen, hvor man bor på hotel og er nødsaget til at skulle ud og se på seværdigheder. Det er bare så skønt at gå fra hvilestol til hvilestol – eller hen i køjen :o)

  3. Madame skriver:

    Haha, jeg forstår dig fuldstændig 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *