Jeg har ikke nået


Syrisk rose

… halvdelen af alt det, jeg havde sat mig for at lave på landstedet i år. Alligevel er jeg i gang med at plan-lægge alt det, jeg skal lave til næste forår/sommer.

Husbond og jeg har besluttet, at tag-renderne skal fritlægges. Når det er gjort (forhåbentlig i starten af foråret), vil jeg male huset sort. Den hvide hibiscus og den orange kaprifolium vil stå flottere til en sort baggrund. For ikke at sige stokroserne…

Haven var badet i hvid måneskin i nat. Jeg nænnede ikke at gå i seng. Hvor mange gange i et liv, oplever man at se fuldmånen?
Oftest er det overskyet, eller man er gået i seng før den er stået op. Af alle de levende lys jeg tændte i går aftes, blev ét ved med at brænde og brænde ude på havebordet. Det var langt over midnat, og jeg turde ikke gå ud og slukke det (er mørkeræd). Endelig ved 1:30 tiden slukkedes det, og jeg kunne lægge mig til at sove.

Tidligere på sommeren fortalte jeg om hunden nordenfjords, som sad fast i en staude.
Den har nu fået frit lejde til at se sig om. I morges kom den ind i haven for at hilse på Rufus, som straks pustede sig op. Den fremmede er meget velopdragen. Jeg skulle bare sige ka’ du så gå hjem, så smuttede den ud af vores have og over i genboens, hvor den boltrede sig i deres kæmpe badebassin. Man er vel labrador? 🙂
Jeg løb ind efter kameraet, for skøn så den ud, men han var på vej ud til nye oplevelser, da jeg vendte tilbage.

Bilvask

Min gamle bil (17-18 år) har fået sin årlige vask og støvsugning. På bagsædet har Rufus fået en flot pude med palietter og spejle mellem et virvar af broderier. Om et par timer kører vi hjem til farmand og holder weekend.

Terrasse

Husbond har cyklet nogle ture om aftenen inde i byen. Her syder af liv. Folk lever herinde!, sagde han i telefonen.
Vi er meget forskellige. Han elsker bylivet, og jeg elsker landlivet. Og her ude på landet lever vi altså også kære husbond.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag og tagget . Bogmærk permalinket.

3 Responses to Jeg har ikke nået

  1. Havehyrden skriver:

    God morgen kære Lone.
    Hvor ser der dog bare dejligt ud deroppe på landet. Jeg er vild med dit havebord, med plads til blomster. Smukt!
    Jeg kan sagtens forstå din husbond. Byen er da, helt rigtig, fuld af liv. Omvendt elsker jeg også fred, ro og natur.
    Mine dage er faktisk fyldt med begge. Jeg arbejder i byen, med alt dens larm og liv og cykler jeg hjem bliver der mere og mere fredeligt og roligt. Jeg elsker begge dele, men nok mest at bo i naturen og grønne omgivelser.
    Hav en rigtgi god weekend!

  2. Madame skriver:

    Hvor er der dog smukt på jeres landsted, Lone! Så frodigt – jeg kan godt forstå, du elsker dit landsted! Vores hus var sjovt nok også brunt, før vi gav det sort træbeskyttelse – og fritlagde tagrenderne.

    Rufus’ pude er noget af det sødeste – jeg håber, han sætter pris på den 🙂

    Rigtig god weekend 🙂

  3. Lone skriver:

    Jeg er også meget glad for havebordet, Havehyrde 🙂
    Det er en kabeltromle, som har indbyggede huller i bordpladen til en vase og en parasol.
    Jeg har haft det som dig – bare omvendt. Jeg cyklede ud af byen om morgenen til det smukke Sorgenfri, hvor jeg arbejdede i mange år, og hjem til byen om aftenen.
    Byen er fuld af liv, og det er også rart. Men jeg holder mest af de grønne omgivelser, som giver en indre ro.
    Rigtig god weekend til dig 🙂

    Der er meget frodigt deroppe, Madame. – Og meget, som skal holdes vedlige. Men det er jo det, jeg nyder så meget 🙂
    Det er sjovt, at jeres hus også har været brunt og at I har frilagt tagrenderne. Jeg glæder mig til det er gjort, så huset kan blive malet sort.
    Rufus satte ikke pris på sin pude. Han nægtede at ligge sig i det hjørne, hvor jeg havde lagt den. Den er vist for tøset efter hans smag – eller også stikker palietterne :O
    Rigtig god weekend til dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *