Er du mand eller kvinde?

… er det første spørgsmål af 96 i spørgeskemaet om helbred, levevilkår, arbejds- og familieliv.

Jeg er blevet inviteret til at deltage i det videnskabelige forskningsprojekt CAMB – Københavns Aldrings og Midtlivs Biobank. Det er en befolknings-undersøgelse med fokus på tidlige aldringstegn.

Udover at udfylde spørgeskemaet får jeg tilbudt en helbredsundersøgelse, hvor der måles blodtryk, blodprocent, kolesterol, blodsukker, tandsundhed, muskelstyrke mv.
Undersøgelsen skulle kunne give svar på, hvilke faktorer, der gør, at men-nesker udvikles forskelligt gennem deres liv.
Den viden, man opnår skal anvendes til forebyggelse af funktionsnedsættelser hos ældre, så flere mennesker forbliver sunde og raske gennem størstedelen af deres tilværelse.

Den invitation tager jeg imod.

Spørgeskema

Indsamlingen af datamateriale til biobanken foregår i 2009 og 2010. De første forskningsresultater forventes tidligst at foreligge i 2012.

I går stod der stabler af bakker med cherrytomater til en 5’er i indgangs-partiet hos Rema 1000. Jeg kom i tanker om, at jeg hos Liselotte netop havde set en lækker opskrift på ovntørrede tomater.
Den var værd at afprøve, så jeg snuppede fire bakker. Jeg kunne ikke huske, hvilket krydderi, der skulle tilsættes og at der skulle bruges noget specielt sukker.
Det er det sædvanlige med mig, når jeg kaster mig ud i det kulinariske. Der er altid et eller andet, som ikke kommer til at stemme overens med opskriften.

Så mine blev ovntørret med den rigtige olie, det forkerte salt, det forkerte krydderi (oregano) og almindelig sukker. Alligevel smagte de vidunderligt.
Tænk at tomater, med så enkle midler, kan få en så blød, rund og dyb smag.

Der blev til en hel bagepladefuld, som jeg selv spiste i løbet af no time.

Ovntørrede tomater

Næste gang skal jeg prøve med de rigtige ingredienser. De må være him-melske.
For fremtiden skal vore gæster have dem serveret til diverse kødretter.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

5 Responses to Er du mand eller kvinde?

  1. Anette skriver:

    Det er godt at høre, at du medvirker i sådan en undersøgelse. Jeg medvirker gerne i undersøgelser på hospitalerne hvis det er noget jeg har energi til og hvis man kan hjælpe andre mennesker. Jeg er ikke en oplagt “forsøgsperson” med de kroniske sygdomme jeg har så det er ikke så ofte det sker. Håber du får en dejlig søndag.

  2. Madame skriver:

    Uhm, det lyder lækkert med ovntørrede tomater! Det har jeg ikke prøvet at lave, men det skal helt bestemt prøves.
    Jeg synes også, det lyder spændende med denne Aldrings og Midtlivs Biobank, og fint er det jo, at du samtidig bliver tjekket for blodtryk, blodprocent, kolesterol, blodsukker m.m. Jeg synes, man skal tage sig gevaldigt sammen for at få det undersøgt hos sin egen læge.

    God mandag til dig 🙂

  3. Lone skriver:

    Jeg deltager gerne, Anette, så længe jeg ikke skal indtage medicin af en slags. Det er første gang, jeg er blevet spurgt. Måske du har været mere interessant i undersøgelser pga. af dine kroniske sygdomme. Jeg er blevet det pga. alder. Håber, du har en dejlig mandag 🙂

    Det er utroligt lækkert, Madame! Lige nu har jeg endnu en plade i ovnen. Så får jeg se, om de når at komme på glas. Det gjorde den første pladefuld ikke 🙂
    Du har ret i, at man skal tage sig sammen for at få aftalt en tid hos lægen til eftersyn. Jeg er derfor taknemmelig over at blive indkaldt til denne undersøgelse – især for at få målt kolesteroltal og få tjekket knoglernes tilstand 🙂
    God mandag til dig 🙂

  4. MissMuffin skriver:

    Uhm, hvor ser de tomater lækre ud! jeg skal også forsøge mig idag med at lave sån en omgang…

  5. Lone skriver:

    Du kan glæde dig, MissMuffin. De er superlækre. Jeg lavede endnu en pladefuld i går med oregano, som Liselotte bruger. De smagte også rigtig godt. Man kan, som hun også skriver, bruge forskellige krydderier.
    God fornøjelse! :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *