… og kørte på kirkegården, hvor jeg plantede erantisser, som vi har haft stående mellem alle forsatsvinduerne.
Jeg kunne have plantet dem oppe på landstedet. Men det har jeg forsøgt så mange gange over en årrække. De er aldrig blevet til noget. Et år var der to erantis, som dukkede op. Ellers har der kun været en masse erantisblade.
Men på kirkegården er der mange. Dér skal de nok trives.
På vejen derover cyklede vi langs med en af Frederiksbergs mange kolonihaver. De er bare så charmerende de små huse. Synd at de kun kan benyttes om sommeren.
På vores ene altan er den dårende dejlige klematis allerede begyndt at grønnes. Den gav utallige blomster over en lang periode sidste sommer.
Vinteren har været så mild, at et par af pelargonierne har klaret sig igennem og stadig står med grønne blade og små lyserøde blomster. I dag fik alle planter – inde som ude – Substral. Nu skal der saft og kraft i de blege blade.
Klokken er mange. Det er tid til at sove, men inden skal jeg have læst et par kapitler i den foretrukne bog af de tre, jeg har har gang i. Det er Maria Hellebergs ‘Konebytning’.
Men erantis er flerårige. De kommer netop kun med blade de første par år.
Man siger at erantis er gaven til den der luger sin have i stedet for at hakke og skuffe den.
Det er fordi de små 1. og 2.årsplanter overlever lugningen, men ikke hakning.
Prøv bare en gang til. Det den dejligste optimistiske forårsbebuder.
Kolonihaver, der er noget hyggeligt og afslappenden over dem, Mine forældre har en kolonihave og det er noget så hyggeligt at komme på besåg om sommeren.
Dejlige billeder 😀
Tak for rådet Farmer.
Jeg luger altid. Det er det meste af fornøjelsen ved at have have 🙂
Jeg håber og tror, at når der er mange blade, må de også give blomster en gang.
Tak Catarina. Billedet er fra forrige februar, men sådan så de også ud i går 🙂
Vi overvejer også, om vi, om få år, skulle prøve at købe/leje en kolonihave. Jeg kan godt mærke kræfterne ikke er de samme til at passe en stor grund, som de har været…
Sikke dejlige billeder du har taget fra kolonihaverne på Frederiksberg. Jeg vidste ikke, der findes sådan nogle. Der er jo helt kuk i planterne i år – mine roser står med udsprungne blade, og blodribsene er lige ved at springe ud med røde blomster.