… med strålende regn og torden.
Jeg kan oplyse, at vi fik 12 mm i løbet af 15-20 min. Det ved jeg, fordi vi netop har købt en regnvandsmåler.
Under en opvask til morgen, tænkte jeg på en episode, husbond og jeg havde for nylig, da vi skulle til festivitas sydover.
Et par timer før vi skulle af sted ringede telefonen. Nummerviseren viste ‘Spærret nummer’, og så vidste vi, hvem det var og var enige om ikke at tage den.
Det skete et par gange eller tre, hvorefter henholdsvis den ene og den andens mobiltelefoner begyndte at ringe og sms’er at strømme ind. Vi svarede ikke.
Vi vidste, at det var et par i familien, som syntes, at vi skulle køre sammen.
“Hvorfor køre i to biler?”
Det er også sandt nok. Men jeg var ikke i humør til at sidde sammen med dem i halvanden time og køre rundt i samtale om det samme emne. Husbond ville kunne sidde og kon-centrere sig om kørslen og kunne komme med et input som hmmm ind imellem, mens jeg skulle være på hele vejen.
Parret har det nemlig med at tale om det samme på samme tid. Jeg har svært ved at hæfte mig ved, hvilken version af det talte, jeg skal forholde mig til.
En af sønnerne lagde engang øre til benzinprisers op og nedture i halvanden time på samme rute. Det ville jeg ikke udsætte mig selv for. Det er umuligt at få drejet samtalen over til et nyt emne.
Husbond var lige ved at tage telefonen, da den ringede en af de sidste gange. Men jeg forhindrede ham.
På vej derned fandt vi på en lille hvid løgn a la …ikke havde været hjemme …lukkede mobiler i ferien. Det gik glat igennem. Husbond er ikke god til at lyve og havde det skidt med det. Jeg havde det til gengæld fint og havde hørt god musik undervejs.
Alligevel stod jeg under opvasken i dag og skammede mig en smule…
Nu titter solen frem, og det er atter en dag med stor lutfugtighed. Det blev det også i går, hvor vi på tur.
Hvor er det dog herligt at du tager netop det emne op, for jeg har det ofte på samme måde.
Vi kender flere par der taler på samme tid og om samme emne og jeg har meget svært ved at finde ud af hvem jeg skal lytte til og svare, meeeeen de er alle søde mennesker og et eller andet siger mig at de er for gode venner at droppe bare på grund af det. Men alligevel det irriterer mig forfærdentligt når vi er sammen med dem.
Jeg forstår dig glimrende, men jeg kan også godt sætte mig ind i at du skammer dig en lille bitte smule.
Hm – mon ikke vi alle kender det …. det er godt med en regnvandsmåler så man kan følge med i vandmængderne 😛 Knus og god dag.
Nu må vi så håbe, at de pågældende ikke er flittige gæster i blogland. Eller så er spørgsmålet da vist løst for altid! 😉
Annette, Det er jo mennesker, man holder af og ikke ønsker at støde ved at irettesætte dem. Men det er et irritationsmoment, som jeg i dette tilfælde ville undgå. Det glæder mig, at du forstår mig 🙂 Men det er jo ikke pænt gjort…
Anette, Det gør vi nok 🙂
Henny, Det krydser jeg fingre for, at de ikke er. Ellers har du sikkert ret :O)
Jeg ville have gjort præcis som dig, Lone, og jeg synes ikke, vi behøver at skamme os. Bare man ikke fornærmer nogen – og det gjorde I jo ikke. En lille hvid løgn kan benyttes, når man er nødt til at passe på sig selv.
Jeg selv ville have gjort nøjagtigt det samme. Problemet bliver jo værre når man kører i bil, for der er ingen flugtmuligheder og man er bare fanget i en samtale der er sååå trættende. Hav du ren samvittighed, for det må være en menneskeret at ville køre for sig selv. Den med de to biler er måske rigtig nok, men det skal ikke være noget man er indlagt til, bare fordi man kan.
Hav ren samvittighed, og nyd sommeren.
Mange kærlige hilsener og god weekend
Henriette :-))
Tak Madame 🙂 Lige netop den dag, havde jeg brug for at bruge en lille hvid løgn. Ville hellere møde op frisk til festen end være fuldstændig ør i hovedet.
Det er nemlig det, Henriette. – Man har ingen flugtmulighed, – er fanget i en kabine. Så er halvanden time altså lang tid.
Næste gang (om en måned) skal vi atter til fest samme sted. Så bliver vi nok nødt til at tage dem med. Ellers begynder de sikkert at lugte lunten 😉
Mange kærlige hilsener og god weekend til dig Henriette :o)