Der burde også findes sansehjem.
Mange demente kunne have glæde af at besøge husmandsstedet i Nyvang.
Husmandsstedet er er fra 1927, men da vi besøgte stedet i onsdags, genkendte jeg rigtig meget fra min landsbybarndom i 50’erne.
Husbond, som altid var på Mors i sine barndomsferier, genkendte også mange ting fra den gang.
Lige netop i sådan et husmandssted boede min barndomsveninde. Familien bestod af forældre og fire børn. Til gården hørte 11 ha land, som brødfødte familien.
Min venindes mor er nu dement og bor på plejehjem i den by, vi kommer fra. Jeg kunne godt ønske mig, at hun fik lov at se denne gård – og opleve det sammen med hende.
Der må være nogle af min generations forældre tilbage, som ville kunne få en kæmpe oplevelse ved at se gruekedler, mælkejunger, fadebure mv. igen.
Gårdenes haver var sirlige med en – ofte kvadratisk græsplæne – og en flagstang i midten af plænen.
I kanterne rundt om græsplænen var staudebedet. Stauderne stod med stort mellemrum og ikke som i dag, hvor vi planter tæt for at undgå lugning. Bag hækken lå køkkenhaven, hvor der stod frugttræer og bærbuske fint på række.
Jeg mener at kunne huske, at min venindes mor – foruden at vaske tøj i gruekedlen – også brugte den til at koge kartofler til grisene.
Strikkede og hæklede bomuldshåndklæder i alverdens mønstre havde alle. De sugede ikke særlig godt, kan jeg huske.
På sengen ligger tøjet fremme. Strømperne blev holdt oppe med hofteholdere. Heldigvis gjorde buksestrømperne sit indtog, da jeg kom i teenage-alderen.
Træskoene stod altid klar i bryggerset eller på det udendørs trappetrin. Cyklen med mappen over stangen er fra politistationen, som også ligger i Nyvang.
Mælkejungerne husker jeg også. Det må have været et forfærdelig tungt arbejde at håndtere dem. Jeg hadede lugten af klorin i de vaskerum, som de blev rengjort i.
Andelbevægelsen opførte murstenshuse i landsbyerne med frostbokse, hvor husmødrene kunne leje en boks til kødvarer. Nogle havde isskabe hjemme, men manglede plads, når der blev slagtet.
Min venindes forældre havde en meget fin stue med dybrøde plysmøbler med klunker. Jeg var meget betaget af den stue. Vi børn var forment adgang til herligheden, men når vi vidste forældrene var i marken, listede vi ind og legede fine damer og lod som om, vi havde dækket kaffebord på sofagruppens mahognibord.
Tæpper med kvadrater hæklede min mor rigtig mange af, som hun forærede væk. Idéen med at sy dem sammen i harlekinmønster har jeg dog aldrig set før.
Det var bare ét af husene i Nyvang. Der var mange andre spændende bygninger fra andelsbevægelsens tid. Fx andelsmejeriet, som stadig er i drift og producerer oste. Vi købte en rygeost, som smagte himmelsk.
Jeg kan på det varmeste anbefale et besøg.
Sikke en dejlig fortælling fra Nyvang, Lone, og med dine egne oplevelser fra barndommen. Jeg har jo også kendt meget af det, man kan se i Nyvang, og jeg ville ønske, jeg kunne tage min far med – men det kan han nok ikke holde til. Vaskebræt og gruekeddel har min mor også brugt – og isskab.
Jeg vil også på det varmeste anbefale alle at bruge en dag i Nyvang og at tage madkurven med. Dine billeder er utroligt smukke!
Tak for kigget tilbage til hvad der også var min barndom i det nordjyske. Det var herligt at læse og se dine smukke billeder.
Du har været der, Madame og ved, hvor dejligt, der er 🙂
Jeg syntes, det er en god ting, at man må gå rundt i alle rum. Der er ingen afspærringer, som på Frilandsmuseet.
Det er en god idé at tage madkurv med, men der er også restaurant, hvis man er mere til det.
Det er meget spændende at træde ind i lidt af barndommens gade, Anette.
Der er egentlig mange ting, man har glemt 🙂
Den Gamle By har noget de kalder erindringsformidling – et tilbud til ældre ramt af demens. Såvidt jeg kan se koster det dog lidt men bliver så også tilpasset de grupper der har bestilt forløbet som de kalder det.
Vi var fornyligt på en rundvisning i “Den Moderne By” som man er ved at opføre i Den Gamle By i Århus. Der bliver bygget “et erindringshus” op som fremover skal bruges til formålet. Det er fantastisk synes jeg. Jeg elsker at komme i den gamle by og garanteret også i den nyere del af den gamle by 😉
Anette, det var et fint tilbud Den Gamle By har til demente. Det glæder mig at høre.
Desværre har jeg aldrig besøgt Den Gamle By. Det skal altså snart være. Jeg tror også, at jeg vil elske at komme der. Det er skønt at fornemme den ro, som herskede i hjemmene dengang, hvor der absolut ingen elektronik eksisterede 🙂