Sådan en strop


Sporvejsmuseet
… mangler man at støtte sig til i Metro-en. Og dog – Metroen er trods alt mere stabil på skinnerne end sporvogne.Jeg savner dem ikke, sporvognene. Så jeg følte intet for de gamle vogne, som husbond se på Sporvejsmuse-et mindst hver 7.-8. år.
Han er født på Frederiksberg og jeg på landet. Det har sikkert nogen betyd-ning for hans interesse, at han nær-mest har haft dem kørende i forhaven.

Vi tog derfor af sted i går. Vejret var overskyet og lidt køligt. En perfekt dag til udflugt. Vi tog derfor Rufus med, idet jeg regnede med, at der ville være grønne områder, hvor vi kunne gå tur. Da vi ankom til Skjoldenæsholm kom solen frem, og det blev meget varmt.

Sporvejsmuseet

Vi tog 9’eren på en 3 km lang, rystende og larmende køretur. Det var næsten umuligt at føre en samtale.
Konduktørerne var flinke og ivrige efter at informere. De er virkelig entusiaster.
Billet-manden steg ud før passagererne.

SporvejsmuseetHavde jeg vidst, at vejret slog om til varmt og trykkende, havde vi ikke taget Rufus med. Trinene var for høje for ham at bestige, så han måtte have et lille løft for at få numsen med. Han elsker at køre i Metro og vil helst stå forrest, så han kan kigge ud i tunnelen under kørslen. Men han var meget nervøs ved den larm, sporvognene gav, når hjulene skreg på skinnerne, og vognene rystede fra side til side. 

 

Sporvejsmuseet

 

Sporvejsmuseet

Grønne områder, hvor man kunne gå en tur, var der ingen af. Husbond gik rundt og nød museet, mens Rufus og jeg slog os ned på en bænk, hvor jeg kom i snak med en frivillig medarbejder. Han kunne fortælle, at den sporvogn, som jeg kørte mest med i min ungdom – Linie 5, som kørte på Nørrebrogade – blev lukket i maj 1972. Derudover fik jeg hans livshistorie 🙂

Man kunne dog medtage sin frokost, som kunne nydes på sløjfen. Det var der mange, som havde benyttet sig af.

Dette indlæg blev udgivet i Ferie og tagget . Bogmærk permalinket.

3 Responses to Sådan en strop

  1. Madame skriver:

    Sikke en dejlig oplevelse, Lone, og jeg kan godt lide skiltet med de tændte cigarer 🙂 Det var lidt synd, I havde Rufus med, men det kunne I jo ikke vide på forhånd.
    En af vores venner er frivillig medarbejder på Sporvejsmusset, så vi har hørt en masse om stedet – men det er første gang, jeg ser billeder, og det var meget spændende!

  2. Henny skriver:

    Smukke billeder. Jeg synes jo, at sporvogne er herlige. Men ud fra din beskrivelse kan jeg da godt forstå, at de måske netop er bedst på billeder. 🙂

  3. Lone skriver:

    Madame, Jeg syntes godt nok ikke, at sporvogne er spændende. Jeg tog kun med for at gøre husbond selskab – og for den smukke natur på vejen derned. Egentlig ville jeg hellere have besøgt Lejre Forsøgscenter, nu vi var på de kanter. Der har jeg ikke været i mange år. Jeg er imponeret over, at nogen kan holde ud at bruge deres ferie på en så primitiv måde.
    Det er sjovt, at en af jeres venner er frivillig medarbejder på Sporvejsmuseet. Måske var det den hyggelige herre, jeg fik en lang samtale med :o)

    Henny, Jeg har aldrig brudt mig om dem. Man sad og stod for tæt, og de var kolde om vinteren. Larmen havde jeg glemt, men den fik jeg så genopfrisket forleden.
    Jeg syntes også bedst om at nyde dem på billeder 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *