… er i hus. Jeg er startet med at samle værtindegaver – eller bare en lille-hilsen-gave – sammen i en skuffe.
Hvor tit har vi ikke siddet sammen dagen før, vi skal ud og talt om, hvad vi skal købe til vores værter? Det er tit endt op med en blomster-model og en flaske vin.
Vi har et vennepar, som har et meget smukt gæstetoilet. Det er meget enkelt og har tre karakteristiske farver i gulvfliserne. Den ene er en lime – stærk lime.
En mor har strikket stribede gæstehåndklæder i nøjagtig de farver, fliserne har.
Nu fandt jeg imidlertid nogle lime-farvede håndklæder i Rema 1000 forleden. De er i en super lækker kvalitet og vil passe fint ind i vores venners gæstetoilet. Jeg købte to stk. De vil se fine ud sammen med moderens stribede.
Nå ja… Jeg købte tre til os selv. Gæstehåndklæder må gerne have en afvigende farve.
Der er snart gået en uge, hvor vi ikke har været på landet. På de 14 dage vi var der i ferien, oplevede vi smukke gule kornmarker, hvor mange af dem var begyndt at blive høstet og allerede var ved at grønnes.
Jeg er spændt på at se, hvor mange kornmarker, der stadig står. Jeg skal op og have plukket en stor buket havre – hvis de stadig er grønne. Den vil jeg gemme til julestemningen i december.
Vores største hindbærbusk når os et stykke op over anklerne. Alligevel produ-cerer den en del hindbær. Ikke så meget at vi kan lave marmelade, men nok til at læske ganen på havevandringerne. Jeg har sat flere aflæggere rundt om. Så måske, der kan blive syltet til næste år.
Jeg samler også på værtindegaver, så man altid lige kan snuppe noget inden jeg suser ud af døren.
Det er mest kaffe, te og chokolade af rigtig godt kvalitet fundet på tilbud, men engang imellem finder jeg også lidt mere personlige ting ligesom dine:)
Jeg synes, det er en genial idé, at du køber værtindegaver til at have liggende klar i en skuffe. Det er jo alt for tit, man ender med noget lidt tilfældigt, fordi det skal gå hurtigt.
Gid der dog var butikker her ved DR Byen, som den gode Rema 1000 på Rosenørns Allé.
Og nu tør jeg næsten ikke nævne, at jeg hiver ethvert lille skud af brombær og hindbær op med rode …
Hej, det med at samle gaver er en rigtig god ide. Jeg har en lille kurv som jeg render og putter i. Det ender dog tit med at jeg kommer til at give en veninde en lille ting når de her 🙂 men de bliver så glade og det er dejligt at se.
Knus
Vi samler også små gaver når vi lige falder over noget. Dine håndklæder er da rigtig søde og hvis ikke det var fordi vi har stakkevis af håndklæder så stod jeg allerede i rema1000 😉
MissMuffin, Der gav du mig allerede nogle gode idéer 🙂 Gode kaffebønner og te skal jeg huske. Chokolade af god kvalitet har jeg brugt for mange gange.
Jeg var heldig, at jeg tænkte mig om og købte de gæstehåndklæder til venneparet. Det er lidt mere personligt 🙂
Madame, Nogle af mine x-kolleger brugte det, og jeg syntes, det var en rigtig god idé, men fik mig aldrig taget sammen til at samle til skuffe. Nu er der tid til at stoppe op og se, hvad der byder sig på hylderne 🙂
Ih, hvor jeg godt kan forstå, at du savner butikker ude ved DR Byen. Det var en kort glæde, du fik af Rema 1000 lige overfor DR i “gamle dage”.
Hiver du de dejlige buske op med rode, Madame?! – Og jeg som går og pylrer om mine… :O) I må have en frodig jord hos jer. Nogen må leve med mindre end andre 😉
Jeg kan godt tænke mig, at du finder nogle sjove ting, Pernille. Du har så mange søde og finurlige ting og en god sans for farver og detaljer, hvilket ikke lige er en af mine bedste egenskaber. En tidligere kollega rejste meget ud i verden i sine ferier og hjembragte mange småting, som ikke havde nogen værdi, men som hun glædede os hjemme på kontoret med. Vi fik alle en snert af den verden, hun havde besøgt. Hendes amerikanske skrigfarvede plasticklemmer og kinesiske papirklip har jeg endnu. Så jeg forstår godt, at dine veninder har glæde af det, din kurv gemmer 🙂 Knus til dig.
I er flere, som har fået den gode idé at samle gaver ind til en given lejlighed, Anette 🙂 Jeg er bagud. Sikke mange problemer jeg kunne have sparet mig selv for, dagen før vi skal ud, hvis jeg havde startet tidligere.
Gæstehåndklæderne er lækre.
Lækre håndklæder, viskestykker og sengetøj har jeg svært ved at ignorere, når der er et godt tilbud, selvom vi ikke mangler. Men nu har vi også to husholdninger (landstedet). Man må vende bunden i vejret på stakken ind imellem, så man når at få brugt det hele 🙂